kemimad. Fødevareindustrien bruger for mange kemikalier, der sættes i forbindelse med udviklilngsvanskeligheder hos børn, siger danske forskere i ny undersøgelse.
Foto: FOLKVER PER

kemimad. Fødevareindustrien bruger for mange kemikalier, der sættes i forbindelse med udviklilngsvanskeligheder hos børn, siger danske forskere i ny undersøgelse.

Sundhed

Minister: Industrien kan se frem til skrappere kemikalieregler

Blandt andet fødevareindustrien bør tage farlig forbrugerkemi alvorligt, mener forskere.

Sundhed

Grønstager med rester fra sprøjtemidler, tun med alt for meget kviksølv i og fødevareemballage med rester af skadelige stoffer.

Det er bare få eksempler på produkter, som en undersøgelse fra SDU nu sætter i forbindelse med et stigende antal børn, der bliver født med udviklingsvanskeligheder som ADHD, autisme og ordblindhed. Det fortæller Phillipe Grandjean, som står bag undersøgelsen.

LÆS OGSÅ

»Listen af stoffer, vi advarer imod kan jo findes mange steder, men fødevareindustrien er et godt sted at slå ned. Det er bestemt et område, som kunne klare sig bedre«, siger Philipe Grandjean.

»Der findes sågar muffin-forme, der er overfladebehandlet med flour-forbindelser«, tilføjer han.

Også den nye miljøminister Kristen Brosbøl (S) siger, at industrien allerede nu godt kan forberede sig på strammere regler:

»Industrien kan godt regne med, at flere af de stoffer, de bruger fremover, skal indgå i en bred testning og vil blive reguleret skrappere, end de er i dag«, siger hun til ritzau.

Frygter dummere børn


Den nye undersøgelse er blevet offentliggjort i tidsskriftet The Lancet og bygger på de to forskeres tidligere undersøgelser. De skrev tilbage i 2006 en lignende artikel, som samlede viden om i alt seks forskellige kemiske stoffer, der kunne sættes i forbindelse med udviklingsvanskeligheder hos børn.

I den nye artikel sætter forskerne fokus på yderligere seks stoffer, som kan være problematiske, og i sidste ende kan brugen af stofferne betyde, at fremtidige generationer må leve med ringere kognitive evner end tidligere.

Philipe Grandjean anerkender, at det i sidste ende kan betyde højere produktionsomkostninger for blandt andre fødevarevirksomheder at efterkomme skrappere krav til forbrugerkemien, men industrien bør se manøvren som et kvalitetsparameter.

»Herhjemme vil vi jo rigtig gerne markedsføre os på at lave kvalitetsprodukter, og på dette område er der et kæmpe potentiale. Også danske virksomheder kunne jo vælge at gå forrest og vise resten af industrien, at det er muligt at undgå stofferne«, argumenterer han.

Miljøminister Kirsten Brosbøl afviser dog national lovgivning på området. Problemet må tages op i EU, siger hun.

EU på vej med nye regler

Forskerne argumenterer i deres artikel for, at vi bør benytte nye videnskabelige metoder til løbende at teste nye produkter på markedet i stedet for at bedrive tidskrævende og omkostningstung grundforskning inden for enkeltstoffer.

LÆS OGSÅ

Den idé hilser Kirsten Brosbøl velkommen, og hun vil tage forslaget op i EU, som i øjeblikket er ved at drøfte nye regler på området.

»Det er på EU-niveau, at lovgivningen bliver lavet på det her område. Det er et grænseoverskridende problem. De ting, vi handler med, skal også gerne være omfattet af den skrappe regulering, som Danmark og jeg går ind for«, siger hun.

Politiken har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Dansk Industris afdeling for fødevarer.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce