Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: MARKUSSEN TOBIAS SELNÆS
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Formand for Etisk Råd rejser debat om flere abortgrænser

Der mangler sammenhæng, når samfundet tilbyder fosterdiagnostik for at give kvinder et frit valg – som hun ikke har. Det mener Det Etiske Råds formand, der peger på, at en to-delt abortgrænse kunne være en mulighed.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Før gravide, som får foretaget en fostervandsprøve eller en moderkagebiopsi have ret til fri abort, hvis prøven viser, at der er noget galt med det barn, hun venter?

Også selv om begge prøver tages langt tid efter de 12 uger, der normalt er grænsen for fri abort?

Det er en af de debatter formanden for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, vil rejse med en ny bog om provokeret abort.

Jacob Birkler mener generelt, at der er flere forhold i reguleringen af spørgsmålet om abort, som ikke hænger sammen, og forholdet mellem fosterdiagnostik og abortgrænse er en af dem.

For når en gravid kvinde bliver tilbudt en fostervandsprøve eller en moderkagebiopsi, er begrundelsen ifølge loven, at hun skal have mest mulig viden for at kunne træffe et oplyst valg.

LÆS OGSÅ

Men da begge prøver ligger efter abortgrænsen, har hun ikke reelt et valg, men må søge om en såkaldt sen abort hos et abortsamråd bestående af en læge, en socialrådgiver og en jurist, som så beslutter, om aborten kan bevilges.

Betyder ikke flere aborter
»Reglerne mangler sammenhæng. Vi siger, at vi giver kvinderne et valg, men gør man reelt det, når man ikke giver dem mulighed for efterfølgende selv at bestemme, om de ønsker abort«, spørger Jacob Birkler.

Han forklarer, at en mulighed kunne være en todelt abortgrænse.

Hvor vi fastholder fri abort til uge 12, men supplerer den for kvinder, som bliver tilbudt fosterdiagnostiske undersøgelser. Det betyder, at det kun er de misdannelser, som identificeres gennem en fostervandsprøve eller en moderkagebiopsi, som skal give ret til abort frem til uge 18.

Foto: MARKUSSEN TOBIAS SELNÆS

Helt konkret er det eksempelvis Downs syndrom, Turners syndrom og sjældne misdannelser ved kromosom 13 og 18. Kvinder, der af andre grunde ønsker en sen abort, ville som i dag skulle søge tilladelse.

»Debatten peger tilbage på, hvad det er, vi undersøger for, og man kan spørge, hvorfor vi tilbyder undersøgelser, hvis den gravide ikke må handle på det«, siger Jacob Birkler, som ikke har vendt forslaget med Det Etiske Råd.

Dilemmaet understreges af, at en todelt abortgrænse ikke ville betyde flere aborter. Disse kvinder får nemlig så godt som altid tilladelse til sen abort. De nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 93 procent af kvinderne, som søgte om en sen abort af medicinske grunde, fik tilladelse.

Omkring 2-5 procent af alle gravide tilbydes en fostervandsprøve eller en moderkagebiopsi. Af dem findes der misdannelse hos en meget lille del.

En indbygget modsætning
Overlæge Kresten Rudbeck Petersen, som er formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, kalder debatten »spændende«.

Han er ikke selv færdig med sine overvejelser om, hvad der er rigtigt, men han medgiver, at der er en »indbygget modsætning« i loven i dag.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når det er sagt, er der forhold ved systemet i dag han mener er vigtige.

»Parret får, efter at man erkender, at der er en misdannelse eller en kromosomafvigelse, en tænkepause til at reflektere over det, mens sagen behandles i abortsamrådet. Den tænkepause ville jeg være ked af at fjerne. For når der påvises en misdannelse eller en kromosomafvigelse, lægger vi vægt på, at parret får en grundig oplysning om udsigterne, og hvad man kan gøre, hvis graviditeten forsættes«, siger Kresten Rubeck Petersen, overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling D, Odense Universitetshospital.



Han forklarer, at grænserne på 12 og 18 uger meget snart kan overhales af udviklingen.

Allerede i dag kan man i en blodprøve hos moren finde dna fra fosteret, og dele af fosterets arvemasse kan derfor kortlægges før abortgrænsens 12. uge. Metoden bliver tilbudt i privat regi og enkelte steder i det offentlige, og Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi har sammen med andre medicinske selskaber indledt et samarbejde med Sundhedsstyrelsen om retningslinjer for, hvornår den skal bruges.

Et etisk dilemma

Også formand for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, peger på, at udviklingen kan indhente debatten, og så mener hun, at det er afgørende, at den nuværende 12-ugers grænse er velkendt. »Grænsen er vel indarbejdet og respekteret, og det betyder meget. Det vil bringe almindelig forvirring ind i billedet at begynde at have flere grænser, og det kan åbne for nye etiske dilemmaer, som ikke opvejer, at det i dag blot kræver to telefonopringninger«, siger Lillian Bondo med henvisning til, hvordan en ansøgning til et abortsamråd fungerer.

LÆS OGSÅ Jakob Birkler forklarer, at han er enig i både Kresten Rudbeck Petersen og Lillian Bondos indvendinger, og at det understreger, at der er tale om et etisk dilemma.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden