Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tvangs-overspisere stigmatiseres af normalvægtige

Vi opfatter ikke overvægt som en sygdom, men provokeres i stedet af kiloene.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når vi en sommerdag ser en normalvægtig spise en is, tænker vi, at det er dejligt, at vejret er godt. Ser vi en overvægtig gøre det samme, vækker det ofte forargelse.

Sådan forklarer psykolog og forfatter Linda Lassen den opfattelse, som overvægtige hver dag bliver konfronteret med, når de bevæger sig udenfor.

LÆS ARTIKEL

»Overvægt har karakter af personlig katastrofe. Sygdom kan undskyldes, men det kan overvægt ikke«, siger hun.

Når vi opfatter overvægt som noget, vi selv kan kontrollere, er det især problematisk for de danskere, der lider af spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning.

»Den opfattelse gør det sværere for dem at komme ud af det, for stigmatiseringen fastholder en form for offerrolle«, siger Linda Lassen.

Sundhedsstyrelsen anslår, at 2 procent af den voksne befolkning lider af tvangsoverspisning, og at forekomsten er 8 procent blandt overvægtige.

Ifølge Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS) svarer det til 40.000 danskere. Sygdommen kredser om madorgier, hvor enorme mængder fed og sød mad indtages. Svær overvægt er derfor ofte en konsekvens af spiseforstyrrelsen.

Overvægtige og homoseksuelle
Steen Andersen er generalsekretær i LMS. Han vurderer, at 90 procent af dem, der lider af tvangsoverspisning i Danmark, aldrig får hjælp til at bekæmpe deres spiseforstyrrelse.

Både fordi behandlingsmulighederne er mangelfulde, men også fordi hverken de ramte selv eller omgivelserne opfatter overvægt som noget, der er tættere knyttet til hovedet end til maven.

Den generelle holdning er, at de bare skal tage sig sammen, spise mindre, og så vil kiloene falde af, men hvis de overflødige kilo er psykisk forankret, hjælper slankekure ikke.

»Hvis man overspiser på grund af psykiske problemer, hjælper hverken diætister eller fedmeoperationer på problemet«, siger han.

Når vi kigger skævt til overvægtige, handler det især om, at sundhed nærmest er blevet en religion i vores samfund, forklarer Nanna Mik-Meyer, der er ph.d. i sociologi og forsker i sundhed, politik og moral ved Copenhagen Business School.

Hun sammenligner den rolle, som overvægtige spiller i samfundet i dag, med den rolle, som homoseksuelle udfyldte for 50 år siden.

»I tidligere tider blev homoseksuelle tillagt alle mulige problemkarakteristika, fordi vi havde en anden opfattelse af, hvad der var seksuelt acceptabelt. Der er sket et skift, og i dag er homoseksualitet ikke lige så normalitetstruende som tidligere; det er bare personer, der har en anden seksuel orientering«, siger hun.



Dette skift skyldes ikke, at de homoseksuelle har ændret adfærd. Skiftet handler om, at de samfundsnormer, der er knyttet til seksualitet, har ændret sig.

»De overvægtiges overflødige kilo opleves af mange som dybt problematisk, og det er ikke kun, fordi vi tænker, at kiloene er sundhedsskadelige, det er også, fordi de herskende normer i samfundet har ændret sig«, siger hun. Kontrol og sundhed

De herskende normer handler om, at vi skal være meget kontrollerede, meget sunde, og at vi skal udvise stor vilje til at styre og tage ansvar for vores eget liv. »I forhold til disse grundlæggende normer provokerer overvægtige, fordi de qua for stor vægt viser, at de ikke kan kontrollere deres liv. De kan ikke kontrollere deres madindtag, de kan ikke tage ansvar for eget liv, de viser ingen viljestyrke, og derfor bliver lige præcis denne gruppes handlinger anset for problematiske«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ At overvægtige provokerer omgivelserne, oplever også Birgitte Hansen, der er formand for Adipositasforeningen. Hun kæder det sammen med den manglende opmærksomhed på tvangsoverspisning.

Der er ikke prestige i at beskæftige sig med overvægtige mennesker, mener hun.

»Vi tænker, at de er i vejen, at de lugter grimt, og at de udstråler mangel på kontrol. Overvægtige er frastødende på mange forskellige niveauer, og det er derfor, at svær overvægt som lidelse er så overset«, siger hun.

Politiken har fået kritik af Pressenævnet for et billede, der oprindeligt ledsagde denne artikel.

Læs om Pressenævnets kendelse her:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden