Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Akuttelefon. Læge Lars Folmer undersøger patienter i lægevagten.
Foto: JACOB EHRBAHN (arkiv)

Akuttelefon. Læge Lars Folmer undersøger patienter i lægevagten.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kortere ventetider for udskældt akuttelefon

Akut syge borgere i Region Hovedstaden får hurtigere fat i sygeplejerskerne på 1813-akuttelefonen.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den gode nyhed er, at de katastrofalt lange og voldsomt kritiserede ventetider på at komme igennem til en sygeplejerske i Region Hovedstadens nye prestigeprojekt, akuttelefonen 1813, falder.

Syge borgere får dermed hurtigere hjælp.

Region Hovedstaden har netop offentliggjort et ny notat, der viser, hvor lang tid borgere i hovedstaden skal hænge i røret, før der er hul igennem.

Politikerne har fastsat et mål om, at alle opkald skal være taget inden for 10 minutter. Det skete kun for 64 procent af opkaldene i januar. 80 procent i februar. Det er nu steget til 89 procent, viser tallene for marts måned, målt til i tirsdags.

LÆS OGSÅ

De positive tal glæder formand for Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S):

»Tallene viser, at det går den rigtige vej. At vores tiltag virker. Og vi har flere tiltag på vej, som jeg er overbevist om, igen vil føre til en positiv udvikling. Vi vil blandt andet indføre en tilbagekaldsfunktion, så man kan blive ringet op, hvis der i en periode opstår lange telefonkøer, og man ikke er akut syg«, siger hun.

Ordning kom skidt fra start
Region Hovedstaden valgte i marts 2013 at overtage lægevagten fra de praktiserende læger, der har ledet og drevet vagttjenesten uden for lægernes normale åbningstid i årtier.

Måden, det skete på, vakte massiv vrede blandt de praktiserende læger, der samtidig lå i overenskomststrid med regionerne.

Deres fagforening Praktiserende Lægers Organisation har opfordret medlemmerne til ikke at tage ansættelse ved 1813-ordningen.



1813-telefonen har været plaget af massive ventetider – eksempelvis måtte flere vente mere end en time, før de kom igennem i januar.

Kritikken har haglet ned over regionsrådet og embedsværket. Ekstra millioner og massivt fokus har øjensynligt være med til at få ventetiderne ned. 1813 er fortsat langt fra egne mål



Den dårlige nyhed er dog, at regionen fortsat er milevidt fra egne målsætninger: At ni ud af ti borgere skal igennem inden for tre minutter, mens alle opkald skal besvares inden for 10 minutter.

Da det mål efter kort tid af ordningens levetid var langt, langt uden for rækkevidde, valgte regionensrådet tidligere på året at sænke ambitionsniveauet. Nye mål blev sat.

Det blev derfor besluttet, at 90 procent af opkaldene i begyndelsen af marts skulle besvares inden for fem minutter. Men ej heller det mål har regionen kunnet overholde, fastslår embedsværket i notatet til politikerne i Region Hovedstaden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Notatet viser, at blot 67 procent er kommet igennem inden for det nye politisk opsatte mål. En klar forbedring i forhold til januar. Og februar. Men ikke godt nok, erkender Sophie Hæstorp Andersen:

»Vi er endnu ikke i mål. Og det er ærgerligt. Men de fortsat alt for lange ventetider skyldes blandt andet, at vi løbende har skullet ansætte sygeplejersker og læger, og de var ikke godt nok inde i systemerne, da vi gik i luften. Når vi alligevel ser en positiv udvikling, så er det fordi, at de ansatte løbende har fået en større erfaring med blandt andet it-systemerne. At nye medarbejdere så også løbende har skullet sættes ind i systemerne og er under oplæring, har været medvirkende til, at det har taget længere tid end forventet«, siger hun og fortsætter:

»Jeg har tiltro til, at vi fortsætter ud af det positive spore de kommende uger, fordi vores medarbejdere er blevet bedre til at visitere borgere og håndtere it-systemer«.

Foråret er jo så småt kommet. Så er folk mindre syge og lægevagtskrævende. Er den positive udvikling ikke blot et udtryk for, at vinteren er slut og færre ringer efter hjælp?

»Nej, det tror jeg bestemt ikke. Vi ved, at når forår kommer, så er man mere ude, og folk bliver mindre forkølede. Men samtidig får flere allergi, pollensæsonen starter, og folk går i haven og får småskader, så jeg tror ikke, at den positive udvikling skal tilskrives vejret«, siger Sophie Hæstorp Andersen. Længere tid på en læge i telefonen

Når en akut syg borger ringer til 1813, kan sygeplejersken vælge at henvise borgeren til at møde op i lægevagtsværelset, hvor man tilses af en læge. Men det er også muligt at få en læge i telefonrøret, så hun kan vurdere graden af sygdom, og det videre forløb. Det nye notat viser, at det går den forkerte vej. I februar ventede borgerne i seks minutter snit på at tale med en læge. I marts har de skullet vente syv minutter.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden