BMI. Ifølge hans BMI-tal er Peter Nørklit overvægtig.
Foto: Rune Pedersen

BMI. Ifølge hans BMI-tal er Peter Nørklit overvægtig.

Sundhed

Peter er 'overvægtig', men kernesund

Et af problemerne med BMI er, at den rask væk dømmer veltrænede, aktive og kernesunde mennesker overvægtige.

Sundhed

I årtier har han spillet håndbold på højeste plan og har blandt andet været landsholdsmålmand. Alligevel har hans BMI gennem alle årerne dømt ham overvægtig. Det gør den stadig. Peter Nørklit er et af de mennesker, som BMI går helt fejl af.

»Uden at være fanatisk lever jeg med en meget stor vished om, hvad der er sundt. Jeg er nødt til at indtage den rigtige føde og få motioneret hver anden dag for at kunne præstere det optimale. Det er jeg meget opmærksom på. Men qua min idrætsbaggrund har jeg også godt vidst, at mit BMI ligger deroppe. Men også at det skyldes stor muskelstyrke«, siger Peter Nørklit.

LÆS ARTIKEL

En såkaldt DXA-skanning foretaget på Rigshospitalet, som Politiken har sendt Peter Nørklit igennem, viser, at han har en fedtprocent på kun 10,8. Det er langt under normalen for mænd. Skanningen, der måler fedtprocent og fedtfordeling, understreger det åbenlyse, som BMI ikke fanger. At der populært sagt ikke er et gram fedt på den stadig aktive håndboldspiller.

Foto: HUSTAD KATINKA

»Peter falder i kategorien ’overvægtig’, når man kigger på hans BMI. Men der er jo på ingen måde fedt på ham. Det er musklerne, der får hans BMI til at ligge højt. Han er et rigtig godt eksempel på, at man går galt i byen, hvis man kun bruger BMI som mål for sundhed«, lyder det fra professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen fra TrygFondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet.

Mål for hele befolkninger

Da BMI blev lanceret tilbage i 1970’erne, advarede ophavsmanden direkte mod, at det blev brugt til måling af individers sundhed. Den matematiske formel, der beregner forholdet mellem højde og vægt, skulle udelukkende beskrive, hvor tyk hele befolkninger er. Alligevel er BMI i dag stort set lige så populært som badevægten.

»Ophavsmanden, Ancel Keyes, advarede kraftigt mod at bruge det til, at enkeltpersoner stiller en diagnose på sig selv. Allerede for 40 år siden vidste han godt, at mange andre ting end BMI betyder mere for det enkelte individs sundhed. At man også skal kigge på, hvor fedtet sidder og kropsbygningen. Og om man er syg eller rask«, siger Morten Zacho, der er testforsker og cand.scient. på Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet, hvor han arbejder med at måle sundhed.

Men selv når BMI bruges i store befolkningsundersøgelser, er det misvisende. For Peter Nørklit er jo en af mange, der bliver fejlplaceret i statistikkerne over danskernes overvægt. Når store undersøgelser som Den Nationale Sundhedsprofil, der blev offentliggjort tidligere i år, dømmer hver tredje dansker ’moderat overvægtig’, vil der i disse tal være en masse danskere, som er ’tunge’ takket være en kernesund og aktiv livsstil.

»Håndboldspillere, svømmere og bodybuildere sætter det på spidsen. Men hvis du har en muskelfyldt krop, fordi du har et meget aktivt liv, er BMI ofte et rigtig skidt mål«, slår fedmeforsker og professor i ernæringsepidemiologi Berit Heitmann fra Frederiksberg Hospital fast.

Peter Nørklit er i dag stadig aktiv håndboldmålmand og spiller i 1. division for Ajax. Samtidig passer han et fuldtidsjob som gymnasielærer. Han har faktisk ofte brugt sit eget eksempel, når han har undervist sine elever i matematik og idræt.

»I undervisningen har jeg mange gange fortalt mine elever, at deres lærer er overvægtig. Det er jo ikke den forestilling, de har om mig. Men det viser, at det at beregne et BMI har store mangler. Det er kun en svag indikation. Alligevel er det et tal, der har en meget stærk sundhedsprofil verden over«, siger Peter Nørklit, der som idrætslærer finder det væsentligt at undervise sine elever i, at de potentielt kan blive dømt overvægtige af BMI og figurere i fedmestatistikker, hvis de vælger en sund livsstil med meget motion.

Overvægtsgrænser aldrig flyttet

Det er Verdenssundhedsorganisationen, WHO, der har valgt BMI som globalt måleinstrument for overvægt. Når halvdelen af alle danskere kategoriseres som overvægtige, er det altså, fordi WHO har sat grænserne for overvægt ved et BMI 25. En grænse, der stammer helt tilbage fra 1980’erne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men tilbage i 80’erne var forskningsgrundlaget meget tyndere end i dag. Derfor er det lidt absurd, at man hænger fast i tal, som er lavet på et meget tyndere evidensgrundlag«, siger Morten Zacho.

Han peger også på, at USA faktisk havde andre grænseværdier for BMI, end resten af verden helt frem til 1998. Her valgte amerikanerne at rykke den øverste grænse for normalvægt fra 27,8 ned til 25 for at følge WHO’s globale retningslinjer. Dermed blev 30 millioner ellers normalvægtige amerikanere med et trylleslag dømt overvægtige.

Derfor kan professor i fedmens epidemiologi Kim Overvad fra Aarhus Universitet også sagtens forestille sig danske BMI-grænser, der ligger, hvor de amerikanske oprindeligt lå:

»I dag er grænserne til diskussion, og man kunne sagtens forestille sig, at de blev rykket lidt op«.

Professor Thorkild I.A. Sørensen, som er leder af flere store danske og europæiske fedmeforskningsprogrammer, så gerne, at WHO fandt mere brugbare mål for overvægt end BMI. Han har selv deltaget i en arbejdsgruppe nedsat af WHO i 2008, hvor opgaven netop lød på at afdække mulige alternativer til BMI. Men intet er indtil videre sket:

»Det kunne være smukt, hvis WHO kunne komme op med nogle nye mål for overvægt og fedme«, lyder det fortsatte ønske fra Thorkild I.A. Sørensen.

Mere fokus på motion

Gjorde WHO det, ville Peter Nørklits ’overvægt’ forsvinde fra statistikkerne. Men selv mener han, at fokus bør rettes fra vægt til motion:

»Når man laver grafer og kurver over folks overvægt, burde man have meget større fokus på motion, end hvad folk lige vejer. En overvægtig, der motionerer, er jo meget sundere end en normalvægtig, der ikke gør«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Beregn dit BMI og dit højde/taljemål her

Testforsker Morten Zacho er ikke i tvivl om, hvorfor BMI og grænseværdierne på 25 og 30 hænger ved både i Danmark og resten af verden:

»Det er, fordi de er så dejligt at huske. Men selve grundlaget for, at det er blevet sådan, er relativt tyndt og tilfældigt. Det er mere pædagogisk tænkt, end det er hård videnskab«, forklarer han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden