Skannet. Sundhedsjournalist Line Felholt stiller gerne sit sunde fedt til skue. HUn har såkaldt pæreform, der i modsætning til såkaldt æbleform er rigtig sundt.
Foto: KATINKA HUSTAD

Skannet. Sundhedsjournalist Line Felholt stiller gerne sit sunde fedt til skue. HUn har såkaldt pæreform, der i modsætning til såkaldt æbleform er rigtig sundt.

Sundhed

Lines pæreform er med til at gøre hende sund

Der er mere fedt på Line Felholts hofter end på maven. Det skal hun være glad for.

Sundhed

Når jeg vejer ti kilo mere, bliver det endnu tydeligere, at jeg har pæreform. Men selv nu, hvor jeg er normalvægtig, kan jeg ikke løbe fra min bagdel og mine lår. De føler sig stadig ikke velkomne i de fleste af de buksepasformer, jeg forsøger at matche dem med.

Men det skal jeg åbenbart være lykkelig for. Efter en omfattende helbredstest på Rigshospitalet, som jeg været igennem sammen med fem andre testpersoner, står det klart, at mine fedtdepoter er heldige.

Det overraskende budskab fra førende fedmeforskere og professorer er nemlig, at det fedt, som jeg hele mit liv har bandet væk, er decideret sundt. Når fedtet sidder lige under huden – og særligt på hofter og lår – skal man være glad for det.

Er jeg virkelig sundere end dem, der er slankere end mig og ikke har fedt på lårene?

»Hvis du deler mennesker op i fire kropstyper: pæreform, æbleform, bønnestagen og jævnt overvægtige, får du den bedste beskyttelse mod sygdomme med pæreformen. Den værste kropsform er den, hvor fedtet sidder midt på maven, uden at der også er fedt på hofter og balder«, forklarer overlæge og professor Bente Klarlund Pedersen, der leder Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet.

LÆS ARTIKEL

Det såkaldt subkutane fedt, som sidder lige under huden og især på hofter og balder, ser ifølge nyere forskning ud, som om det ligefrem har en beskyttende effekt på hjerte-kar-sygdomme. Helst skal der være stor forskel på, hvor meget fedt der sidder på lår og hofter, og hvor meget der sidder på maven.

»Derfor ligger der et vigtigt folkesundhedsbudskab i, at hvis fedtet sidder på hofter og lår, men ikke på maven, er der ingen grund til, at man skal tabe sig set ud fra et sundhedsaspekt«, forklarer Bente Klarlund på baggrund af opsigtsvækkende forskning foretaget af blandt andet den internationalt anerkendte forsker og professor i metabolisme Fredrik Karpe fra Oxford University i England.

Vil det sige, at det som udgangspunkt er heldigere at være kvinde end mand?

»Vi ved ikke, hvorfor kvinder er meget bedre til at lagre fedtet under huden, og hvorfor mænds overvægt tit er begrænset til maven. Men det handler også om en genetisk disposition, som kan ligge hos begge køn. Er der mange andre i familien, der har tendens til at blive tykke på maven eller lårene, er sandsynligheden stor for, at det også gælder én selv«, forklarer Bente Klarlund.

Brede hofter og lår en fordel

Fedmeforsker og professor i ernæringsepidemiologi ved Frederiksberg Hospital Berit Heitmann står bag ny banebrydende dansk forskning, der viser, at størrelsen på hofter og lår er afgørende for sygdom og sundhed. Ifølge hendes resultater stiger risikoen for at dø for tidligt, når låret er under 60 centimeter.

Foto: KATINKA HUSTAD

»Jo mindre låret er, desto mere stiger risikoen. Det gælder for begge køn. Det ser nemlig ud til, at både fedt på lårene og en stor lårmuskel beskytter mod sygdom. Fedtet udsender hormoner, der beskytter mod hjerte-kar-sygdomme, og store muskler har betydning for sukkerstofskiftet«, forklarer Berit Heitmann.

Mit lår er 66 centimeter – er det så ekstra sundt?

Beregn dit BMI og dit højde/taljemål her

»Op til 60 centimeter falder risikoen. Kommer låret over 60 centimeteri omkreds, flader fordelen ud«, forklarer Berit Heitmann.

Hun understreger, at man endnu ikke er så langt i forskningen på dette område, at man kan opstille gradbøjede grænseværdier for lårmålet, som man kender det fra bmi. Lave personer kan derfor sagtens have mindre lår end 60 centimeter og stadig være sunde.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

At det sunde fedt, blandt andet omkring låret, helst ikke skal tabes, understøttes af konklusionen i en stor rapport fra sidste år om danskernes overvægt fra Vidensråd for Forebyggelse, som professor i fedmens epidemiologi Kim Overvad er medforfatter af.

Har det så været usundt for mig, at jeg på et tidspunkt tabte mig 10 kilo og ikke længere er overvægtig?

»Hvis du spørger, hvad vi skal stille op med alle de danskere, der har et bmi svarende til moderat overvægtig, så er svaret, at litteraturen meget konsistent viser, at de i hvert fald ikke skal tabe sig. Vægttab giver en højere dødelighed, end hvis man holder en stabil overvægt«, forklarer Kim Overvad.

Vil det sige, at halvdelen af danskerne – alle de overvægtige – ikke længere skal gå rundt og tro, at de bør tabe sig?

»Når litteraturen så samstemmende siger, at overvægtige har en højere sygelighed og dødelighed, når de taber sig, kan vi jo ikke så godt anbefale dem, at de skal tabe sig for at opnå en lavere sygelighed og dødelighed«, siger fedmeprofessor Kim Overvad.

Kan sådan en som mig med pæreform så trygt gå ti kilo op igen og blive der?

»Nej, folk skal selvfølgelig være opmærksomme på deres vægt. Stigende vægt er forbundet med en højere sygelighed og dødelighed. Men magien skal ikke ligge i at komme af med en, to eller tre enheder på bmi-skalaen. Yoy-vægt er formentlig det mest skadelige vægtforløb, man kan have. Succesen skal i stedet måles i den indsats, man gør for at leve sundere«, siger Kim Overvad og understreger, at man stadig skal forebygge, at danskerne bliver tykkere, især ved at anbefale dem at spise sundt i overensstemmelse med kostrådene og ved at opfordre til et passende fysisk aktivitetsniveau.

Når man når op i en bmi på 28-29 eller derover, er der nemlig ingen tvivl om, at man har en højere sygelighed og dødelighed. Men det gælder kun 14 procent af danskerne ifølge tal fra Den Nationale Sundhedsprofil.

Ifølge Bente Klarlund Pedersen er inaktivitet en af de primære årsager til, at mange danskere ophober det farlige fedt om organerne i maven. Omvendt vil motion tære på det farlige bugfedt. Men også det sunde lårfedt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når jeg nu ikke har ret meget af det usunde fedt på maven, men meget på lårene, kan jeg så droppe motion?

»Det er selvfølgelig en virkelig heldig genetisk disposition at have, men nej. Motion har så mange gode effekter, at det er vigtigt for alle at motionere, uanset kropstype«, understreger Bente Klarlund.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden