Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Uforklarligt. Hver syvende voksne dansker har på et tidspunkt af en læge fået stillet en af de diagnoser, der falder ind under samlebetegnelsen ’funktionelle lidelser’.
Foto: Simon Fals (Arkiv)

Uforklarligt. Hver syvende voksne dansker har på et tidspunkt af en læge fået stillet en af de diagnoser, der falder ind under samlebetegnelsen ’funktionelle lidelser’.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver syvende lider af uforklarede sygdomme

Overraskende mange danskere har en lægelig diagnose på en sygdom, som ingen kan måle, veje eller finde.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De er kastebolde i det danske sundhedsvæsen. De har tryglet håndfulde af forskellige speciallæger om hjælp – uden held. De har frekventeret flere klinikker og afdelinger end de fleste.

Alligevel har lægerne svært ved at finde ud af, hvorfor patienterne oplever smerter, langvarige gener og ubehag i så stort et omfang, at mange forlader arbejdsmarkedet og bliver socialt påvirkede.

»Funktionelle lidelser er en af de helt store og allermest oversete problemstillinger i det danske sundhedsvæsen. Vi taler om hundredtusindvis af danskere med folkesygdomme, der bliver stedmoderligt behandlet i systemet. Der er altså ikke tale om indbildt sygdom«, siger professor Per Fink, leder af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser ved Aarhus Universitetshospital.

LÆS OGSÅ

Hver syvende voksne dansker har på et tidspunkt af en læge fået stillet en af de diagnoser, der falder ind under samlebetegnelsen ’funktionelle lidelser’.

Hver fjerde dansker oplever alvorlige og meget generende symptomer af mindst et halvt års varighed, uden at lægerne har kunnet give en forklaring.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse, der offentliggøres i dag i en rapport om lidelserne, bestilt af TrygFonden. I morgen er der også høring på Christiansborg om funktionelle lidelser.

Første store kortlægning
Danske forskere har tidligere troet, at forekomsten var lavere:

»Det kommer ikke bag på mig, at tallene måske i virkeligheden var højere. Vi har bare ikke haft disse tal før nu«, siger professor Per Fink.

Funktionelle lidelser hos voksne dækker over diagnoser som fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, duft- og kemikalieallergi og irritabel tyktarm. Diagnoser, som lægen stiller ud fra patientens oplevelser af voldsomme symptomer, men hvor ingen fysiske undersøgelser, målinger eller andet kan dokumentere tilstedeværelse af sygdom.

Derfor har mange både fagfolk og omgivelser ofte reageret med en negativ og fordomsfuld holdning, forklarer Per Fink. Ifølge TrygFonden er så detaljeret en kortlægning ikke forsøgt før i Danmark:

»Vi er gået ind på området, fordi det længe har været en forsømt folkesygdom i Danmark. Selv om det umiddelbart kan virke som et uoverskueligt og bøvlet område, vurderer vi, at der er mange lovende ideer til behandlinger, som bør kunne udvikles og prøves af til gavn for patienterne«, siger forskningschef i TrygFonden Anders Hede.



Undersøgelsen viser, at kvinder oftere end mænd får stillet en af de syv funktionelle diagnoser, som undersøgelsen spørger til. Lige mange mænd og kvinder har oplevet de langvarige gener, uden at lægerne har kunnet give en forklaring.

Fire ud af ti, der har en funktionel lidelse eller har fået en egentlig diagnose, oplyser i undersøgelsen, at de har været nødt til at arbejde mindre.

Lars Gehlert Johansen, formand for de praktiserende lægers videnskabelige selskab, kan det virkelig passe, at så mange danskere lider og er syge, uden at lægerne kan finde en forklaring?

»Ja, vi støder rigtig ofte på de her tilstande og symptomer. Det er et område, der fylder meget i almen praksis, og derfor lavede vi også en vejledning i 2013, så vi læger får samme sprog over for patienten og med hinanden«, siger han:

»Selv om mange måske tror, at lægevidenskab er en eksakt videnskab, er det en grundbetingelse hos os, at mange kommer med lidelser, der fylder meget hos den enkelte, men som vi hverken kan dokumentere, forklare eller kurere«.



Funktionelle lidelser udfordrer tanken om, at enten er man fysisk syg, eller også er man psykisk syg.

»Patienterne falder ofte mellem to stole organisatorisk i det danske sundhedsvæsen. Deres problemstillinger er ikke i fokus i almenpsykiatrien, som derfor kun har begrænset kendskab til dem. Og i somatikken (fysiske sygdomme, red.) kender alle læger til disse problemstillinger, men føler ikke, at patienten lige netop hører til i deres speciale«, siger Per Fink.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Udstødte i systemet

Forskerne ved, at sygdommene er tæt forbundet med ydre belastninger og stress. Nogle bliver deprimerende eller angste. Andre får fysiske reaktioner på deres belastning. Funktionelle lidelser er sygdomme, hvor hjerne og krop bliver overbelastet og ikke fungerer optimalt. Patientgruppen går langt oftere til læge og er højforbrugere af sundhedsydelser og bliver af nogle set som hypokondere.

SE OGSÅ

Derfor rejser funktionelle lidelser også spørgsmålet om, hvad sygdom egentlig er, for skal det offentlige yde hjælp til mennesker, hvor lægerne ikke måle eller finde årsag til dårligdommen?

»Vi skal væk fra, at det er indbildt syge. Tænk, hvor frustrerende det må være, hvis du virkelig oplever de værste smerter, og hverken dine omgivelser eller din læge tror på dig. Vi har set horrible sager. Derfor kalder jeg dem også lidt firkantet for de udstødte i vores sundhedssystem«, siger Per Fink.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden