spiseforstyrret. 23-årige Sidsel Nielsen voksede op i et hjem, hvor moderen var så syg af anoreksi, at hun endte med at sulte sig ihjel. I dag er Sidsel Nielsen selv i behandling for helbredstruende anoreksi.
Foto: PETER KLINT

spiseforstyrret. 23-årige Sidsel Nielsen voksede op i et hjem, hvor moderen var så syg af anoreksi, at hun endte med at sulte sig ihjel. I dag er Sidsel Nielsen selv i behandling for helbredstruende anoreksi.

Sundhed

Spiseforstyrrede forældre risikerer at give sygdommen videre til deres børn

Ny undersøgelse tyder på, at spiseforstyrrelser har tendens til at gå i arv.

Sundhed

Når en mor eller far lider af anoreksi, bulimi eller en anden spiseforstyrrelse, er deres børn i risikozonen for selv at udvikle en spiseforstyrrelse.

Det tyder en ny undersøgelse fra Videnscenter om Spiseforstyrrelser og Selvskade, Vioss, på.

Undersøgelsen er den første af sin art i Danmark, og forskerne bag har lavet dybdegående interviews med 15 børn og unge voksne, der er vokset op med en spiseforstyrret forælder.

Det står klart, at forælderens atypiske forhold til mad og krop i høj grad påvirker undersøgelsens deltagere negativt. Ud af de 15 er 11 påvirkede på deres egen spisning og deres forhold til mad, og seks er diagnosticeret med en egentlig spiseforstyrrelse.

»Sammenholdt med andre internationale undersøgelser på området, så tør jeg godt slå fast, at man ikke kan vokse op i en familie, hvor en forælder – typisk moderen – har en spiseforstyrrelse, uden at blive påvirket i en eller anden grad i forhold til mad, krop eller selvværd. Det er ikke alle børn, der selv bliver syge, men det fylder uendeligt meget i en familie, og det er nærmest umuligt at få et helt normalt forhold til mad, krop og vægt, når ens primære rollemodel er forstyrret i sin spisning«, forklarer sociolog og leder af Vioss Sabine Elm Klinker.

Kan ikke vurdere en normal portion mad

Ifølge hende er børn af forældre med spiseforstyrrelser en overset gruppe, selv om talrige undersøgelser har slået fast, at børn af forældre med psykiske lidelser har høj risiko for selv at udvikle en psykisk lidelse.

Hun understreger, at alle børn, der har en mor eller far, der lider af en spiseforstyrrelse, bør have professionel støtte, så det kan imødegås, hvis barnet selv begynder at få symptomer på mistrivsel.

»Der er flere ting, der påvirker børnene. Dels er måltiderne i hjemmet typisk præget af dårlig stemning og ubehag. Moderen sidder der og spiser ingenting, eller hun kaster det hele op igen efter aftensmaden. Måske vil hun også regulere, hvad og hvor meget barnet spiser. Mange af de børn og unge, der medvirker i undersøgelsen, fortæller, at de for eksempel har svært ved at vurdere, hvad en normal portion er, at de føler skyld ved at spise, eller har mistet fornemmelsen for sult og mæthed. Samtidig skinner den syge forælders dårlige forhold til sig selv igennem, og børnene tager kommentarer om udseende, vægt og kalorier til sig i stor stil«, forklarer Sabine Elm Klinker.

»Uanset, om forælderen sulter sig, overspiser, kaster op, eller gør alle tre dele, så er det kendetegnende, at det store fokus på mad og krop smitter af på børnene«, slår hun fast.

Fokus på mor og barn

Der findes ikke præcise opgørelser over, hvor mange danske forældre, der har en spiseforstyrrelse, men en engelsk undersøgelse fra 2007 peger på, at fire procent af alle gravide enten har eller har haft en spiseforstyrrelse.

I Danmark svarer det til over 2.000 af de kvinder, der føder hvert år. Dertil skal lægges de familier, hvor det er faderen, der har en spiseforstyrrelse - det er det i omkring 10 procent af tilfældene, når det gælder anoreksi og bulimi, mens 30 procent at overspisere er mænd.

Klinisk psykolog Agnieszka Nielsen fra Anoreksiklinikken på Rigshospitalet kalder det fuldstændig plausibelt, at der er en sammenhæng mellem en forælders spiseforstyrrelse og barnets risiko for at udvikle et uhensigtsmæssigt forhold til mad, krop og selvværd og i yderste konsekvens selv få en alvorlig spiseforstyrrelse.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det har andre internationale undersøgelser også vist, og det er noget, vi har meget fokus på i vores arbejde her på klinikken. Det kan ikke undgå at påvirke børnene, når for eksempel deres mor ikke spiser morgenmad eller har svært ved at lave fedtholdig mad til dem«, siger Agnieszka Nielsen.

Helt konkret, så bliver alle gravide med anoreksi, der er i behandling på Rigshospitalets anoreksiklinik, tilbudt at deltage i et særligt forløb og kan tilknyttes ’mor-barn-teamet’. Her taler læger, psykologer, sygeplejersker og jordemødre intensivt med dem om, hvordan spiseforstyrrelsen kan påvirke moderskabet, og de klæder dem på til at håndtere situationen så godt som muligt.

»Og når vi får mennesker i behandling, som allerede har børn, så har vi det altid med i vurderingen af den konkrete indsats, om barnet eller børnene også skal have støtte«, forklarer Agnieszka Nielsen, men siger samtidig, at hun ikke er klar over, om behandlingen på netop Rigshospitalet er anderledes end andre steder, hvor man behandler spiseforstyrrelser.

Ifølge både rapporten fra Vioss og Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og selvskade, er det mere undtagelsen end reglen, at der bliver taget hånd om børnenes trivsel, når en mor eller far er i behandling for en spiseforstyrrelse.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden