Modermælk er den sundeste ernæring for nyfødte børn, og amningen har også gavnlig effekt for mødrene.
Alligevel viser nye tal fra Børnedatabasen, der registrerer oplsyninger om danske børns helbredstilstand, at færre end hvert femte barn, bliver ammet efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger på seks måneders fuld amning.
Tallene, der medtager data om 22.622 børn født i 2012 viser, at 30 procent af kvinderne stopper med at amme allerede efter 2 uger.
LÆS OGSÅ
Susanne Hede, der er sundhedskonsulent og formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker erfarer, at det er svært for de nybagte mødre at leve op til anbefalingerne. Især fordi definitionen på fuld amning er, at barnet udelukkende ernæres gennem modermælken.
»Det, som jeg hører mange mødre give udtryk for, er, at de mangler at amme en måned eller 14 dage for at opfylde definitionen. Man kan diskutere, om det ikke er meget firkantet, når relativt mange kvinder falder uden for«, siger hun og fortæller, at kvinderne for eksempel begynder at opleve, at barnet beder om mad hyppigere, fordi det ganske enkelt er sulten.
Begynder moderen at supplere amningen med portioner af grød og mos, er der ikke længere tale om fuld amning, som anbefalingen går på. Og så lever kvinderne ikke længere op til kriterierne.
Baggrunden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger er først og fremmest, at modermælken er det sundeste for barnet. Dernæst kommer en række helbredsmæssige fordele for både mor og barn.
Amning kan blandt andet nedsætte risikoen for brystkræft og muligvis også nedsætte risikoen for kræft i æggestokkene samt type 2-diabetes hos kvinden, der ammer. For børnene nedsættes risikoen blandt andet for en lang række infektionssygdomme, udvikling af allergier og fedme i barndommen.
Mellem 97 og 98 procent af de danske kvinder begynder at amme, efter de har født, men kun 17 procent følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at barnet udelukkende får modermælk i de første seks måneder.
Anbefalingerne skal ikke ændres
Hos Sundhedsstyrelsen har man ingen intentioner om at ændre anbefalingerne. Danmark følger, ligesom de øvrige nordiske lande, anbefalingerne fra WHO, verdenssundhedsorganisationen, der varetager den internationale sundhed. Dog med den tilføjelse til de internationale anbefalinger, at det er barnets udvikling og parathed, der afgør, hvornår det skal introduceres til anden føde end modermælk.
Og som udgangspunkt kan et barn på for eksempel fire måneder, der ikke bliver mæt af modermælk, godt begynde at få anden føde. Det vil blot være en god idé at drøfte sådanne overvejelser med sundhedsplejersken, der typisk besøger familien, når barnet er mellem 4 og 5 måneder gammel, for introduktionen skal helst ikke begynde før de fire måneder. Det forklarer Annette Poulsen, der er sundhedsplejerske i Sundhedsstyrelsen.
LÆS OGSÅ
»Som myndighed er det vores opgave at rådgive, så man kan træffe det sundeste valg. I Danmark drøfter sundhedsplejersken amningen med begge forældre, for forskning viser, at jo mere faderen støtter op om amningen, jo bedre går det. Så kan forældrene træffe deres valg på et kvalificeret grundlag med hjælp fra personale, der har forstand på det«, siger sundhedsplejerske Annette Poulsen.
Når kvinderne vælger amningen fra, kan der være mange grunde til det. Mulige grunde kan være, at amningen er smertefuld, mere tidskrævende end forventet, at kvinden gerne vil tilbage på arbejdsmarkedet eller at det simpelthen ikke passer ind i et komplekst familieliv med flere børn og en hektisk hverdag.
Og kvinderne skal ikke have dårlig samvittighed, hvis de ikke lever op til anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen.
»Selvom det sundeste for barnet er mors mælk, så skal kvinder ikke have det dårligt, hvis de vælger at stoppe amningen, inden de seks måneder. Moderens beslutning skal respekteres«, siger sundhedsplejerske Annette Poulsen.
