Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MIRIAM DALSGAARD (arkiv)
Foto: MIRIAM DALSGAARD (arkiv)

BRYSTSCANNING. Debatten om mammografi vækkes på ny.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny undersøgelse: Mammografi redder ikke liv

Det er tvivlsomt, om mammografi ændrer på dødeligheden hos kræftpatienter.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske kvinder tilbydes hvert år screening for brystkræft.

Mammografi kaldes undersøgelsen også, hvor kvindens bryst røntgenfotograferes for kræftceller. Men nu bliver der rejst fornyet tvivl om nytten af undersøgelsen.

Det er det velansete tidsskrift British Medical Journal, der netop har udgivet undersøgelsen, der viser, at dødsraten for kvinder med brystkræft er den samme, uanset om de har fået foretaget en mammografisk undersøgelse eller ej.

Skaber utryghed hos kvinder Forskerne har undersøgt 90.000 canadiske kvinder mellem 40-59 år, der er blevet fulgt i 25-år.

1.005 af dem døde af brystkræft i perioden, og blandt dem har 500 fået foretaget en mammografi. De resterende 505 kvinder, har tilgengæld blot fået foretaget brystundersøgelser, hvor en sygeplejerske har mærket efter knuder i brystet.

En minimal forskel i dødelighed, der får dr. Russell P. Harris, screening-ekspert og professor i medicin fra University of North Carolina, Chapel Hill, til at udtale sig kritisk til New York Times:

»Dette vil få kvinder til at føles sig usikre, og det bør de også være«.

Kræftens Bekæmpelse ænder ikke holdning
Hos Kræftens Bekæmpelse har man dog ikke tænkt sig at ændre støtten til mammografi som forebyggende behandling.

»For os ændrer det ikke noget, fordi lignende undersøgelser har indgået i de tidligere vurderinger« siger overlæge Iben Holten, fra Kræftens Bekæmpelse.

Undersøgelsen er ifølge Kræftens Bekæmpelse en opfølgning af tidligere studier, og derfor vil man ikke ændre praksis på grund af den enkelte undersøgelse. Ifølge Iben Holten er studiet dog alligevel vigtigt for den samlede forskning, og hun anerkender også, at det bygger på et stort datamateriale.

Amerikansk vejledning skal genovervejes
Usikkerheden om mammografi som undersøgelsesmetode har vokset de seneste år, og det får nu the American Cancer Society til at handle. Senere i år vil de revurdere deres vejledning, så nye undersøgelser, som den canadiske, indgår. Det skriver New York Times.



Alligevel tyder intet på, at undersøgelsen får konsekvenser i Danmark, hvor undersøgelsens resultater ifølge Kræftens Bekæmpelse allerede er medtaget fra lignende undersøgelser.

Iben Holten indrømmer dog, at forskningen endnu ikke er kommet til en endelig konklusion på området, selvom hun havde håbet på det modsatte.

»Vi har diskuteret det til hudløshed. Og vi troede faktisk, vi kunne trække en streg i sandet med en stor britisk undersøgelse, der kom i efteråret 2012, men så enkelt er det ikke«, forklarer overlægen.

Risiko for overbehandling

Den omtalte britiske undersøgelse var den første af sin slags, idet den var foretaget af et forskerpanel, der ikke før havde været inde over forskningen om mammografi. En nødvendighed, fordi mammografi-debatten efterhånden er domineret af to polariserede fløje for og imod mammografi. I den britiske undersøgelse konkluderes der, modsat den nye canadiske undersøgelse, »at screening reducerer dødeligheden ved brystkræft«, men den peger også på, at undersøgelsesmetoden medfører en overbehandling af patienterne. Den pointe kan man også læse af den canadiske undersøgelse, der konkluderer, at én ud af fem af kvinderne, der fik konstateret kræft efter en mammografi, ikke var i helbredsfare, og dermed ikke havde behøvet kemoterapi, operation eller stråling.



LÆS MERE

Overbehandlingen skyldes, at mammografi registrerer knuderne i brystet på et så tidligt stadie, at der kan registreres kræftceller, der slet ikke ville have udviklet sig til en kræftsygdom.

Risikoen for overbehandling nævnes også i Sundhedsstyrelsens pjece, der er målrettet de 50-69-årige danske kvinder, der modtager sundhedsvæsenets tilbud om screening for brystkræft. Men her understreges det, at der er stor usikkerhed om tallene for overdiagnostik, hvilket genlyder i den britiske undesøgelse fra 2012.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden