Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskere kortlægger 'sygdommenes motorvej' i Danmark

Data afslører kæder af sygdomme som følger efter hinanden. Den nye viden kan bruges til at behandle og forebygge mere præcist.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis du lider af astma, vil du med stor sandsynlighed også få diabetes på et tidspunkt og endnu senere andre tilstødende sygdomme som øjenlidelser, fodsygdomme og hjerte/karproblemer.

Det viser en ny omfattende kortlægning af danskernes typiske sygdomsprofiler, som er foretaget ved analyse af store mængder data fra landspatientregisteret. Forskerne har lavet en profil over de sygdomme, som er registreret blandt 6,2 millioner individuelle danskere over de seneste 15 år.

Disse data er så langt sammen til, hvad der kan kaldes en række motorveje for, hvilke sygdomsforløb der optræder hyppigst, når først man har pådraget sig en lidelse.

»Vi har undersøgt, hvilke sygdomme de her 6,2 millioner danskere har pådraget sig gennem en årerække, og så set på, i hvilken rækkefølge de optræder. Dernæst har vi skabt en række typiske profiler ved at se på tendenser i sygdomsforløbene. Resultatet er, at vi kan sige, hvilke andre sygdomme der med stor sandsynlighed hører sammen med en given lidelse«, siger professor Søren Brunak fra Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet, som har ledet arbejdet.

Resultaterne af det omfattende arbejde er netop offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications i forbindelse med den store europæiske videnskabskonference Esof, som afholdes i København denne uge.

For tusindvis af den slags 'sygdomsmotorveje' har forskerne identificeret 1.200 forløb, der ofte går igen og blandt dem igen nogle få, som er meget hyppige.

»Vi har blandt andet vist, at der er nogle meget store motorveje for diabetes, KOL (også kaldet rygerlunger, red.) og hjerte/karsygdomme«, siger Søren Brunak.

Alkoholisme giver mentale lidelser

For eksempel ser det ud til, at KOL ofte er forbundet med sclerose, ikke insulinkrævende diabetes, denæst insulinkrævende diabetes og psoriasis. Desuden er alkoholisme et spor, der ofte fører mentale lidelser med sig, og også hænger sammen med rygerlunger. På en anden af de store sygdomsmotorveje optræder podagra - urinsyregigt især i fodledene - ofte i forbindelse med hjerte/karsygdomme.

»Vi kan se klare sammenhænge, der ikke tidligere er belyst særligt grundigt. For eksempel viser podagra sig at være stærkt forbundet med hjerte/karsygdomme, når vi ser på de sygdomsnetværk, der viser sig. Det er en overraskende sammenhæng, som tidligere har været omdiskuteret, men hvor vi altså nu ser en klar sammenhæng«, siger Søren Brunak.

Med andre ord kan forskerne i princippet forudsige, om en patient hos lægen har kurs mod en af de store belastende sygdomsmotorveje.

Ideen er på længere sigt at kunne koble den slags data sammen med eksempelvis genetiske profiler på de enkelte patienter for så at kunne sætte ind med en tidlig og meget mårettet behandling eller forebyggelse, som er skræddersyet til en specifik person.

»Det er viden, der kan bruges både til tidlig forebyggelse og behandling. Forestil dig en patient hos lægen, som måske har begyndende astma. Her vil man så i princippet kunne hjælpe denne patient til at undgå eller minimere risikoen for nogle af de lidelser, som den store profil på de 6,2 millioner danskere peger på, at vedkommende måske også vil få. Og kombineres det yderligere med genetisk viden om patienten, kan man tage hesyn til den enkeltes specifikke profil, når der for eksempel skal vælges og doseres medicin. Det vil være en meget mere præcis behandling, end vi kender i dag«, siger professoren.

»Jo hurtigere vi på den måde spotter et uhensigtsmæssigt mønster, jo bedre kan vi forebygge og behandle kritiske sygdomme. I fremtiden tror jeg, vi vil kunne forudsige mange sygdomme med en enkel test«.

Et ømtåeligt emne

Et lignende studie er ikke tidligere foretaget, og er kun muligt, fordi der i modsætning til i de fleste andre lande foreligger både personnumre og store datamængder om danskerne, som kan kobles sammen. Og Søren Brunak er fuldt bevidst om, at netop indsamling af data om mennesker fra centrale registre er et ømntåleligt emne i øjeblikket.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg synes, at det her er et eksempel på, hvordan big data faktisk kan bruges til at hjælpe både mennesker og samfundet. Men det er klart, at de her data skal opbevares sikkert, og det er der også helt klare regler for, som vi selvfølgelig følger«, forklarer professooren og forsikrer, at de aktuelle data er krypteret og opbevares sikkert.

LÆS MERE

Han påpeger også, at man selvfølgelig skal være påpasselig med at drage fejlagtige konklusioner på baggrund af de statistiske data.

»Vi ser for eksempel en sammenhæng mellem indgroet visdomstand og cancer i mund og læber. Men det kan med stor sandsynlighed skyldes, at canceren ofte opdages, fordi man er gået til tandlæge med en dårlig tand, og ikke fordi der er en sammenhæng mellem de to ting«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden