syg. Spiseforstyrrede har kun i ringe omfang adgang til behandling. For eksempel findes der ingen offentlige behandlingstilbud til tvangsoverspisere, som der findes 40.000 af i Danmark. (arkivfoto)
Foto: PETER KLINT

syg. Spiseforstyrrede har kun i ringe omfang adgang til behandling. For eksempel findes der ingen offentlige behandlingstilbud til tvangsoverspisere, som der findes 40.000 af i Danmark. (arkivfoto)

Sundhed

Spiseforstyrrede har ringe adgang til behandling

Kun få er i behandling i psykiatrien, og der er ikke tilskud til psykolog.

Sundhed

Mindst 75.000 danskere lider af en spiseforstyrrelse, og yderligere cirka 80.000 udviser risikoadfærd for at udvikle én. Alligevel er færre end 3.500 personer hvert år i psykiatrisk behandling for anoreksi, bulimi eller en anden spiseforstyrrelse, viser tal fra Landspatientregistret.

»Man skal være meget, meget syg, før man kan komme i behandling for en spiseforstyrrelse her i Danmark. Især, hvis man har bulimi, hvor man typisk er normalvægtig og ikke umiddelbart ser syg ud, er det svært at blive henvist. Og når det gælder tvangsoverspiserne, er der slet ingen behandlingstilbud«, siger generalsekretær Steen Andersen fra Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, LMS.

Tilskud til psykolog bør indføres

Han mener, det er helt urimeligt. Især set i lyset af, at Sundhedsstyrelsen allerede i 2005 vurderede, at antallet af mennesker med spiseforstyrrelser, der har behov for psykiatrisk behandling, er mere end 12 gange så højt.

»Ud fra anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens seneste rapport på området - som nu er snart 10 år gammel - så burde i alt 44.000 være i behandling for anoreksi, bulimi og overspisning. Og så mangler vi stadig at tage hånd om dem, der lider af ortoreksi (overdrevet fokus på at være sund, red.) og megareksi (overdrevet fokus på at få store muskler, red.)«, påpeger Steen Andersen.

Han mener, at et naturligt første skridt vil være at give mennesker med spiseforstyrrelser tilskud til psykologhjælp - ligesom de, der lider af depression eller angst, får. De har ret til op til 24 samtaler, hvor det offentlige betaler 60 procent af psykologens honorar.

»Mange vil formentlig kunne hjælpes tidligere i forløbet, så de undgår at blive så syge«, siger han.

»Hvis man greb ind tidligere, ville det spare både menneskelige omkostninger og kroner og øre«.

For få tilbud

I Danske Regioner erkender formanden for Psykiatri- og Socialudvalget, Charlotte Fischer (R), at det står sløjt til.

»Hånden på hjertet, så har vi ikke nok tilbud til mennesker med spiseforstyrrelser. Det er et sygdomsområde, som dækker over en utroligt bred gruppe, hvor nogle er livstruende syge, mens andre har brug for støtte i mindre omfang til at ændre tankemønstre omkring mad og krop. Som det er i dag, kan vi kun hjælpe de allermest syge, og det virker ekstremt stødende, når for eksempel en mor får at vide, at hendes datter først kan få hjælp, når BMI når ned under en vis grænse«, siger Charlotte Fischer.

Hun synes godt om ideen om, at spiseforstyrrelser skal optages på listen over kriterier, der giver adgang til at få psykologhjælp med offentligt tilskud.

»På den måde kan vi formentlig fange nogle tidligere i processen. Jeg kunne især godt tænke mig, at vi kunne gå ind og støtte børn og unge mere, for i den alder er det ofte lettere at præge dem, end hvis de først har levet et langt liv med en spiseforstyrrelse«, siger Charlotte Fischer, der vil forsøge at få forslaget med i satspuljeforhandlingerne med folketingspolitikerne til efteråret.

»Det er skræmmende, at så mange lider af spiseforstyrrelser, og at flere og flere bliver syge. Vi er nødt til at træde til med en forebyggende indsats«, mener Charlotte Fischer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi mangler viden

Den udmelding bakker Socialdemokraternes sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen op om. Men han mener, at der er behov for en ny kortlægning af området for at fastslå, hvordan indsatsen skal tilrettelægges.

»Det kan helt sikkert være en mulighed at udvide tilskudsordningen, så også spiseforstyrrede kan få psykologhjælp; det har jo været en stor succes på både depressions- og angstområdet. Men måske vil pengene til at forebygge spiseforstyrrelser være givet bedre ud, hvis man bruger dem på det sociale område - for eksempel til kommunale tilbud om støttegrupper eller lignende. Det ved vi reelt ikke, og derfor bør Sundhedsstyrelsen lave nye anbefalinger for behandling af spiseforstyrrelser. Dem, der blev lavet i 2005, er forældede«, vurderer Flemming Møller Mortensen.

I Sundhedsstyrelsen oplyser enhedschef Søren Brostrøm, at der ikke er nogen aktuelle planer om at opdatere anbefalingerne.

»Vi følger området tæt hele tiden og er blandt andet ved at lave nationale kliniske retningslinjer for svær bulimi. Men nogen større kortlægning har vi ikke på vej«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden