Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
brystfjernelse. Den amerikanske brystkræftkirurg Andrew Ashikari er i gang med en forundersøgelse på 36-årige Camilla, der i  morgen skal have fjernet begge bryster for at forebygge, at hun senere udvikler brystkræft.
Foto: Kristian Bang/Aarhus Universitetshospital

brystfjernelse. Den amerikanske brystkræftkirurg Andrew Ashikari er i gang med en forundersøgelse på 36-årige Camilla, der i morgen skal have fjernet begge bryster for at forebygge, at hun senere udvikler brystkræft.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Camilla får lavet en Angelina Jolie-operation

Yngre dansk kvinde med 80 procent risiko for at udvikle brystkræft får i morgen fjernet begge bryster - og genopbygget dem.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Flere i min familie har fået kræft, og jeg har set, hvilke konsekvenser det har haft. Jeg gør det her for mine børn, så jeg kan være der for dem, når de vokser op«.

36-årige Camilla fra Randers har besluttet, at begge hendes bryster skal fjernes. Hun er bærer af en mutation af genet BRCA-1, som giver hende 80 procent risiko for at udvikle brystkræft. Som bærer af denne mutation har hun også øget risiko for at få kræft i æggestokkene, og derfor har hun besluttet, at også de skal fjernes på et tidspunkt.

»Jeg fik lavet en genetisk test, som viste, at jeg havde BRCA-1-genet. Så jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville have fjernet brysterne«, fortæller Camilla, der er mor til tre. Hun ønsker ikke sit fulde navn frem.

Når klokken slår ni i morgen tidlig, ligger hun derfor parat på en operationsstue på Aarhus Universitetshospital. Selv om hospitalet 1-2 gange hver uge foretager en forebyggende fjernelse af bryster og efterfølgende genopbygger de fjernede bryster igen, er morgendagens operation af Camilla langtfra rutinepræget. For den teknik, der skal anvendes, har man kun brugt 4-5 gange tidligere på hospitalet. Brystvævet vil blive fjernet fra begge bryster, mens brystvorten bevares og bagefter genopbygges brysterne med et biologisk net og siloconegel-implantat.

Amerikansk kirurg skal lære fra sig

Derfor er det den amerikanske kirurg Andrew Ashikari, der har foretaget mere end 400 af den slags operationer på sin klinik i New York, der skal udføre indgrebet. Operationen bliver filmet og transmitteret live til et af auditorierne på Aarhus Universitetshospital, hvor de førende læger indenfor brystkræftkirurgi i Danmark sidder klar til at suge til sig.

Resultatet af operationen bliver et sæt nye bryster - med meget diskret placerede ar - og endnu vigtigere: Camillas risiko for at udvikle brystkræft reduceres fra de 80 procent til cirka 5.

I USA boomer antallet af den slags operationer i øjeblikket. Ikke mindst den amerikanske skuespillerinde Angelina Jolie trak overskrifter i stor skrifttype, da hun offentliggjorde, at hun havde fået fjernet og genopbygget begge sine bryster, fordi hun var bærer af BRCA-1-genmutationen.

»Vi oplever lige nu en stor interesse i at få lavet forebyggende brystoperationer. Angelina Jolie har skabt en stor bevidsthed omkring, at det er en mulighed, hvis man har en genetisk stærk disposition for brystkræft«, bekræfter Andrew Ashikari.

Pressen er inviteret med i morgen til at overvære operationen live sammen med de danske læger. Forskningsansvarlig overlæge på Plastikkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, Tine Engberg Damsgaard, forklarer, at man med adgangen for pressen håber på, at danske kvinder i højere grad bliver klar over, at det er muligt at forebygge brystkræft.

»Vi vil gerne gøre opmærksom på, at det er muligt at reducere kræftrisikoen på en måde, som samtidig efterlader patienten med et resultat, som man kan være glad for og leve videre med i mange år. Kvinder behøver altså ikke leve med en flad brystkasse uden bryster efter en sygdomsforebyggende operation«, forklarer Tine Engberg Damsgaard.

Forebyggende operation for to typer patienter

En forebyggende brystfjernelse og efterfølgende genopbygning af brystet er hovedsageligt interessant for to typer kvinder, vurderer Tine Engberg Damsgaard.

For det første gælder det kvinder, der som 36-årige Camilla, er bærer af mutationerne af BRCA-1 eller BRCA-2-generne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Typisk drejer det sig om yngre patienter, der som unge får konstateret brystkræft, og hvor man i den forbindelse finder ud af, at der er noget galt med deres gener, som kan få konsekvenser for det raske bryst«, siger Tine Engberg Damsgaard.

Men også kvinder, som i forbindelse med brystkræftscreening får konstateret, at der er udbredte forstadier til brystkræft.

»Mange af disse patienter er over 50 år og har typisk ikke lyst til kun at have ét bryst tilbage bagefter«, siger Tine Engberg Damsgaard.

Får man fjernet et rask bryst i forbindelse med en brystkræftbehandling, vil man nogle tilfælde kunne reducere mængden af efterbehandling, som kvinden ellers skulle have haft, forklarer overlægen.

Ikke alle får tilbud om nye bryster

Det er langt fra alle kvinder, der ved, at der er mulighed for at få genopbygget sit bryst efter en forebyggende brystfjernelse. På landets universitetshospitaler, hvor brystkræftcentrene har samarbejde med de plastikkirurgiske afdelinger, får alle relevante patienter, der selv er interesseret, tilbud om genopbygning af de fjernede bryster. På de mindre brystkræftcentre rundt om i landet er den genopbyggende indsats ikke automatisk et tilbud til alle.

Men brystkræftbehandlingen i Danmark bliver i disse år mere og mere centraliseret, forklarer Tine Engberg Damsgaard, og derfor er håbet, at de regionale forskelle i brystkræftbehandlingen vil forsvinde i løbet af få år, så alle kvinder får lige behandling, uanset hvor i landet man bor.

LÆS MERE

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I Danmark er mindst 2.250 kvinder bærere af mutationen af BRCA-1 og BRCA-2-generne. Er der fortilfælde af brystkræft eller kræft i æggestokke eller æggeledere i familien, er der grund til at blive genetisk udredt for genfejlen. Man bør også få en udredning, hvis man bliver ramt af brystkræft i en tidlig alder - det vil sige under 40-45 år, mener Tine Engberg Damsgaard.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden