Smertelindrende. Træning har så god effekt på slidgigt, at en tredjedel af de patienter, der tog medicin mod gigtsmerterne, har kunnet kvitte medicinen, efter de deltog i et seks ugers træningsforløb med fokuseret træning to gange om ugen. Inden selve træningsforløbet brugte de to uger på at blive undervist i deres sygdom. (arkivfoto)
Foto: PER FOLKVER

Smertelindrende. Træning har så god effekt på slidgigt, at en tredjedel af de patienter, der tog medicin mod gigtsmerterne, har kunnet kvitte medicinen, efter de deltog i et seks ugers træningsforløb med fokuseret træning to gange om ugen. Inden selve træningsforløbet brugte de to uger på at blive undervist i deres sygdom. (arkivfoto)

Sundhed

Gigtpatienter træner sig ud af medicin med stor succes

Et forsøg med fysisk træning til folk med gigt har fået en tredjedel til at kvitte medicinen.

Sundhed

For få måneder siden kunne Annerose Christa Moe næsten ikke gå. Slidgigt i begge knæ og en øm hofte begrænsede den ellers aktive 78-årige kvinde massivt, og hun var nødt til dagligt at tage smertestillende medicin for at klare gigtsmerterne.

Men efter at have deltaget i et landsdækkende projekt med øvelser tilrettelagt specielt for folk med slidgigt kan hun nu både gå og cykle igen, og hun har så få smerter, at hun fuldstændig har kvittet medicinen som følge af træningen.

Overrasket over gode resultater
»Før havde jeg det så slemt, at jeg faktisk var blevet indstillet til operation, så jeg kunne få et kunstigt knæ. Nu er jeg så godt gående, at jeg kan gøre, hvad jeg vil – for eksempel er det ikke noget problem at ordne haven. Jeg cykler også fem kilometer hver dag, og jeg kan cykle til indkøb og de fleste andre ting, jeg skal. Jeg er utroligt taknemmelig for, at jeg kom med på det her kursus«, siger Annerose Christa Moe.

»Før tog jeg piller, og jeg anede ikke, at det er godt at bevæge leddene, så de kan få mulighed for at smøre sig selv. Træning er det eneste, der virkelig hjælper, men det vidste jeg bare ikke«, forklarer Annerose Christa Moe, der stadig gør de øvelser, hun lærte på kurset i efteråret, derhjemme.

Hun er en af de godt 200 medicinspisende gigtpatienter med slidgigt - også kaldet artrose - i knæ og/eller hofter, der indtil videre er blevet evalueret i projektet kaldet GLA:D - Godt Liv med Artrose i Danmark.

Patienterne er blevet undervist i deres sygdom og trænet to gange om ugen i seks uger, og Ewa M. Roos, professor og forskningsleder på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, er imponeret over resultaterne:

»Jeg er overrasket over, at resultaterne er så gode, som de er. Jeg havde forventet en god effekt, men at en tredjedel af dem, der tog medicin, ikke behøver medicin længere, er virkelig flot. Specielt, når man tænker på, at tiltaget er forholdsvis billigt, risikofrit og fuldstændig low-tech«, siger Ewa M. Roos, som har været med til at udvikle konceptet, der har fokus på øvelser, der styrker stabiliteten og musklerne omkring leddene og forbedrer balanceevnen.

Hun understreger dog, at flere end de godt 200 medicinspisende patienter skal evalueres, før man med sikkerhed kan sige, at lige præcis en tredjedel af dem vil få så god gavn af træningen, at de helt kan stoppe med at tage smertestillende piller.

»Men de første resultater tegner meget lovende«, siger hun.

GLA:D er tilrettelagt på den måde, at fysioterapeuter med interesse for området tager et kursus i at uddanne patienter og i at instruere i øvelserne, og så kan patienter melde sig til et uddannelses- og træningsforløb på i alt otte uger enten via deres læge eller ved selv at henvende sig til en af de fysioterapeuter, der tilbyder GLA:D-hold - de findes over hele landet.

Der er en egenbetaling på cirka 2.000 kroner hos privatpraktiserende fysioterapeuter, mens enkelte kommuner tilbyder gratis forløb på forsøgsbasis.

Foreningen Danske Fysioterapeuter er meget begejstret for projektet og for de lovende resultater, og rundt om i landet står fysioterapeuter på venteliste for at blive uddannet i GLA:D.

»Det her bekræfter, at der er rigtig meget potentiale i at uddanne og træne folk frem for at behandle dem med operationer og medicin. Symptomerne kan i mange tilfælde trænes væk, og det er både mere skånsomt for kroppen, og der er bedre økonomi i det. Det gælder ikke kun knæ og hofter, men for eksempel også rygområdet«, mener formand for Danske Fysioterapeuter Tina Lambrecht, som gerne så, at projekter som GLA:D blev rullet ud på flere områder på permanent basis.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»En kæmpe gevinst«
I Gigtforeningen er direktør Lene Witte helt enig i, at øget fokus på træning er vejen frem for mange patienter med slidgigt.

»Mange mennesker døjer helt unødvendigt med smerter og kan ikke varetage fuldstændig almindelige funktioner i hverdagen, og en del kan heller ikke varetage et job. Der er behov for, at fokus rykker sig fra operationer og medicin til at blive mere koncentreret om træning«, siger Lene Witte og forklarer, at alene ordet ’slidgigt’ er med til at bremse udviklingen.

»Når folk får den diagnose, så tror de instinktivt, at deres led er slidt, og de skal skåne det og holde sig i ro. Men leddet har faktisk brug for at blive brugt«, siger hun, der af samme årsag foretrækker at bruge betegnelsen ’artrose’ i stedet for ’slidgigt’.

Lene Witte understreger, at det er meget glædeligt, at resultaterne fra GLA:D viser, at mange mennesker helt kan stoppe med at tage smertestillende gigtpræparater, hvis de laver øvelser, der er specifikt rettet mod patienter med slidgigt.

»Det er en kæmpe gevinst, for smertestillende gigtmedicin er ikke bare dyrt, men det kan også have meget alvorlige bivirkninger som mavesår og blodpropper. Samtidig kan træningens gode effekt være med til i et vist omfang at udskyde ledoperationer - i nogle tilfælde kan de formentlig helt undgås«, siger Lene Witte.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce