Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) får opbakning fra fagforeningen 3F til sit forslag om at indføre systematiske helbredsundersøgelser af særligt udsatte borgere.
Ufaglærte og kortuddannede personer har generelt en større risiko for at udvikle livstruende sygdomme, og 3F gennemførte fra 2010 til 2013 et projekt med flere tusinde medlemmer, som viste en klar effekt, lyder det fra Jane Korczak, næstformand i 3F.
»Vi kan vel ikke her og nu dokumentere, at sundhedstjek redder liv. Men det vil give mange tusinde kortuddannede et bedre liv, at de får en behandling og en rådgivning, som de ellers ikke ville have fået. Derfor er det vigtigt, at sundhedstjek målrettes særlige risikogrupper«, siger hun.
Undersøgelsen, der omfattede 6000 primært kortuddannede medarbejdere på 50 arbejdspladser, resulterede blandt andet i, at hver tredje rengøringsassistent blev henvist til egen læge til videre behandling.
I alt blev hver femte anbefalet at søge egen læge, og en tredjedel af disse personer blev efter lægebesøget sendt direkte i medicinsk behandling.
»Når man via et sundhedstjek kan fange så stor en andel, er det for samfundet en god investering«, siger 3F's næstformand.
Gevinst for kortuddannede
Jane Korczak tilføjer, at en stor undersøgelse fra den kommunale forskningsinstitution Kora også viser, at der for kortuddannede mænd er en stor gevinst at hente ved sundhedstjek og opfølgende sundhedssamtaler.
Men ikke alle eksperter er enige. Førende forskere på området siger til Politiken, at det ikke er dokumenteret, at folk lever længere af at få helbredstjek.
»Vi har et meget solidt evidensgrundlag, når vi siger, at der ikke findes en dokumenteret effekt ved generelle helbredstjek - inklusive dem til risikogrupper som mænd med kort uddannelse. Det hjælper intet«, siger seniorforsker og dr.med. Karsten Juhl Jørgensen fra Det Nordiske Cochrane Center ved Rigshospitalet til avisen.
ritzau
