Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
nultolerance? Sundhedsstyrelsen har for et par år siden strammet op på anbefalingerne om, hvor meget alkohol, det er forsvarligt at indtage om ugen. Måske skal de ændres til nul.
Foto: LARS HANSEN

nultolerance? Sundhedsstyrelsen har for et par år siden strammet op på anbefalingerne om, hvor meget alkohol, det er forsvarligt at indtage om ugen. Måske skal de ændres til nul.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny viden gør op med myten om den sunde alkohol

Studie: Et par genstande om dagen beskytter alligevel ikke mod hjertesygdomme.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

British Medical Journal har netop offentliggjort et banebrydende internationalt studie, der vender helt rundt på opfattelsen af alkohol og rammer en pæl igennem opfattelsen af, at et par genstande om dagen giver lavere risiko for hjertesygdomme.

Studiet konkluderer, at personer, der drikker mindre end gennemsnittet, også har færre hjertesygdomme end gennemsnittet. Dermed holder den gængse opfattelse af, at et moderat indtag af alkohol er gavnligt ikke.

LÆS ARTIKEL

Og hvis studiets resultater bliver bekræftet af anden forskning, bør det føre til en ændring af den danske sundhedsstyrelses anbefalinger om, hvor meget alkohol det er sikkert at indtage.

Det vurderer den danske professor Allan Linneberg, der er en af forskerne bag studiet. I stedet bør grænsen sænkes fra de nuværende anbefalinger til en grænse der nærmer sig nul genstande.

»Hvis det her er rigtigt, er der ingen grund til at tro, at alkohol er godt for hjertesygdomme. Jeg føler lidt, at jorden ryster her«, siger han om de mulige konsekvenser af studiet.

Studie fra 56 lande

Allan Linneberg er professor på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Glostrup Hospital.

Han har været med til at bidrage til det store metastudie med danske data. I alt har 250.000 mennesker deltaget, og studiet består af i alt 56 mindre studier fra lande med kaukasiske befolkninger.

Studiets konklusioner bygger på en befolkningsgruppe med et særligt gen - det såkaldte ADH1B-gen - som bæres af mellem tre og fire procent af den europæiske befolkning. Genet er med til at nedbryde alkohol i kroppen hurtigere end hos de fleste andre.

Gruppen drikker generelt mindre, og drikkemønstret er også anderledes - for eksempel ved, at der er færre tilfælde, hvor personer i den gruppe drikker mange, det vil sige fem eller flere genstande, på en aften.

Sundhedsstyrelsens anbfalinger

En af årsagerne til gruppens mindre alkoholforbrug kan være, at de hurtigere føler de ubehagelige effekter af de nedbrydningsstoffer, som kroppen omdanner alkohol til. Hovedpine, kvalme, tømmermænd.

Sundhedsstyrelsen har for et par år siden strammet op på anbefalingerne om, hvor meget alkohol, det er forsvarligt at indtage om ugen - i dag lyder de på, at mænd maks. bør indtage 14 genstande om ugen, kvinder syv.

Stramningen byggede især på, at flere typer af kræft kan forårsages af alkohol, for eksempel brystkræft.

»Men et argument imod at stramme yderligere op, har netop været, at moderat alkoholforbrug 'beskytter' imod hjertekarsygdomme. Sagen er bare, at hvis det aktuelle studie har ret, så er der ingen beskyttende effekt. Tværtimod. For studiet viser faktisk, at bærerne af gen-varianten også ser ud til at være beskyttet imod hjertekarsygdomme. Det er det omvendte af det forventede«, siger Allan Linneberg.

»Vi har derfor efter min mening muligvis gjort en masse skade med de anbefalinger, som vi har haft igennem tiderne, og der er meget god grund til at komme yderligere til bunds i det her«, siger han.

Ifølge Allan Linneberg kan tidligere studier være fejlbehæftede, fordi det ikke er det selvrapporterede alkoholforbrug i sig selv, der har beskyttet imod hjertekarsygdomme, men en bedre livsstil og højere socialklasse i øvrigt hos dem, der drikker moderat.

»Det vigtige her er, at det at være bærer af gen-varianten ikke er relateret til andre livsstilsfaktorer som for eksempel den kost, vi spiser«, siger han.

»Et studie giver aldrig det endelige svar alene. Men her har vi en ny brik til puslespillet om alkohols effekter«, siger Allan Linneberg.

Sundhedsstyrelsen havde ikke mulighed for at kommentere på studiet fredag.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden