Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Alle danskere mellem 50-74 år er siden 1. marts blevet tilbudt at deltage i et program for tarmkræftscreening. Den tredjehyppigste kræftform i Danmark med ca. 4.000 nye tilfælde årligt. Er afføringsprøven positiv skal patienten kikkertundersøges på hospitalet. Region Hovedstaden overholder ikke reglerne for maksimale ventetider.
Foto: MORTEN LANGKILDE

Alle danskere mellem 50-74 år er siden 1. marts blevet tilbudt at deltage i et program for tarmkræftscreening. Den tredjehyppigste kræftform i Danmark med ca. 4.000 nye tilfælde årligt. Er afføringsprøven positiv skal patienten kikkertundersøges på hospitalet. Region Hovedstaden overholder ikke reglerne for maksimale ventetider.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Region bryder fortsat loven: Patienter får ikke kræftundersøgelser til tiden

Helt uacceptabelt, at hovedstadens patienter må vente, siger Sundhedsstyrelsen.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis din læge frygter, at du har kræft, fordi der eksempelvis er fundet blod i afføringen ved en screeningsundersøgelse, skal du tilbydes en forundersøgelse inden for 14 dage.

Det siger loven, men faktum er, at det ikke skete for 203 patienter i Region Hovedstaden i juni måned.

Dermed er det tredje måned, hvor regionen bryder loven.

Og det kritisereder Sundhedsstyrelsen kraftigt:

»Det er lovbunde rettigheder, der skal sikre patienterne, at de maksimalt skal vente 14 dage på en forundersøgelse, så alt andet er helt uacceptabelt, og derfor ser vi med alvor på overskridelserne i Region Hovedstaden«, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og fortsætter:

»Kan regionen ikke tilbyde patienten forundersøgelse indenfor den lovpligtige tid, har de handlepligt til at finde en tid indenfor 14 dage i en anden region, på et privathospital eller i udlandet, hvis patienten ønsker det. Så vi ser med alvor på det, når dette ikke skete i mere end 200 tilfælde. Vi har også præciseret reglerne for alle regioner«.

»En stor udfordring«
Det er særligt det nye nationale screeningsprogram for tarmkræft, der trådte i kraft 1. marts, der har fået ventetiderne til at eksploderer i Region Hovedstaden.

186 ud af de 203 overskridelser af ventetiderne er til forundersøgelse med kikkertundersøgelse af tarmen i forbindelse med screeningsprogrammet.

»Der er ingen tvivl om, at det nye screeningsprogram har været en stor udfordring for alle regioner, fordi der er fundet flere positive afføringsprøver (der er tegn på tyk- eller endetarmskræft, red.), end man havde troet. Og det har givet kapacitetsproblemer. Men det ændrer ikke på, at det her er et lovkrav, hvor regionen er forpligtet til enten selv at levere en forundersøgelse inden for 14 dage eller finde et andet sted, hvor patienten kan få det tilbudt«, siger Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen.

Kræftens Bekæmpelse: Helt uforståeligt

Også Kræftens Bekæmpelse er langt fra tilfreds:

»Det er helt utilfredsstillende, at de ikke kan levere undersøgelser til tiden. Vi ved godt, at deltagelsesprocenten er højere end forventet - hvilket vi kun er glade for - men de har haft flere år til at forberede sig på, at programmet for tarmkræftscreening skulle sættes i gang, så det er helt uforståeligt«, siger Leif Vestergaard Pedersen, direktør i Kræftens Bekæmpelse.

De fire øvrige regioner kunne heller ikke levere den lovpligtige forundersøgelse inden for 14 dage i april og maj måned. Men alle fire regioner har fået rettet deres sundhedssystemer til, så det lykkedes i juni måned.

Region Hovedstaden: Som at stoppe et stort skib

Svend Hartling, koncerndirektør i Region Hovedstaden, hvorfor kan I for tredje måned ikke overholde reglerne for maksimale ventetider?

»Det er som at stoppe et stort skib. Vi havde en pukkel foran os, og det er den afvikling, der desværre har taget lidt længere tid. Vi kan glæde os over, at tiden, man venter længere end de 14 dage, er blevet meget, meget kortere. De fleste kommer til på 16.-17. dag. Og så er vores forhåbning, at puklen er væk, når vi går ud af sommeren«, siger Svend Hartling.

Koncerndirektøren understreger, at det er flere blodpositive prøver, en større tilslutning til screeningsprogrammet end forventet, tarmkræftkampagner tidligere på året fra Kræftens Bekæmpelses side samt den kendsgerning, at Sundhedsstyrelsen valgte, at screeningsprogrammet skulle være omfattet af de maksimale ventetider, der har givet alle regioner problemer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad vil Region Hovedstaden gøre, så I i næste måned overholder loven, sådan som det er lykkedes i de fire øvrige regioner?

»Vi har heldigvis nu fået aftaler på plads med private aktører og med de andre regioner, hvis der er ledig kapacitet dér. Og så har vi fået skruet vores egen kapacitet i vejret«.

Hvorfor gjorde I ikke det efter den første måned?

»Det krævede, at man omlagde arbejdsganger og fik personale på plads. Og det har taget tid. Det er glædeligt, at de andre har fået det på plads, men vores volumen var allerede fra starten større end de andres«, siger han.

Kan du garantere, at Region Hovedstaden ikke fremover lader patienter overskride de maksimale ventetider?

»Nej. Det vil jeg ikke garantere. Men jeg vil garantere, at det er lavere. Og jeg tror også og håber meget, at vi faktisk er i nul i næste måned«, siger koncerndirektør i Region Hovedstaden Svend Hartling.

Sundhedsstyrelsen: Vi har gjort hvad vi kan

Søren Brostrøm, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, det er jo ikke nyt, at Region Hovedstaden bryder loven og lader patienter vente længere end reglerne tillader. Hvorfor får det ingen konsekvenser?

»Vi har gjort alt, hvad vi kan for at understrege over for alle regioner, hvad reglerne er. Vi har sagt, at alt andet end en fuld overholdelse, hvor der ikke er nogen overskridelser af ventetiderne, er uacceptabelt. Vi har præciseret, at hvis der fortsat sker overskridelser, så vil det føre til yderligere drøftelser«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I sidste uge, da vi kendte tallene, skrev vi til Region Hovedstaden og spurgte til, hvilke ledelsesmæssige tiltag de har truffet, så vi ikke fremadrettet vil se disse overskridelser igen, så patientrettighederne bliver overholdt. Og det vil vi holde dem op på. Ligesom det bliver taget op på næste møde i Task Force for Kræft- og Hjertesygdom, hvor alle fem regioner er til stede. Men derudover har vi for nuværende ikke andre sanktionsformer«, siger Søren Brostrøm.

Efter Politiken for et par år siden beskrev store overskridelser af kræftventetider for bugspytkirtelkræft, blev der fra Sundhedsministeriets side 1. februar 2012 indført skærpede krav til regionerne.

De skulle herefter hver måned helt konkret oplyse Sundhedsstyrelsen, om de overholdt reglerne for maksimale ventetider i forhold til de konkrete patienter, der blev henvist til undersøgelse og behandling.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden