Juleaften sidste år lå han på sofaen og kiggede på de andre, mens de dansede rundt om træet. Smerterne i ryggen var uudholdelige. Trætheden på grund af dem overvældende.
Forud var gået tre ugers eskalerende smerter, der egentlig var startet så småt allerede i oktober, men først for alvor tog fart efter en fyraftensløbetur i begyndelsen af december.
Nu lå han her på et familiemedlems sofa. Men heller ikke det kunne han holde ud. Så han satte sig ud i bilen sammen med sin kone og kørte hjem til et helvede, der fortsatte trods masser af smertestillende medicin.
LÆS ARTIKEL
»Det var rigtig dårlig timing, at det var jul. Alt var lukket. Når man har brug for hjælp og bare får det værre, er julen fandeme lang«, fortæller Morten Seierøe Pedersen.
Rygsmerter og nakkesmerter er ikke fremmed for den 47-årige bygningsingeniør fra Hedehusene. Begge dele er før kommet og gået, men denne gang var det anderledes:
»Jeg havde haft en lille smule hold i lænden i løbet af efteråret, men det har jeg prøvet før, og jeg er vant til, at det forsvinder igen efter 2-5 dage. Det gjorde det ikke denne gang«.
Derfor går Morten Seierøe til sin læge i løbet af december og får stærkere smertestillende piller. Dosis skrues op ad flere omgange.
»Det var stærke sager. Jeg går også til fysioterapeut. Det hjælper slet ikke. Jeg prøver at arbejde hjemmefra, men det må jeg også opgive. Jeg kan ikke sidde ved et bord ret længe ad gangen. Musklerne blev overspændt af ingenting«, husker Morten Seierøe Pedersen.
Frygt for knoglemarvskræft
Hans læge foreslår, at han får foretaget en MR-skanning af ryggen.
Og da Morten har en privat sundhedsforsikring, sker det allerede 23. december. Der bliver konstateret en diskusprolaps.
»Den skanning gav mig faktisk lidt ro på over jul og nytår. Jeg var begyndt at tænke på, om det kunne være knoglemarvskræft eller en anden uhelbredelig sygdom«, fortæller Morten Seierøe Pedersen.
Mens han venter på at få talt med sin læge i det nye år, låner han et par krykker af sin mor. Han har nemlig læst, at han skal op og røre sig.
Han begynder også at gå hos en akupunktør, og han oplever, at nålene hjælper.
Morten Seierøe får omsider talt med sin egen læge, og de drøfter, om han skal bruge sin private sundhedsforsikring til at blive opereret hurtigst muligt.
»Men det tror jeg egentlig ikke, at jeg er interesseret i. Jeg har jo ligget og læst lidt om det her, og der er rigtig mange gyserhistorier. Så jeg har mange overvejelser. Men jeg vil bare gerne vurderes ordentligt«.
Derfor bliver løsningen, at Morten Seierøe Pedersen afventer udredning på rygcentret på Glostrup Hospital.
I løbet af januar i år fortsætter han hos akupunktøren og hos en ny fysioterapeut, som giver ham strækøvelser, der også hjælper lidt. Og han intensiverer sin gangtræning med krykkerne.
»I julen kunne jeg gå 50 meter. I løbet af januar når jeg op på 100 og 200 meter. Til sidst kan jeg gå en halv kilometers penge. Så det går pludselig den rigtige vej«.
Først mod slutningen af januar får han tid til udredning på Glostrup Hospital.
»Men de kan jo se, at jeg kommer gående selv. Jeg er ikke længere fuldstændig krumbøjet. Det fortæller i sig selv, at jeg er i bedring. Så de siger, at jeg kan klare den uden operation. Det er jeg rigtig godt tilfreds med«.
Samtidig får Morten Seierøe tildelt en fysioterapeut på Glostrup Hospital, som fortæller ham, at han ikke skal være bange for smerterne, og at han ikke kan gøre noget forkert med sin ryg.
