Forholdsregler. De fleste er bevidste om, at solen kan være skadelig for huden, hvis man ikke passer på. Her er 10 gode råd fra en ekspert.
Foto: Miriam Dalsgaard

Forholdsregler. De fleste er bevidste om, at solen kan være skadelig for huden, hvis man ikke passer på. Her er 10 gode råd fra en ekspert.

Sundhed

10 kloge fra hudeksperten: Sådan kommer du sund igennem sommerens sol

Vi har overhovedet ikke styr på hvordan i skal gebærde os i solen, siger hudekspert.

Sundhed

Langt de fleste danskere har det stadig med solen, som vi engang havde det med tobaksrygning.

Vi ved godt, at det er skadeligt, men vi vil ikke gøre noget ved det. Faktisk har vi »overhovedet ikke styr på det«, mener førende ekspert i solskoldning, professor Hans Christian Wulf fra Bispebjerg Hospital.

Han giver dig 10 råd, der får dig sundere gennem sommeren.

1. Bliv inde midt på dagen

»50 procent af vores daglige stråling får vi mellem klokken 12 og 15. Har folk overhovedet prøvet det gode råd om at ikke at være ude i solen i de allermest kritiske timer mellem klokken 12 og 15? Blev vi inde, ville det reducere vores dagsstråling så meget, at det efter alt at dømme ville knække cancerkurven. Hvorfor gør vi det så ikke? Vi gør det bare ikke.

Der er klart flest mennesker på stranden mellem 12 og 15. Man kan også prøve at søge skygge. Hvis den sol, du får, når du sidder direkte i solen, er 100 procent, er den sol, du får i skyggen fra et træ, halvdelen! Hvis du går helt ind under træet, så der ikke længere er åben himmel over dig, er vi helt nede på 10-15 procent. Det er da værd at prøve«.

LÆS ARTIKEL

2. Sæt 14 krydser

»Vores forhold til solen skal ikke være en videnskabelig affære. Det skal være en ’love affair’. Man skal ikke tabuisere alt. Heller ikke solen. Selvfølgelig kan danskerne godt lide solen. Hele vinteren har vi ikke meget af den. Derfor skal vi også holde fast i, at vi godt kan lide at være i den. Men vi skal også stille os selv det spørgsmål, hvordan kan vi komme godt af sted med det.

I Danmark tager vi i gennemsnit tøjet af i solen 14 dage om året. Det er reelt de 14 dage, vi taler om. Man skulle tro, man kunne lære folk, at det netop er på de dage, det er rigtig vigtigt at beskytte sig. Det er de samme dage, hvor det er varmt, og der er skyfri himmel. Alarmklokkerne burde være ligefor. Men det er de så ikke«.

3. Vent ikke 100 minutter

»Vi forskere troede i vores naivitet, at når folk tog solcreme på, havde de haft det på fra morgenstunden, inden de gik ud i solen. Men sådan er virkeligheden slet ikke. 50 procent af dem, der rejser på solferie, smører sig ind, inden de lægger sig ud i solen. Men den anden halvdel er til gengæld 100 minutter ude i solen, inden de smører sig ind. De bruger solcreme, ja, men de gør det jo først, efter de er blevet røde. Der ligger en stor opdragelsesopgave her. Det skal på, inden man går ud«.

4. Rejs væk fra solen

»Når man som soldyrker rejser sydpå i en uge, vil man om vinteren typisk få 30 procent ekstra sol oven i den sol, man får på et helt år herhjemme. Rejser man en uge i marts, giver det 40 procent ekstra sol, og om sommeren vil en solrejse give 50 procent ekstra. Det er rigtig, rigtig meget.

Når man ser på de tal, begynder man forhåbentlig at få et indtryk af, hvorfor det kan gå så galt. Når man øger sin dosis sol så meget bare ved seks dage i udlandet, er det let at forstå, at det her giver forbrændinger og skader. Hvor mange tror du i øvrigt bliver forbrændt på ferie? Undersøgelser viser, at det er 100 procent. Alle, der tager på solferie, bliver forbrændt«.

5. Gode råd er alt for dyre

»Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har lavet forslag til, hvordan vi opfører os bedst med solcreme. De siger, at vi skal smøre os ind og genindsmøre os igen hver anden time hele dagen lang og så smøre os ind igen, hvis vi har været i vandet. Vi er oppe på mindst 4 gange om dagen. Du skal jo bruge 40 gram hver gang. Dét er tykt.

Det er der ingen, der har råd til. Derfor er der heller ingen, der gør det i virkeligheden. Alene to af den slags indsmøringer i de dyreste solcremer er uden for enhver realisme. Skal vi virkelig fortsætte med at undervise verdensbefolkningen i at smøre tykt på? Nej, det synes jeg ikke. Den slags råd skal folk ikke lytte til, og det gør de heller ikke«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

6. Glem den høje faktor

»Danskerne smører reelt en fjerdedel af den solcreme på, som de burde, og når de er sydpå en tredjedel. Hvis solcremen har faktor 16, men du kun bruger en fjerdedel, svarer det faktisk til, at du kun bruger en reel faktor 2. Det tal, der står på bøtten, er et meget fiktivt tal. Den umiddelbare reaktion er, at så skal vi bare have en faktor 81! Og hvorfor siger jeg 81?

Det gør jeg, fordi jeg kender tallet i den anden ende. Faktor 3. Faktor 81 bliver til faktor 3, fordi vi kun smører en fjerdedel på. Det kan jo ikke nytte noget. Men heldigvis skal vi ikke interessere os så meget for, om vi bruger faktor 15 eller 30. Faktor 15 i Danmark er et fornuftigt valg. Måske lidt højere sydpå, men det er marginalt«.

7. Smør dig to gange

»Hvis du smører dig ind en gang, er der stor risiko for, at du misser områder og laver helligdage, hvor du ikke er beskyttet. Men smører du dig to gange med en halv times mellemrum, reducerer du dén risiko væsentligt. Nu har du jo to tynde lag på. To gange med en halv times mellemrum – dét er til at håndtere. Og man er i rimelig grad beskyttet hele dagen. I mine øjne skal det her være enkelt, ellers fungerer det ikke«.

8. Fregner er en advarsel

»Forskellige hudtyper spiller en rolle. Derfor er der også nogle, der synes, at vi skal lave differentierede solråd. Den gruppe hører jeg ikke til. Det vil bare komplicere alting. Men når det er sagt, så udgør det at være rødhåret en rigtig betydelig overrisiko for at blive forbrændt. Alle fregner er i øvrigt udtryk for solskader.

Hvis du har fregner på ryggen og i ansigtet, er det en advarsel. Der er ingen, der har fregner, når de bliver født. Når man får fregner, har man fået mere sol, end huden kan tåle. Børn med fregner har også fået mere sol, end de kunne tåle. Det er et tegn på, at de skal beskyttes bedre. Det samme gælder modermærker. Der kommer flere med alderen, afhængig af hvor meget sol man får. Men heldigvis er det aldrig for sent. Det kan altid betale sig at begynde at reducere sin soldosis«.

9. Brug selvbruner

»Hvis du tager en flaske selvbruner, står der på den, at den ikke beskytter mod uv-stråler. Det er komplet forkert. Selvbruner indeholder dihydroxyacetone, som er et virkelig godt middel til solbeskyttelse. Min rådgivning er, at hvis du skal til et solrigt område, så gå hen og bliv sprayet eller brug selvbruner dagligt, en uge op til du skal rejse.

Så er du både blevet brun og har fået en reel beskyttelse i størrelsesordenen faktor 2-4, hvilket er lige så meget eller mere end en solcreme med faktor 16, når man tager højde for, at danskerne kun bruger en fjerdedel af den anbefalede mængde. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det virker. Desuden har selvbruner den fordel, at den skal folk nok få smurt ordentligt ud«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

10. hormonsnak ’forstyrrer’

»Der er løbende en diskussion af, om hormonforstyrrende stoffer i solcremer bliver optaget i blodbanen. Vi har selv lavet undersøgelser, hvor vi dagligt har smurt folk ind i en stor mængde solcreme fra top til tå, og vi så ingen effekt på hormondannelsen. Ingen overhovedet. Jeg ønsker mig heller ikke et stort antal kemiske stoffer eller parfumer i solcremer.

Men hvis det nu er det, der kan sælge det, er jeg nødt til at tænke over, om det er en god idé – fra dét synspunkt. Der er for mig et større hensyn her. Jeg bliver meget nervøs, hver gang der er en ny bølge af mistænkeliggørelse af solcremer. For folk bruger enhver undskyldning for ikke at bruge solcreme. Men jeg står altså i den anden ende og skal behandle hudcancer«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden