småtspisende. 3-årige Lærke er et af de børn, der i en lang periode har nægtet at spise. Hendes far Silas Jonsbo, 31, fortæller, at da Lærke ikke ville spise, fyldet det nærmest alt hjemme hos familien på Frederiksberg. For godt et år siden fik de hjælp fra en specialpædagog. Nu spiser Lærke mere og er begyndt at tage på, efter forældrene blandt andet stoppede med at forsøge at presse hende til at spise.
Foto: PETER HOVE OLESEN

småtspisende. 3-årige Lærke er et af de børn, der i en lang periode har nægtet at spise. Hendes far Silas Jonsbo, 31, fortæller, at da Lærke ikke ville spise, fyldet det nærmest alt hjemme hos familien på Frederiksberg. For godt et år siden fik de hjælp fra en specialpædagog. Nu spiser Lærke mere og er begyndt at tage på, efter forældrene blandt andet stoppede med at forsøge at presse hende til at spise.

Sundhed

Et stigende antal små børn vil ikke spise

Børneafdelinger oplever et boom i børn, der bliver indlagt med spiseproblemer.

Sundhed

Hvert måltid er en kamp. En kamp for at få barnet til at spise af alle de sunde og nærende fødevarer, der står og ser så lækre ud. Lige til at gå om bord i, synes forældrene. Men barnets mund er lukket, hovedet ryster nej, og igen og igen bliver spisebordet konfliktzone frem for rammen om en hyggestund i småbørnsfamilien.

Flere og flere børn i vuggestue- og børnehavealderen er afvisende over for mad, og spiseproblemerne er for en voksende gruppe så store, at de tenderer egentlige spiseforstyrrelser og kan bremse barnets vækst og udvikling.

Det fortæller læger og andre eksperter på området, som Politiken har talt med.

»Inden for de seneste cirka fem år har vi fået et stigende antal børn med spisevanskeligheder henvist, og flere steder i landet er der i forbindelse med børneafdelingerne blevet oprettet hele afsnit, hvor man kun arbejder med børn, der ikke vil spise«, oplyser overlæge på Børne- og Ungeafdelingen på Hillerød Hospital Mia Bjerager, som i flere år har været formand for Dansk Pædiatrisk Selskab, den faglige sammenslutning af børnelæger.

Alt skal være så korrekt

Professor Søren Rittig fra børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital bekræfter tendensen, og både han og Mia Bjerager peger på, at problemet i høj grad bunder i, at nutidens forældre er så forhippede på at gøre alting korrekt, at det faktisk kan ende med at gøre mere skade end gavn.

»Børnefamilier i dag er meget pressede. Først skal graviditeten forløbe på den helt rigtige måde, så skal fødslen være helt perfekt, amningen skal gå strygende, og børnene skal opføre sig fuldstændig, som det står skrevet i alle de mange bøger om børns udvikling. I takt med, at informationsniveauet vokser, er det blevet mere og mere vanskeligt at give børn mad. Der er alverdens råd til, hvad de skal have eller ikke have for at blive sunde og for at undgå allergier, og alting skal helst være hjemmelavet og økologisk«, forklarer Mia Bjerager.

»Forældrenes enorme fokus på mad får nogle børn til at gå helt i baglås og nægte at spise. Så i virkeligheden handler det for de fleste børn med spisevanskeligheder slet ikke om hverken mad, kræsenhed eller fysiske problemer som synke- eller tyggebesvær, men om forældrenes relation til barnet«, siger hun.

Søren Rittig har den samme oplevelse af, at moderne forældre har en tilbøjelighed til at gå så meget op i hvad og hvor meget, deres børn spiser, at det kan ødelægge børnenes forhold til mad.

»Ofte er vores primære indsats, når vi har spisevægrende børn indlagt, at afdramatisere det hele for forældrene. Vi forklarer dem, at det er fuldstændig normalt, at små børns appetit veksler helt vildt meget; nogle gange spiser de som en skovarbejder, og så kommer der et par uger, hvor de nærmest slet ikke spiser noget. Sådan er det bare, og det sker der ikke noget ved«, fortæller Søren Rittig.

»Når nogle børn så ender med ikke at ville spise i længere perioder, så er det som regel, fordi de er kommet ind i en ond cirkel, hvor alt, der har med mad at gøre, er blevet en kamp mellem dem og forældrene. Den cirkel skal brydes, og så begynder børnene at spise igen«.

Flere årsager

Der findes ikke præcise tal for, hvor mange børn i vuggestue- og børnehavealderen, der ikke vil spise, men for en del børn går det galt med spisningen allerede i ammeperioden og i overgangen til skemad og almindelig kost. Dansk forskning viser, at mellem 25 og 30 procent af alle børn på et tidspunkt i løbet af deres første leveår har spiseproblemer. Langt størstedelen af dem vokser fra det, men hos et stigende antal børn fortsætter problemerne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Både børneafdelinger og sundhedsplejersker rapporter om, at der er et tiltagende problem her«, fortæller overlæge og forskningsleder på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup Anne Mette Skovgaard.

Hun har undersøgt små børn fra normalbefolkningen for spiseproblemer og er lige nu i gang med forskningsprojekter om nul til tre-årige, der diagnosticeres med spiseforstyrrelser i hospitalsvæsenet. Hun understreger, at der kan være flere årsager i spil, når børn ikke vil spise - for eksempel har 80 procent af børn med udviklingsproblemer og for tidligt fødte børn i et eller andet omfang problemer med spisningen. Det kan skyldes forsinket udvikling af mundmotorikken eller andre faktorer i forbindelse med fysisk sygdom. Men nogle børn udvikler spiseproblemer uden nogen fysisk forklaring, og Anne Mette Skovgaard genkender, at forældrenes tilgang til mad også smitter af på børnenes lyst til at spise.

»Hvis barnet ikke vil spise, kan forældre blive så desperate, at de tvangsfodrer deres barn; presser skeen ind i munden eller truer barnet. Barnet bliver bange, stresset, og dets appetitregulering forstyrres«, siger hun og fortsætter:

»Vi har indlagte børn, hvis appetitregulering er gået helt fløjten, som er underernærede, fordi de ikke føler sult, og hvor al spisning er forbundet med stress. Disse børn har risiko for at blive kronisk underernærede, og det kan være nødvendigt at behandle dem med sondemad for at sikre deres udvikling«.

Spisevaner smitter

I Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, LMS, har man især de seneste tre-fire år fået flere og flere opkald fra frustrerede forældre eller fagpersoner i kommunerne, der ikke ved, hvad de skal stille op med børn, der nægter spise.

»Havde du spurgt mig tidligere, ville jeg have sagt, at spiseforstyrrelser hos mindre børn stort set aldrig forekom, men nu blive vi kontaktet i hvert fald en gang om ugen. Det bliver mere og mere udbredt, at selv bittesmå børn ikke vil spise, og som forældre er det overordentligt vigtigt at huske på, at der er en stor overførsel af egne spisevaner«, siger generalsekretær i foreningen Steen Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Pas på med at diskutere mad og slankekure, mens barnet lytter. Tal ikke en helt masse om fedt, sukkerindhold og kalorier - barnet risikerer bare at få et unaturligt forhold til mad. Børn skal ikke interessere sig for, om det, de spiser, er sundt eller ej. Mad skal bare være en helt naturlig del af hverdagen, og måltiderne skal være hyggelige og afslappede. Ikke anspændte og stressede«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden