Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
JAN GRARUP
Foto: JAN GRARUP

søvn. Mænd tror selv, at de sover bedre end kvinder. Men i virkeligheden er det omvendt.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mænd sover langt dårligere, end de selv tror

Mænd tror de sover markant bedre end kvinder - reelt er det omvendt.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når mænd og kvinder vågner om morgenen, er der stor forskel på, hvor godt de selv synes, de har sovet. Mens hver 12. mand jævnligt synes, han har haft en dårlig nat, er det hver syvende kvinde, der rapporterer, at hun ofte sover dårligt.

Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsens store undersøgelse af danskernes selvoplevede sundhed, Den Nationale Sundhedsprofil.

Men i virkeligheden er sammenhængen mere kompliceret. For mænd har faktisk oftere søvnforstyrrelser end kvinder. De ved det bare ikke selv.

LÆS OGSÅ

»Når det handler om søvn, er der ikke særlig god sammenhæng mellem det, folk selv siger, og det, objektive målinger viser. Når mændene rapporterer, at de sover fint, er det langt fra det samme som, at de faktisk gør det. Og når kvinder i højere grad fortæller, at de sover dårligt, står det i kontrast til, at de lever længere end mændene, og at de har færre sygdomme«, siger søvnprofessor Poul Jennum fra Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital.

Han kalder det et af søvnforskningens helt store dilemmaer. Objektive studier viser tydeligt, at mænd sover dårligere end kvinder. For eksempel er søvnapnø langt mere udbredt blandt mænd end kvinder. Men det er i højere grad kvinder, der rapporterer, at de har søvnproblemer. Ligesom det også i højere grad er kvinder, der rapporterer andre symptomer som stress og smerter.

»Der er ingen, der har svaret på, hvorfor mænd kan sove dårligt uden at opdage det, mens kvinder kan sove bedre, men være mere generet. Et bud er, at kvinder er udstyret med en anden sanselighed end mænd i forhold til kropslige symptomer. De har en større opmærksomhed på kroppens signaler. Mit bud er, at det er en ren biologisk forskel, der handler om at sikre sin overlevelse for børnenes skyld. Derfor er kvinder mere opmærksomme på en kritisk situation, som ophold i vejrtrækningen jo er«, vurderer Poul Jennum.

Søvnapnø er en livsfarlig lidelse, og forskningen viser, at de hyppige og langvarige ophold i vejrtrækningen under søvnen er farligere for mænd end kvinder:

»Mænd dør at søvnapnø. Kvinder overlever« - så kort kan det ifølge søvnprofessoren siges.

Dårlig søvn bliver værre med alderen

Sundhedsstyrelsens tal viser, at det især er de midaldrende mænd og kvinder, der oplever søvnproblemer. Det handler ifølge Poul Jennum om, at der sker en biologisk ændring i søvnen jo ældre, man bliver, og i forbindelse med overgangsalderen. Antallet af opvågninger og spjæt stiger for netop de 50-60-årige, og hyppigheden af søvnapnø stiger med hele 10 procent i samme aldersgruppe.

LÆS OGSÅ

En anden gruppe, der også rapporterer, at de sover dårligere end gennemsnittet, er de unge på 16-24 år. Og blandt pigerne er andelen, der oplever søvnproblemer, steget med over to procent siden 2010.

»Vi ved endnu ikke, hvorfor de unge er begyndt at sove dårligere. Men et bud kan være den nye teknologi, som ser ud til at ændre deres adfærd. Kort sagt kan man nok sige, at de burde smide smartphonen ud af soveværelset og lade være med at svare på emails helt indtil sengetid«, siger Poul Jennum.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden