Farligt? Fødevarestyrelsen mener danskerne generelt spiser for meget salt. To eksperter udtaler sig om salt.
Foto: Rune Pedersen

Farligt? Fødevarestyrelsen mener danskerne generelt spiser for meget salt. To eksperter udtaler sig om salt.

Sundhed

For og imod: Er salt egentlig så farligt?

Vi får ofte at vide, at vi spiser for meget. Men hvor farligt er salt? To eksperter giver hver deres bud.

Sundhed

Hans Ibsen, professor, overlæge, dr.med. kardiologisk afsnit, Holbæk Sygehus. Tidl. formand for Dansk Hypertensionsselskab. Forfatter til lidt over 300 videnskabelige artikler. Citeret i mere end 22.000 videnskabelige artikler.

Høj saltindtagelse fører til forhøjet blodtryk og en overdødelighed af hjerte-kredsløbs-sygdom.

Omkring 1 million voksne danskere har forhøjet blodtryk. Næsten halvdelen ved det ikke. Forhøjet blodtryk er en af de alvorligste risikofaktorer for hjerte-kredsløbs-sygdom, såsom blodprop i hjernen, hjerneblødning, blodprop i hjertets kransårer, hjertesvigt og nedsat nyrefunktion. Således er forebyggelse og behandling af forhøjet blodtryk et af de vigtigste tiltag for at reducere risikoen for alvorlige hjerte-kredsløbs-sygdomme i befolkningen.

LÆS ARTIKEL

En meget omfattende videnskabelig dokumentation viser, at jo højere saltindtagelse, des højere blodtryk og omvendt – når saltindtagelsen nedsættes, falder blodtrykket. Blodtryksfaldet er ledsaget af en reduktion i hjerte-kredsløbs-sygdom.

I Finland, hvor saltindtagelsen tidligere var meget høj, har man ved målrettet forebyggelsesindsats fået nedsat befolkningens saltindtagelse betydeligt og samtidig opnået, at forekomsten af alvorlige hjerte-kredsløbs-komplikationer er reduceret markant.

I Danmark indtager mænd 9-11 gram salt per dag og kvinder 7-8 gram. Eksperterne på området, herunder Fødevarestyrelsen, anbefaler, at indtagelsen reduceres til 5-6 gram per dag. Herved falder befolkningens blodtryk, og det følges af en reduktion i hjerte-kredsløbs-sygdomme.

Det har været hævdet, at det kan være farligt at reducere saltindtagelsen. Der er begrænsede data, som kan tolkes således, at en reduktion i saltindtagelsen til under 5 gram per dag – helt ned til 3 gram per dag – måske er behæftet med en vis risiko hos specielle patientgrupper. Intet tyder på, at en reduktion, som det anbefales herhjemme til 5-6 gram salt dagligt, skulle være behæftet med fare. De steder, hvor befolkningens saltindtag er sænket, har man set et fald – ikke en stigning – i hjerte-kredsløbs-sygdom og -død.

Alle videnskabelige selskaber, som beskæftiger sig med blodtrykssygdomme og hjerte-kredsløbs-sygdomme – herunder også WHO – er enige i, at en reduktion i saltindtagelse medfører blodtryksfald i befolkningen og dermed færre alvorlige hjerte-kredsløbs-komplikationer hvert år. Reduceres saltindtaget med ca. 3 gram, vil befolkningens blodtryk i Danmark falde med ca. 3 mmHg. Det vil svare til, at flere tusinde alvorlige hjerte-kredsløbs-tilfælde vil undgås, og der vil være sparet megen menneskelig lidelse og et tocifret millionbeløb per år. Der er således tale om markante gevinster.

Dansk Hypertensionsselskab og samtlige andre sundhedsfaglige organisationer bakker op omkring Fødevarestyrelsens prisværdige initiativ til i samarbejde med fødevareindustrien at reducere saltindholdet i fødevarer. Kun 20 pct. af den saltmængde, vi dagligt spiser, er det, vi selv tilsætter. De 80 pct. køber vi os til i det eksisterende tilbud af fødemidler. Det er på dette område, der skal sættes ind, for at vi kan høste de sundhedsmæssige gevinster.

Niels Graudal, dr.med., overlæge ved Reumatologisk Llinik, Rigshospitalet. Forfatter til 121 videnskabelige artikler. Citeret små 1.800 gange i videnskabelige artikler.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det moderne menneske har rekordhøj levealder, hvilket bl.a. skyldes rigelig indtagelse af næringsstoffer. Et sådant næringsstof er salt, der i organismen indgår i en række kemiske reaktioner. Salt er derfor ikke farligt, men ligesom vand nødvendigt for livets opretholdelse.

Den nødvendige saltindtagelse er 1 g per dag; men den gennemsnitlige saltindtagelse i verdens befolkninger er 9 g, og 95 pct. spiser 6-12 g. Falder saltindtagelsen under 6 g, øger organismen produktionen af saltbevarende hormoner, hvilket antyder, at saltindtagelse under 6 g, selv om den er tilstrækkelig, ikke er optimal.

LÆS OGSÅ

En ny rapport fra Institute of Medicine (IOM) i Washington konkluderer, at indtagelse af både for lidt og for meget salt kan være risikabelt uden dog at definere en nedre og øvre faregrænse. Uanset disse forhold anbefaler WHO og de amerikanske sundhedsmyndigheder, National Institutes of Health (NIH), en saltindtagelse på mindre end 6 g per dag. Årsagen til anbefalingen af saltreduktion i kosten er en teori om, at saltreduktion sænker dødeligheden ved at sænke blodtrykket.

NIH har sponsoreret fire større undersøgelser om saltreduktion, som imidlertid kun inkluderer overvægtige personer med relativt højt blodtryk. Derfor overvurderer disse undersøgelser virkningen af saltreduktion på blodtrykket. To af NIH-studierne viser, at saltreduktion ikke kan nedsætte dødeligheden, men dog risikoen for hjertesygdom med ca. 20 pct. hos overvægtige med højt blodtryk. Dette er aldrig vist at gælde for raske personer. NIH anvender alligevel disse studier til at fremme saltreduktion i den raske befolkning.

Modsætningsvis viser en analyse af 71 studier af 4.300 raske personer, at saltreduktion fører til et minimalt fald i blodtrykket (< 1 mmHg), men kan medføre bivirkninger i form af øget fedtindhold i blodet og aktivering af stresshormoner. Effekten på blodtrykket afhænger ikke af studievarigheden, idet den er ens efter 1, 2, 4 og 6 uger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kendsgerningen er, at ingen undersøgelser har vist, at den nuværende normale saltindtagelse på 6-12 g er forbundet med øget dødelighed. Tværtimod viser en britisk befolkningsundersøgelse en overrisiko for tidlig død på 20 pct. blandt personer, der indtager mindre end 6 g eller mere end 12 g, og et lignende resultat er fundet i en ny stor samlet analyse (meta-analyse) af 25 befolkningsstudier. Øget risiko for blodprop i hjernen ved saltindtagelse over 12 g er bekræftet af en undersøgelse af personer, der i form af smertestillende brusetabletter fik 6 g ekstra salt om dagen.

Det påstås, at fødevareindustrien står bag kritikken af den nuværende anbefaling om saltreduktion. Dette er ukorrekt, idet alle blodtryksstudier og befolkningsundersøgelser samt IOM-rapporten og meta-analyserne er udført af uafhængige forskere. På basis af undersøgelserne kan det konkluderes, at saltreduktion har en minimal effekt hos raske, og at personer med et saltindtag over 12 g eller under 6 g har øget risiko for tidlig død. Den sikreste saltindtagelse er altså i intervallet 6-12 g, som er præcis den fremherskende i verdens befolkninger.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce