Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
HJORTH DANIEL
Foto: HJORTH DANIEL

allergivaccine. Kun 10.000 ud af den million danskere, som lider af pollenallergi, bliver vaccineret årlig.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere allergikere kan vaccineres mod pollenallergi

Mange praktiserende læger mangler opdateret viden om pollenvacciner.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De praktiserende læger burde i langt højere grad anbefale pollenvacciner over for allergikere, der ikke kan tåle pollen.

Det er to eksperter og foreningen Astma-Allergi Danmark enige om. Samtidig anbefaler Sundhedsstyrelsen at bruge pollenvaccine, hvis det er nødvendigt. Alligevel bliver kun 10.000 ud af den million danskere, som lider af pollenallergi, vaccineret årlig.

LÆS OGSÅ

Ifølge formanden for Dansk Selskab for Allergologi, overlæge Peter Plaschke, kan en vaccine gøre op til 90 procent af allergikerne enten helt symptomfri eller kraftigt reducere generne ved høfeber. Og han mener, at flere burde få tilbuddet om at blive vaccineret.

»Vaccinen kan uomtvisteligt hjælpe de fleste af de allergikere, der har udtalte gener og nedsat livskvalitet i pollensæsonen. Også selv om de har forsøgt behandling med både antihistaminpiller, øjendråber og næsespray eller har fået skrappe kure med binyrebarkhormon«, siger han.

Bedre end antihistamin

Samme holdning har Hans-Jørgen Malling, der er overlæge på Allergiklinikken på Gentofte Hospital. Han mener, at antallet af vaccinerede burde stige til 100.000 mennesker om året. »Der bliver absolut ikke vaccineret nok i Danmark. Vaccinerne virker meget, meget bedre end for eksempel antihistamin. Der sker ofte det, at kroppen vænner sig til antihistaminet, og så skal man have mere og mere for at opnå en effekt«, siger Hans-Jørgen Malling.



LÆS OGSÅ Begge overlæger samarbejder med medicinproducenten Alk-Abello, som sælger allergivacciner i Danmark. Men Peter Plaschke fastholder, at deres holdning er en faglig vurdering. »Det er selvfølgelig et dilemma, hvis man er økonomisk afhængig af et firma og skal vurdere dets produkter. Men det er ikke tilfældet for mig. Det er ret små beløb, som jeg har modtaget, og det har ingen indflydelse på min faglige vurdering«, siger Peter Plaschke, der fortæller, at han tjente omkring 26.000 kroner i 2013 ved at samarbejde med Alk-Abello.



Som at få livet forærende igen

Foreningen Astma-Allergi Danmark, der arbejder for at hjælpe allergikere, mener også, at for få allergikere tilbydes en vurdering af, om en vaccine er en god idé for dem.

»Når vaccinen virker på en allergiker, er det jo ligesom at få livet forærende igen. Vi mener, der er for lidt fokus på vaccinen sammenlignet med medicin som antihistamin«, siger vicedirektør Anne Holm Hansen.

Sundhedsstyrelsen har været med til at udgive en håndbog om udredning og behandling af allergiske lidelser i 2006.



»Her er anvendelse af allergivaccination og de nærmere omstændigheder, hvorunder den kan foregå, nærmere beskrevet. Men herudover er der ikke noget, som forhindrer, at de praktiserende læger kan bruge allergivaccination i et større omfang end i dag«, siger læge Jette Blands fra Sundhedsstyrelsen.

Hun fortæller samtidig, at der siden 2006 er sket en udvikling på området, og blandt andet derfor går Dansk Selskab for Almen Medicin senere på året i gang med en vejledning om allergiske sygdomme.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Gammeldags opfattelse

Overlæge Hans-Jørgen Mallings oplevelse er, at mange praktiserende læger hænger fast i en gammeldags opfattelse af, at allergivacciner er farlige, dyre og meget besværlige at gennemføre.

»Men der er sket meget på området – det er forsvindende få, der får alvorlige allergiske reaktioner på grund af vaccinen«, siger han.

Men formanden for de praktiserende lægers organisation, Bruno Melgaard Jensen, mener, at det er for simpelt at sige, at der skal bruges flere vaccinationer mod pollenallergi.



»Min umiddelbare vurdering er, at det er svært at sige, at vaccine mod pollen bliver brugt for lidt. Alt andet lige skal man især bruge vaccine over for dem, der har svær allergi«, fremhæver Bruno Melgaard Jensen og tilføjer:

»Det er svært at motivere dem, der har let og kortvarig allergi, til at gennemføre et længerevarende forløb. Samtidig er der heller ikke mange klinikker, der kan gøre det. Min holdning er, at man skal have en snak med patienterne og præsentere dem for mulighederne for at få behandling. Og det afgørende er, hvor omfattende patientens allergi er«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden