Central. 1. januar 2014 blev Region Hovedstadens lægevagtordning erstattet af akuttelefonen, der har telefonnummer 1813.
Foto: PETER KLINT (Arkiv)

Central. 1. januar 2014 blev Region Hovedstadens lægevagtordning erstattet af akuttelefonen, der har telefonnummer 1813.

Sundhed

Regionsformand om ventetid på 1813: »Det er selvfølgelig ikke godt nok«

Akuttelefonen har i juli været præget af omlægninger. Evaluering af 1813 er på vej.

Sundhed

Når borgerne ringer 1813, skal 90 procent af dem have en sygeplejerske i røret inden for tre minutter.

Sygeplejersken kan berolige og rådgive patienten samt om nødvendigt hjælpe vedkommende videre til en læge eller til en akutmodtagelse, hvor ventetiden er kortest muligt.

Men i juli kom kun 23 procent igennem inden for de tre minutter, der er et politisk defineret mål for den meget udskældte akuttelefon.

Tak for tålmodigheden

»Vi skal have 1813 til at fungere, og vi skal have ventetiden bragt ned. Både når man ringer på en telefon, og når man møder op ude på skadestuen«, siger Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsformand i Region Hovedstaden, der står bag akuttelefonen.

Sophie Hæstorp Andersen, det kan skabe usikkerhed og forværre patienternes tilstand, at de venter så længe. Hvor forsvarligt er det?

»Ligeså snart folk kommer igennem, så kan man sortere i, hvor alvorligt det er. Alle, der er alvorligt syge, skal jo ringe til 112. Det er jo det, vi hele tiden understreger. Men jeg er ikke tilfreds, før det her fungerer, og man når de politiske målsætninger (at 90 procent skal igennem inden for tre minutter, red.), der er fastsat«.

En atypisk juli måned

Når tre ud af fire har ventet for længe på at få en sygeplejerske i røret i juli, forklarer regionsformanden det blandt andet med omlægninger.

»I løbet af foråret kunne vi se, at vi blev nødt til at gøre noget for at få mere personale til at møde frem på de tidspunkter, hvor rigtig mange ringer. Det vil sige i weekenden og i nattetimerne. Den varsling lavede vi hen over sommeren, hvor der normalt er færre, der henvender sig. Og det viste sig, at en del af sygeplejerskerne sagde op på grund af arbejdsomlægningen. Der har været en del udfordringer i juli, samtidig med at det har været en meget varm måned, der jo nok fik en del til at ringe ind. Men jeg er ikke tilfreds, det vil jeg bare sige«.

Er det ikke dig selv som formand for regionsrådet, du ikke er tilfreds med? Det er vel i sidste ende dit ansvar, at akuttelefonen fungerer?

»Jo, det er et bredt politisk flertal, der står bag - ikke bare akuttelefonen - men den her større omlægning af vores akutberedskab, som skal gøre det mere enkelt for borgerne. Vi har jo et ønske om, at man modsat de tidligere somre, hvor man dukker op på en tilfældig skadestue og oplever rigtig lange ventetider, i stedet ringer ind og får hjælp på forhånd eller bliver henvist direkte til den rette akutmodtagelse. Og der er jo bred enighed om, at det er den rigtige løsning. Så det skal vi ikke lave om på«.

Evaluering af 1813 på vej

Hvor vil du placere ansvaret?

»Jeg vil sige, at akutberedskabet stod med en række praktiske udfordringer med at omlægge arbejdstiderne, ændre vagtskema og afvikle ferie. Det er selvfølgelig ikke godt nok, at folk skal opleve så lange ventetider, som vi har set. Det vil vi politikere sætte os ned og kigge på allerede på tirsdag, hvor vi får en midtvejsrapport fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, red.) med bud på, hvad man kan gøre for at forbedre systemet«.

I marts kom 55 procent igennem inden for tre minutter. Nu er vi nede på 23 procent. Hvad er din smertegrænse?

»Vi bliver jo hele tiden nødt til at se kritisk på situationen. Vi har løbende sat ind med initiativer, hver gang vi har set, at der var ting, der ikke fungerede. Vi blev nødt til at ændre på arbejdstider, rekruttere nye og aflønne dem på en ordentlig måde, der gør det interessant for dem at være der i weekender og om natten«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Regionsformand: Vi kan ikke gå tilbage til det gamle system

Men kan vi komme en smertegrænse lidt nærmere? Hvor mange procent skal vi ned, før I gør noget drastisk?

»Drastiske løsninger er aldrig en god idé, fordi de ofte bliver taget i blinde. 1813 er en del af en større omlægning af hele akutberedskabet, skal man huske på. Man søger hjælp og bliver dirigeret derhen, hvor man kan få den bedste hjælp. Om det er ved en lægekonsultation på hospitalet, eller om det er i en akutmodtagelse. Og det er en kæmpe omlægning af vores sundhedsvæsen og den måde, vi hidtil har gjort det på«.

Hvad skal der så til, for at man nedlægger 1813 og går tilbage til vagtlægetelefonen og skadestuer?

»Der er ikke mulighed for at gå tilbage til det, der var før. Den nye enstrengede struktur er en del af noget, der er blevet besluttet af Folketinget og Sundhedsministeriet i sidste ende. Så vi kommer ikke til at gå tilbage til et separat lægevagtsystem, hvor man sidder og ikke ved, hvad der foregår inde på skadestuerne, og hvor borgerne selv i blinde skal finde ud af, hvor den kortest mulige ventetid er ude på skadestuerne. Og der vil jeg bare gerne understrege, at juli var helt speciel, fordi vi netop havde taget nogle initiativer for at få det til at fungere, hvilket har betydet en overgang, hvor nogen siger stop«.

Så du forventer, at tallene vil se bedre ud, næste gang de bliver gjort op?

»Akutberedskabet har meldt, at allerede nu i august ser ventetiderne ud til at være på et mere almindeligt niveau sammenlignet med den meget varme og travle sommer, vi har haft«, siger regionsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) fra Region Hovedstaden.

Patienter boykotter 1813

Hos paraplyorganisationen Danske Patienter beretter formand Lars Engberg om patienter, der af mistillid boykotter 1813 og i stedet møder direkte op på skadestuen.

»Man risikerer, at 1813, som faktisk er en rigtig god idé, bliver miskrediteret, og at folk ikke bruger det«, siger Lars Engberg og fortæller, at Danske Patienter har fået henvendelser fra patientforeninger, der beretter, at mange patienter springer telefonopkaldet over og tager direkte på skadestuen.

GRAFIK

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Og det er lige præcis det, man ville undgå med 1813, men man kan jo ikke fortænke folk i, at de gerne vil til hurtigt, hvis de har et sygt barn eller er ængstelige«, siger han og tilføjer:

»Vi er ved at nå derhen, hvor befolkningen er ved at miste tilliden til 1813. Det er blevet sådan lidt til grin«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden