Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Børste-kursus. Det er lige så meget mor, der er til tandlæge, som det er Juliane. Klinikassistent Bonnie Nielsen lærer forældre, hvordan de standser karies med tandbørsten.
Foto: Katinka Hustad

Børste-kursus. Det er lige så meget mor, der er til tandlæge, som det er Juliane. Klinikassistent Bonnie Nielsen lærer forældre, hvordan de standser karies med tandbørsten.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hos børnetandlægen børster de hullerne væk

Ny behandlingsmetode, giver forældre mulighed for at 'ordne' barnets huller hjemme.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Magnus hopper op i tandlægestolen.

Han er kun 5 år, men hjemmevant trykker han på de knapper, der får stolen til at køre i stilling.

»Engang havde Magnus en tand, som var megatræls. Mor og Magnus var her mange gange, før Magnus var klar til at få den lavet. En dag gik det rigtig fint, og den har ikke drillet siden, vel?«, fortæller klinikassistent Bonnie Nielsen.

I tandlægeklinikken på Parkvejens Skole i Odder bruger man helst ikke bor. Og da Magnus åbner munden, dukker der også to huller op i kindtænderne, der ikke ser spor ’lavede’ ud. De er sortbrune og store.

Men Magnus har faktisk fået ’lavet’ hullerne. Bare ikke på den måde, de fleste af os kender. I stedet for at bedøve, bore og fylde ud med plast er den ene tand blevet slebet let, så hullet er åbnet og dermed lettere at børste rent.

Det andet hul kan klares med grundig tandbørstning derhjemme og fluorpensling på klinikken hver tredje måned.

»Nogle af vores børn ser sjældent en tandlæge. Også selv om de har huller. Vi viser forældrene, hvordan de skal børste, og i mange tilfælde kan vi klare os med det«, forklarer Bonnie Nielsen, hvis opgave som klinikassistent blandt andet er at undervise i tandbørstning.

De færreste børn kan lide at få børstet tænder. Rikke Harwitch giver dig tip til hvordan det kan blive nemmere. Kilde: politiken.tv/Peter Vintergaard

I Odder arbejder man systematisk med en ny behandlingsmetode, der hedder nonoperativ karieskontrol. Det går ud på, at man så vidt muligt ikke behandler huller med bor. I stedet børster man kariesangrebet i stå. Når forældrene sætter ind med grundig tandbørstning to gange om dagen, suppleret med tandtråd og mindre sukker i hverdagen, kan de fleste huller i mælketænder – selv relativt store – nemlig standses igen.

Metoden blev taget i brug i Odder allerede i 2005. I dag er resultaterne slående. Tidligere var børnenes tænder i Odder dårligere end landsgennemsnittet for de fleste årgange. Men i 2013 var antallet af tandflader berørt af karies hos 18-årige 1,61 i Odder, mens det på landsplan er helt oppe på 3,46 flader.

På samme måde udgør andelen af 18-årige helt uden fyldninger og karies 56,3 procent i Odder mod 38,8 procent på landsplan.

Undgår behandlingssump

Umiddelbart lyder det som en selvmodsigelse, at antallet at huller er faldet, samtidig med at man lader huller stå ubehandlet hen. Men målet med det, der i tandlægekredse er kendt som Odder-modellen, er netop at opnå livslang tandsundhed, forklarer Kirsten Thyø, overtandlæge i Frederikshavn, hvor man også arbejder systematisk med metoden.

»Når mor har lært at holde rent mellem de tænder, hvor der er et hul, får hun også børstet de andre tænder godt. Det er en fantastisk bivirkning ved denne metode, som styrker tandsundheden generelt. Kan du komme gennem mælketandsalderen med en udvidet forståelse hos forældrene af, hvordan du renholder tænder, går det også meget bedre med de blivende tænder«, forklarer Kirsten Thyø.

Den livslange tandsundhed kommer også af, at man undgår det, tandlæger kalder behandlingssumpen – en ond spiral, der begynder, i det øjeblik et barn får boret og fyldt et hul i en tand.

»Fyldninger er ikke så holdbare, som vi går og tror. Hvis først man har boret i en tand, risikerer man også, at den skal repareres. Og blivende tænder, der er boret i, skal repareres mange gange i løbet af livet. En tand, der er hel, er altid stærkere end en tand med fyldning i. Lykkes det at standse kariesangrebet uden at bore, er tanden stærkere selv med et kariesar i end med en fyldning«, forklarer Odders overtandlæge, Marit Jøssing.

Der var da også noget at tage fat på, da hun tilbage i 2005 kiggede journaler igennem. En pige havde i løbet af sin skoletid besøgt tandplejen 90 gange og var blevet boret ved 38 besøg. En dreng havde besøgt tandplejen 52 gange og var blevet boret ved 30 besøg. I ingen af de to børns journaler var der notater om instruktion i tandbørstning eller kostvejledning. Det samme billede gentog sig i en del journaler.

»Dér kiggede vi på hinanden … vi var ikke stolte af, at der næsten intet var gjort for at standse sygdomsudviklingen. Vi havde bare lappet, når der kom et nyt hul«, fortæller Marit Jøssing.

Inde hos klinikassistent Bonnie Nielsen sidder en 14-årig pige i stolen. Hun vil ikke have sit navn i avisen, for hun var et af de børn, der blev boret, hver gang hun kom til tandlægen.

»Jeg husker tydeligt, når du kom herop som bare 3-4-årig. Du strittede imod, for der var noget at ordne, hver gang du kom. Vi brugte mest én løsning, og det var det der bor. Gudskelov, at vi har ny viden i dag, så der ikke er andre, der skal udsættes for det samme«, lyder det fra Bonnie Nielsen.

»Jeg tænker rigtig tit på det. Hver gang jeg børster tænder«, bekræfter teenagepigen, der om nogen er et godt eksempel på den behandlingssump, som fortalerne for nonoperativ karieskontrol gerne vil undgå.

Rørende enkelt

Tankegangen bag den fyldningsfri kariesbehandling stammer fra to danske professorer, Ole Fejerskov og Bente Nyvad fra Aarhus Universitet. Ole Fejerskov er internationalt anerkendt for at opdage, at fluor virker helt anderledes, end man hidtil havde troet.

Før troede man fejlagtigt, at fluor var afgørende i opbygningen af en ny tand. Men Fejerskov og hans team viste, at stoffet ikke er afgørende under tanddannelse, men derimod påvirker karies, når det tilføres tandoverfladen dagligt. Tandbørstning med fluortandpasta er derfor en behandling af karies, som vi selv kan udføre derhjemme dagligt og hele livet. Den opdagelse er han i dag verdensberømt for.

»Man kan ikke reparere sig ud af den sygdom, som karies er. Huller i tænderne er et biologisk problem, som ikke kan løses mekanisk med bor og fyldning. Der skal hverken nye avancerede behandlinger til eller indkøbes særligt skummende ditten eller datten derhjemme. Der skal bare børstes med en så billig fluortandpasta som muligt. Det er så rørende enkelt, at det er chokerende for mange«, lyder det fra Ole Fejerskov, dr.odont. og professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. ´

Bente Nyvad, der er dr.odont., kariolog og professor ved Odontologisk Institut på Aarhus Universitet, har med lige så banebrydende forskning udviklet en metode, der gør det muligt at skelne mellem aktiv og inaktiv karies, hvilket er afgørende i nonoperativ kariesbehandling. Så længe kariesangrebet er aktivt, kan det stoppes med daglig fluortandbørstning. Behandlingen er lykkedes, når kariesangrebet er blevet inaktivt. Det ses, ved at hullet bliver glat og mørkt.

»Til at begynde med troede vi, at metoden kun kunne bruges på begyndende huller. Men nu er erfaringerne så gode, at vi også forsøger det på deciderede huller. For det ser ud til, at det er nøjagtig samme princip, der gælder«, siger Bente Nyvad, der dog erkender, at der endnu mangler store studier på området.

Et endnu ikke offentliggjort studie fra Frederikshavns kommunale tandpleje, hvor man også behandler uden at bore, viser, at metoden netop også virker på fremskredne huller. Studiet er lille, men indtil videre det eneste af sin slags, og det viser, at ud af 32 huller blev 24 succesfuldt behandlet uden boring og fyldning.

»Når forældre kommer ind til os med børn, som har huller, giver vi dem et valg. Vil I have boret og fyldt hullet, sådan som man plejer, eller vil I forsøge at standse hullet selv? Langt de fleste vælger det sidste«, fortæller Niels Hansen, der er tandlæge i Frederikshavns tandpleje.

Den nonoperative kariesbehandling har sine begrænsninger. Metoden egner sig bedst til mælketænder, fordi hullerne er mindre og derfor lettere at børste. Men i princippet kan den også bruges på blivende tænder, hvis hullet sidder på en flade, hvor der kan holdes rent med tandbørsten.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skal leve med et ’ar’

Når kariesangrebet stadig er aktivt, er hullet blødt og karamelfarvet, men når det er standset, bliver hullet som regel hårdt og mørkebrunt. Den mørkebrune farve er altså et godt tegn. Men en af bivirkningerne ved metoden er, at tanden får et synligt ’ar’, påpeger tandlæge Niels Hansen fra Frederikshavn.

»Der er forældre, der bliver overraskede over, at det er en mulighed at lade være med at ’ordne’ hullet på den måde, som de er vant til. Men jeg synes jo, at det er at ordne. Det er bare ikke mig, der ordner, men folk selv«.

Derfor er det ifølge Niels Hansen også vigtigt at forberede forældre og børn på, at den daglige tandbørstning tager længere tid. Dels skal der bruges tid på rengøring af hullet, fordi der både skal krattes madrester ud og børstes ekstra intensivt ind i det. Dels er det også nødvendigt, at den almindelige tandbørstning af de andre tænder gøres grundigere.

»Tandbørstning er jo selve behandlingen af hullet, så det er et stort problem, hvis tandbørstningen ikke gøres grundigt nok. Så udvikler hullet sig bare videre. Metoden er mere arbejdskrævende for både børn og forældre, hvis den skal lykkes«, fastslår Niels Hansen.

Professor Bente Nyvad opstiller også klare begrænsninger for metoden. Den kan ikke bruges på huller, hvor der er konstante smerter.

»Når et barn får et hul, er det værd hurtigt at teste, om forældrene kan børste det rent. Kan de ikke det, er hullet for dybt, eller er der smerter, må der en fyldning i. I de tilfælde spiller boret en rolle. Men boret bør være sidste udvej«.

I børnetandplejen i Odder er det derfor vigtigt, at forældrene kommer med til tandlægen. Tidligere smuttede børn helt ned til 1. klasse alene op til tandeftersyn.

»Ofte var forældrene ikke med. Men et barn fra 1. klasse kan ikke gå hjem og fortælle, hvordan tænderne skal børstes«, forklarer overtandlæge Marit Jøssing.

Inde hos klinikassistent Bonnie Nielsen er der anledning til at friske en mors tandbørstning op, da de to søskende Victor på 11 år og Juliane på 5 år træder ind. Victor har allerede et hul, han tidligere har fået slebet, og som hans mor, Karina Jørgensen, nu behandler derhjemme med grundig tandbørstning.

Men lillesøster Juliane har måske fået sit første hul.

»Fundet!«, udbryder Bonnie Nielsen, et sekund efter hun har åbnet Julianes mund.

Klinikassistenten forklarer Juliane, at Karius og Baktus har været i gang med at bygge et hus i en af hendes tænder, og nu er huset braset sammen. Derfor skal tandlægen lige ind og slibe lidt på det med ’sandpapir’.

»Det er sejt«, siger Juliane.

Det tager tandlæge Christina Krohn under et minut at slibe hullet i tanden tilstrækkeligt åbent, så hendes mor kan børste grundigt mellem de to mælkekindtænder, hvor der er hul.

Kræver at man stopper op

Boret slukkes indtil videre mest i børnetandplejen, men metoden er endnu ikke særlig udbredt, og den er endnu mindre anvendt i voksentandplejen.

Sundhedsstyrelsen registrerer tandsundheden hos børn, men ikke specifikke behandlinger, heller ikke den nonoperative, så statistikkerne afslører ikke udbredelsen. Behandlinger hos voksne registreres faktisk, men det registreres ikke, om forebyggelsen er målrettet karies eller andre tandsygdomme.

Mange mennesker kommer hurtigt ind i en rutine, når de skal børste tænder. Kilde: politike.tv/ Peter Vintergaard

Overtandlæge Kirsten Thyø fra Frederikshavn mener, at den manglende udbredelse kan skyldes hverdagens travlhed hos tandlægerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det handler om at få skaffet sig en helleplads i hverdagen, hvor man får tænkt sig om. Når man mange steder er havnet i behandlingssumpen, skyldes det, at man får børn ind med mange huller, som man skynder sig at lave, uden at man når at tale med forældrene om, hvorfor hullerne er kommet. Næste gang er der to huller mere, og så når man aldrig at tage fat om roden til problemet. Det kræver en stor omstilling af hele personalet«, påpeger Kirsten Thyø.

Tandlægeforeningen og De Offentlige Tandlæger vurderer dog, at metoden er i fremgang, men også, at det tager tid.

»Vi er altid i sundhedssektoren lidt forsigtige med at kaste os over nye projekter, før vi er sikre på, at de dur. Men vi har efterhånden nogenlunde sikre tal på, at det virker. Og derfor vil nonoperativ kariesbehandling brede sig i de kommende år. Også i privat praksis«, vurderer Tandlægeforeningens formand, Freddie Sloth-Lisbjerg.

Afdelingstandlæge i Sundhedsstyrelsen Lene Vilstrup mener, at langt flere tandlæger burde arbejde systematisk med nonoperativ kariesbehandling. Hun bakker fuldt op om Odder-modellen, selv om hun understreger, at børnetandplejen i Danmark generelt arbejder målrettet med forebyggelse, da det også er et krav i lovgivningen.

»Vi kender alle sammen den måde at forebygge på, men der er behov for, at langt flere arbejder systematisk med det«, lyder opfordringen fra Sundhedsstyrelsens tandlægeansvarlige.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden