Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forsøg. De nye EU-regler for klinisk forskning, der træder i kraft i Danmark om to år, indfører et 'formodet samtykke', uden at patienten spørges til råds først.
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

Forsøg. De nye EU-regler for klinisk forskning, der træder i kraft i Danmark om to år, indfører et 'formodet samtykke', uden at patienten spørges til råds først.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny EU-lov blotter dine fortrolige patientdata

Om to år kan fortrolige data frit videreanvendes til nye kliniske forsøg uden patientens samtykke. Eksperter slår alarm.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Datasikkerheden for tusindvis af danske patienter svækkes alvorligt, når forsøgspersoner fra 2016 ikke længere kan vide sig sikre på, hvor deres fortrolige oplysninger ender.

Sådan lyder kritikken fra både læger, patienter og eksperter i kølvandet på en ny EU-forordning, der netop er blevet vedtaget.

Den betyder, at de omkring 18.000 patienter, der hvert år siger ja til at deltage i et klinisk forsøg med nye lægemidler eller medicinsk udstyr, samtidig accepterer, at deres fortrolige personoplysninger kan indgå i anden klinisk forskning.

I yderste konsekvens kan de følsomme data uden patienternes vidende havne i andre EU-lande – og blive købe af medicinalindustrien uden nogen form for etisk kontrol.

LÆS OGSÅ

Ingen styring
Modsat registerforskning, der alene bygger på statistiske data og ikke blod- og vævsprøver, skal patienter i dag give samtykke til at deltage i kliniske forsøg med eksempelvis nye insulinsprøjter eller gigtpiller. Som hovedregel skal patienten spørges igen, hvis prøverne genbruges.

Men de nye EU-regler for klinisk forskning, der træder i kraft i Danmark om to år, indfører i stedet et ’formodet samtykke’, uden at patienten spørges til råds først, og det udhuler ifølge Lægeforeningen fuldstændig grundprincippet i det danske sundhedsvæsen om, at »hver enkelt patient er klar over, hvad vedkommende siger ja til«.

»De oplysninger om patienten, der gives fortrolighed i én situation, kan vi ikke bare gå ud fra, at patienten vil have brugt i anden sammenhæng. Det er meget problematisk«, siger formand Mads Koch Hansen.

Også foreningen Danske Patienter er bekymret over, at fortrolige data som blod- og vævsprøver nu risikerer at blive brugt til forretningsformål.

»Der er ikke nogen styring på, om data bruges til samfundsgavnlige formål. Biologisk materiale er en begrænset ressource, og vi skal sikre, at materialet ikke opbruges til kommercielle formål, hvor virksomheder byder på og opkøber materialet«, siger direktør Morten Freil, der understreger, at Danske Patienter grundlæggende ser positivt på genanvendelse af data for at fremme folkesundheden.

Lægeforeningen: Vi skal have uvildige vurderinger
Debatten om patienters datasikkerhed er taget til, efter at regeringen i februar skrottede et forslag, som ville give politiet ret til at kræve fortrolige patientoplysninger udleveret af sundhedspersonalet i forbindelse med efterforskning.

Siden er det i sagen om Se og Hør kommet frem, at en kilde på Rigshospitalet angiveligt har lækket kendtes patientdata til ugebladet.

Datatilsynet skal i dag og fremover overvåge anvendelsen af fortrolig data. De videnskabsetiske komiteer kan give dispensation til, at der ikke indhentes nyt samtykke, når blod- og vævsprøver videreanvendes.

Og det er der en grund til, mener professor i sundhedsjura ved Københavns Universitet Mette Hartlev: »Det gode ved det system er, at komiteen foretager en konkret bedømmelse af, om det er videnskabsetisk forsvarligt at bruge data i det nye projekt. Uden det ville der ikke være en videnskabsetisk kontrol«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lægeforeningens Mads Koch Hansen foreslår derfor, at Danmark indfører en praksis med uvildige vurderinger, når EU-reglerne træder i kraft: »Hvis først folk får mistillid til, hvad deres oplysninger bruges til, risikerer vi, at oplysningerne ikke længere stilles til rådighed, og at folk ikke opsøger sundhedsvæsnet, når de er syge«.

EU skal være attraktivt

I forvejen halter rekrutteringen af forsøgspersoner i Danmark, der er faldet med en fjerdedel siden 2007.

EU’s sundhedskommissær, Tonio Borg, fremhæver i en officiel udtalelse, at »de reviderede regler sikrer, at EU bliver ved med at være et attraktivt sted for klinisk forskning«, mens sundhedsminister Nick Hækkerup (S) i en mail til Politiken oplyser, at regeringen »endnu ikke har taget stilling til, hvordan de danske regler for medicinforsøg skal tilpasses« EU-loven:

»Men det må ikke ske på bekostning af rettighederne for de mennesker, som stiller sig til rådighed for forskningen. Hensynet til dem har førsteprioritet og vejer for mig tungere end samfundets interesser. Og derfor skal de også vide, hvad de siger ja til, når de deltager i kliniske forsøg med ny medicin«, skriver ministeren.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden