Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

AV. Det må godt gøre ondt, før det gør godt. Danskerne skal træne og arbejde med ryggen, lyder det fra eksperterne.
Foto: FINN FRANDSEN

AV. Det må godt gøre ondt, før det gør godt. Danskerne skal træne og arbejde med ryggen, lyder det fra eksperterne.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikere: Kampagner hjælper ikke rygpatienter i arbejde

Læger og sundhedsmyndigheder skal i sving, lyder det fra sundhedsordførere.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mindst to milliarder kroner spilder det danske samfund, fordi danskere med ondt i ryggen lægger sig syge.

Sådan lyder det i dagens Politiken, hvor førende eksperter fortæller, at mange danskere slet ikke burde være sygemeldt.

En udmelding, der får sundhedsordførerne på Christiansborg til at kræve handling og udvikling hos læger og sundhedsmyndigheder. Selvom de ikke er enige om, hvordan vi for fremtiden får flere ranke rygstykker.

Ryggen er stærk, selvom det gør nas

Eksperterne bebrejder de seneste års 'pas-på-ryggen'-budskaber, der i de seneste årtier har givet danskerne en opfattelse af, at ryggen skal skånes.

Ifølge dem kunne Intet være mere forkert, og derfor kræver rygforskerne en national handleplan på rygområdet, så der tilføres flere ressourcer til forskning samt informationskampagner om, at ryggen er stærk, kan klare alt, samt at den ikke skal skånes – også selvom det gør nas.

Venstre erkender, at der er behov for 'et styrket fokus på, at ryglidelser ligger samfundsøkonomien så meget til last, som alle tallene vidner om'.

Men det er ikke alene en sundhedsopgave, der skal løses via kampagner: »Potentialet er stort, og vi skal gøre alt for at få folk til at blive på arbejde, både menneskeligt set, men også samfundsmæssigt, så vi undgår de alt for mange unødige sygedage«, siger sundhedsordfører for Venstre Sophie Løhde og fortsætter:

»Sundhedsmyndighederne kan ikke løfte opgaven alene. Det kræver en langt bredere indsats, der involverer arbejdsmarkedsparter, så vi får den nødvendige kulturændring. Det får vi altså ikke ved en stor national plan, eller at Sundhedsstyrelsen laver en kampagne på glittet papir. Men ved at turde tale om, hvorfor så mange har ondt i ryggen, hvorfor så mange lægger sig syge med rygsmerter, når nu forskerne er enige om, at rigtig mange af disse sygedage slet ikke burde være sygedage. Den debat kræver mange flere parter end blot en national indsats fra myndighedernes side.«

SF vil nedsætte ekspertgruppe

Også fra den anden side af folketingssalen ønsker man en indsats, hvor både arbejdsmarkedet og sundhedsmyndighederne er involverede. Selvom indsatsen primært skal forgå hos de offentlige myndigheder.

»Det kræver en tværministeriel ekspertgruppe, som vi er nødt til at nedsætte. Hvor både Sundhedsministeriet og Beskæftigelsesministeriet må sætte sig sammen med kommuner og regioner og undersøge, hvordan man kan forebygge bedst, behandle bedst og skabe et godt arbejdsmarkedet«, siger SF's sundhedsordfører Özlem Cekic.

I følge SF-ordføreren »skriger det til himlen«, at samfundet har brugt så mange penge på behandling, der ikke har hjulpet effektivt. Men flere partier er uenige med hende i, at en ekspertgruppe er svaret, når det kommer til at forbedre fremtidens behandling.

Afstøvning af ryganbefalinger

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, forstår ikke, hvorfor der skal nedsættes et arbejdsgruppe på baggrund af viden, som hun mener, eksperterne har kendt til i flere år.

»I et udvalg vil det tage flere år, før man kommer med nogle pejlemærker. Jeg mener, at Sundhedsstyrelsen må tage kontakt til nogle læger, der ved noget, om det her, og som kan give dem nogle retningslinjer« siger hun og understreger, at Sundhedsstyrelsen skal »få fingeren ud«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ordføreren opfatter en arbejdsgruppe på Christiansborg som en »syltekrukke« for viden, man allerede kender og visse steder allerede er i færd med at blive implementeret.

LÆS MERE

Den hurtige handling er regeringspartierne for så vidt også enige i, men de ser ingen grund til at lægge ansvaret hos Sundhedsstyrelsen, som det lyder fra Liselott Brix. Også selvom man hos de radikale giver udtryk for, at styrelsens vejledninger trænger til en »afstøvning«.

S: Forskere og læger i dialog

Frem for at placere ansvaret hos Sundhedsstyrelsen ser Socialdemokratiers sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, først og fremmest, at eksperterne bliver bedre til at kommunikere deres viden videre ud til lægerne.

Og han forstår heller ikke, hvorfor der skal bruges mere tænketid ved skrivebordene på Christiansborg, som SF forslår:

»SF's forslag er for mig at se bare at lave noget administrativt. Jeg mener ikke, at det er det, der skal til. Vi skal i stedet sørge for, at de folk, der ved bedst, får talt sammen. Vi skal selvfølgelig få Sundhedsstyrelsen til at lytte med, men det vi lytter til politisk og som Sundhedsstyrelsen også lytter til, det er i meget høj grad de videnskabelige selskaber, der er uvildige og bygger deres anbefalinger på den bedste forskning«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alle partierne Politiken talte med, herunder også Enhedslisten, er altså enige i, at ømme rygge ikke nødvendigvis skal hvile, så længe det er muligt og forsvarligt at arbejde.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsordføren hos Liberal Alliance eller Konservative.

Tal for Statens Institut for Folkesundhed fra 2011 viser, at problemer med ryggen hvert år samlet set koster det danske samfund 13 milliarder kroner, hvis man også medregner behandlinger. Og senest har WHO placeret lændesmerter på en klar førsteplads i sin beregninger af sygdomsbyrder for Danmark.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden