Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Ny analyse: Blodpropper dræber flest ufaglærte

Hjerteforeningen kræver øget hjælp til de svageste, og sundhedsministeren er enig.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jo kortere uddannelsesniveau, des flere dør af en blodprop.

Danske mænd, der har grundskolen som sidst afsluttede uddannelse, har næsten tre gange større risiko for at dø af en blodprop end mænd med universitetsuddannelse.

De kortest uddannede kvinder har en fire gange større risiko end de længst uddannede medsøstre.

Det viser en analyse fra Statens Institut for Folkesundhed, som Hjerteforeningen har fået lavet. Den offentliggøres i dag.

»At det her ikke er ny viden for os fagfolk, gør kun problemet værre. Vi har set forskellen i mange år. Man har forsøgt med forskellige tiltag – uden held. Faktisk er den relative forskel på dødeligheden vokset mellem de sociale klasser, når vi ser på eksempelvis blodpropper«, siger professor Knud Juel, forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed og en af folkene bag undersøgelsen.

LÆS ARTIKEL

Han understreger, at det naturligvis ikke er uddannelsen i sig selv, der gør forskellen i risikoen for at dø af en blodprop i hjertet, men den måde, vi lever på, varierer efter vores sociale tilhørsforhold:

»Den her vildt store forskel på at dø af en blodprop i hjertet efter uddannelsesniveau skyldes hovedsagelig forskellen i livsstil: rygning, motion og kost. De højtuddannede har hurtigere taget sundhedsbudskaberne til sig; mange har droppet cigaretter, motionerer mere end tidligere og lever sundere«, siger han.

Hjerteforeningens formand kræver på baggrund af analysen, at kommuner og regioner i langt højere grad skræddersyr både den forebyggende indsats over for borgerne og den behandling, der finder sted, når folk har fået en hjerte-kar-lidelse, herunder blodprop:

»Vi foreslår, at man laver en socialt differentieret forebyggelse og rehabilitering. Det gælder både regioner og kommuner, at de i langt højere grad skal målrette deres indsatser, så de tager udgangspunkt i de enkeltes borgeres behov. Det er de svage, vi skal samle op og give et meget mere målrettet tilbud, både når det gælder hjælpemidler, fysisk træning og diætistvejledning omkring hensigtsmæssig kost og den slags«, siger Henrik Steen Hansen.

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) kalder det »lige min dagsorden«:

»Vi har formel lighed i det danske sundhedssystem, men ikke reel lighed. Derfor skal vi forskelsbehandle. Vi er simpelthen nødt til at målrette vores forebyggelse og rehabilitering og behandling, så der tages hånd om dem, der har de korteste uddannelser«, siger han.

Hvordan vil du sikre det?

»Først ved at erkende problemet. Dernæst skal vi acceptere, at vi skal behandle forskelligt, så vi er sikre på, at der gives ordentlige tilbud til alle. Det betyder, at de kortuddannede skal have anden støtte til rehabilitering og støtte efter en blodprop eksempelvis end de langtuddannede«, siger Nick Hækkerup.

Måske skal der afsættes 30 minutters konsultationstid til kortuddannede og 10 til de veluddannede i stedet for 15 minutter til alle, foreslår ministeren. Eller kommunikationen ændres, da mange med korte uddannelser er »funktionelle analfabeter, som det ikke nytter at give en besked, der er skrevet ned«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden