Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forskning: Et forskerhold har set nærmere på kræftcellers færd gennem kroppen. (Foto: Jesper Nylandsted. Skærmdump fra forskernes video)

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske forskere finder kræftcellers lappegrej

Et forskerhold har afsløret, hvordan kræftceller undgår at punktere på deres vej gennem kroppen.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis kræftceller manglede evnen til at sprede sig til andre dele af kroppen, ville kræft ikke være en alvorlig sygdom.

Men desværre kan mange kræftceller mase sig igennem kroppens finmaskede væv og slå sig ned nye steder i kroppen, og skulle kræftcellerne rive hul på sig selv under deres hærgen, kan de lynhurtigt lappe hullerne og fortsætte, som om intet var hændt.

Nu har et dansk forskerhold fra Kræftens Bekæmpelse som de første i verden opdaget, hvordan kræftceller bærer sig ad med at lappe sig selv. Det kan måske blive vejen til at behandle kræft fra en hidtil uset vinkel.

»Vi har fundet ud af, hvordan aggressive kræftceller reparerer huller i deres cellemembraner, hvis de river hul på sig selv, når de presser sig gennem kroppens væv. Det betyder, at kræftcellerne kan overleve den ellers dødbringende skade. Det er en overlevelsesmekanisme, som ikke er blevet opdaget før, og måske har vi fundet kræftcellers akilleshæl. Vi håber, at den ny viden kan skabe grobund for at udvikle nye behandlingsprincipper, som angriber kræftceller fra en helt ny vinkel«, siger seniorforsker og gruppeleder Jesper Nylandsted fra Kræftens Bekæmpelse.

Han har stået i spidsen for den aktuelle undersøgelse, som blev offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Communications i denne uge. Forskningen er gennemført i samarbejde med forskere fra Childrens Medical Center i Washington D.C.

Kræftforskerne er kommet frem til resultaterne ved i laboratoriet at studere, hvordan kræftceller formår at bevæge sig igennem et finmasket gitter, som minder om det bindevæv, kræftceller skal passere for at få adgang til nye steder i kroppen hos en kræftpatient.

Kræftceller punkterer

Jesper Nylandsted sammenligner den udfordring, som kræftceller står over for, med en fodbold, der bliver bremset af nettet i målet.

»Hvis kræftcellen skal tvinge sig gennem det finmaskede net, bliver den nødt til at ændre form og slanke sig, så den kan trænge igennem masken. Det vil ikke ske uden gnidninger, og kræftcellen vil være i stor risiko for at rive hul på sig selv. De kræftceller, som har held til at komme igennem masken, har tilsyneladende et toptunet reparationssystem, som kan reparere de opståede skader. Det er det reparationssystem, vi har kortlagt og fundet to vigtige brikker i«, siger Jesper Nylandsted.

De to brikker er to proteiner, der i tæt samarbejde sørger for, at et hul på kræftcellens overflade bliver identificeret og lappet. Proteinerne hedder Annexin A2 og S100A11, og de bliver aktiveret, fordi kræftcellen pludselig bliver fyldt med kalcium, når cellemembranen brister.

»Hvis vi i laboratoriets kunstige verden slår et af de to proteiner ud, mister kræftcellen pludselig evnen til at reparere sig selv, og det kan få to udfald: Enten dør kræftcellen af punkteringen, eller også mister den evnen til at invadere nye væv. Vi håber, at kendskabet til den ny overlevelsesmekanisme hos kræftceller kan skabe grobund for at udvikle nye behandlingsprincipper, som kan ramme kræftceller på en ny måde, og at det på langt sigt kan blive et vigtigt supplement til den traditionelle behandling med kemo og stråler«, siger Jesper Nylandsted.

Drømmen om et nyt ’penicillin’

En drøm for forskerne ville være at udvikle kræftbehandlingens svar på penicillin. Jesper Nylandsted forklarer:

»Penicillin blev opdaget ved et tilfælde, og senere fandt man ud af, at det hæmmede bakteriernes evne til at lave en beskyttende cellevæg. Vi håber, at vores opdagelse kan føre til udvikling af en lignende medicin, som kan punktere kræftcellernes cellemembran«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Professor Stine Falsig Pedersen fra Biologisk Institut på Københavns Universitet, som ikke har deltaget i det aktuelle studie, har fulgt forskernes arbejde de seneste to år og synes, at det er et spændende forskningsgennembrud:

»De har på en enkel, kreativ og elegant måde øget vores forståelse af, hvordan kræftceller formår at overleve i en stresset situation, når de spreder sig til andre dele af kroppen. Vi er også blevet klogere på, hvordan celler helt fundamentalt reparerer skader på deres overflade. Så set med mine øjne har mine danske kolleger åbnet et helt nyt felt inden for kræftforskningen«, siger hun.

Det er dog for tidligt at sige, om det aktuelle forskningsresultat kan omsættes til en ny type kræftmedicin, mener professoren.

»Det er det første studie, som overbevisende slår fast, at kræftceller har denne overlevelsesmekanisme. Der skal dog flere studier til, før man kan vurdere, om de for alvor har afsløret et ømt punkt hos aggressive kræftceller. For eksempel ved man ikke, om en sådan type behandling vil få utilsigtede bivirkninger«, siger Stine Falsig Pedersen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden