Sygehuse bæltefikserer fysisk syge patienter

Hver tredje patient, der udsættes for tvang og i værste fald bæltefikseringer, er fysisk syge, viser undersøgelse.

Sundhed

Hver tredje danskere, der mod deres vilje eksempelvis bæltefikseres, er slet ikke i behandling for en psykisk lidelse. De lider af helt almindelige fysiske sygdomme.

Det viser nyt pilotstudie fra Psykiatrisk Center Hvidovre, som overlæge Jens Nørbæk står bag, skriver fagtidsskriftet Dagens Medicin.

»Jeg tror ikke, at offentligheden er klar over, at mennesker med lungelidelser, hoftebrud eller andre legemlige sygdomme udgør en væsentlig andel af de patienter, som udsættes for tvang«, siger han.

Jens Nørbæk har gennemgået journaler fra 157 frihedsberøvelser i 2012 på Psykiatrisk Center Hvidovre. 54 ud af 157 patienter, der blev tvangstilbagehold eller tvangsindlagt på Psykiatrisk Center Hvidovre, var patienter indlagt på Hvidovre Hospital for deres fysiske lidelser. Han kalder brugen af somatisk tvang i psykiatrien for et mørketal.

De skader ellers sig selv

Ifølge overlæge Thomas Middelboe, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, er det en kendt problemstilling af fysisk syge tilbageholdes med tvang med psykiatriloven i hånden.

Det kan være en ældre medicinsk patient med hoftebrud, der får såkaldt delir, altså en forvirringstilstand forårsaget af deres fysiske sygdom. Patienten bliver voldsomt konfus, desorienteret og kan forveksle personer. Det skyldes eksempelvis iltmangel i hjernen, påvirkning af smerter eller blot en ældre svækket hjerne, der ikke kan håndtere de store operationer.

Patienten bliver måske aggressiv eller kan påføre sig selv skade.

»Især ældre fysisk syge patienter får ofte en forbigående akut psykiatrisk tilstand, såkaldt delir, hvor de er midlertidigt inhabile, skal behandles, men modsætter sig behandling for deres fysiske lidelse. De risikerer at dø eller komme alvorligt til skade, så her benytter man psykiatrilovgivningen til at få dem behandlet. Det er den eneste måde, som vi har for at få behandlet patienten godt. Disse psykiatriske komplikationer kan forebygges, men det kræver tæt samarbejde mellem psykiater og den læge, der behandler den fysiske sygdom«, siger han til Politiken.

Nogle ville begå selvmord

Jens Nørbæk undersøgelse viser, at 70 procent af de 54 patienter med fysisk sygdom, der blev påført tvang, havde delir, nogle var ligefrem selvmordstruede. 20 af de 54 patienter var så opkørte, at de blev fikseret med bælter og fod- og håndremme.

»Det er skadeligt for patienterne og et udtryk for afmagt at spænde svært syge delirøse medborgere fast med spænder og remme. Meget kan man håndtere med medicin, og selvom der er en del medicinforskrækkelse på dette område, så er det altså den bedste løsning. Delir er en alvorlig tilstand, og hvis de ikke behandles, risikerer de at dø«, siger Jens Nørbæk til Dagens Medicin.

Der findes ikke lægemidler mod selve forvirringstilstanden, men derimod den uro, som patienterne oplever.

Ifølge Thomas Middelboe, psykiaternes formand, skal man være opmærksom på, at gruppen af fysiske patienter fylder godt i psykiatriens statistikker for brugen af tvang:

»Det er jo afgørende for debatten, at der i tallene er en stor gruppe patienter med fysiske lidelser, uden kendt psykiatrisk sygdom. De kan få så alvorlig en psykiatrisk komplikation til deres fysiske behandlingsforløb, at det kræver brugen af tvang«, siger han.

Jens Nørbæk søger i øjeblikket tilladelse hos Sundhedsstyrelsen til at udvide undersøgelsen til alle psykiatriske afdelinger i Region Hovedstaden. Tallene skal frem i lyset.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce