Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

PÆNT. Hos voksne skal hullet sidde et sted, hvor det ikke skæmmer kosmetisk. Det er mindre vigtigt i mælketænder, som skiftes ud.
Foto: Katinka Hustad

PÆNT. Hos voksne skal hullet sidde et sted, hvor det ikke skæmmer kosmetisk. Det er mindre vigtigt i mælketænder, som skiftes ud.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Penge får tandlæger til at fortsætte med at bore

Selvopfattelse og fokus på indtjening står i vejen for ny behandling uden bor, mener eksperter.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der bliver mindre tandlæge, når patienter ikke skal bores, og mere tandplejer, når huller kan klares med grundig tandbørstning.

Og det er netop årsagen til, at nonoperativ karieskontrol ikke er mere udbredt endnu.

»At lære folk at børste tænder og huller grundigt to gange dagligt med fluortandpasta kræver ikke et højtuddannet akademisk personale. Det tror jeg egentlig godt, at mange tandlæger ved, og derfor stritter de imod med næb og kløer. Det her får jo tandlægernes eksistensgrundlag til at smuldre væk«, vurderer dr.odont. og professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet Ole Fejerskov, der er en af hovedkræfterne bag udviklingen af kariesbehandling uden brug af bor og fyldninger.

Når boret slukkes, og tandbørsten i stedet hives frem, sker det indtil videre mest i børnetandplejen. Men når behandlingen heller ikke er udbredt her, skyldes det primært, at metoden rokker ved tandlægernes identitet, uddyber Ole Fejerskov:

»Som tandlæge er du grundlæggende skolet i at gribe et bor – ligesom en finmekaniker. Det rokker ved din selvopfattelse, når du pludselig ikke skal det længere, og så lukker man ørerne for budskabet«.

Kariesbehandling uden bor er klart bedst til mælketænder, fordi hullerne ikke er så dybe og derfor er nemmere at børste rene. Men den er også velegnet til ældre menneskers tænder, som risikerer at knække, hvis de bores i. Desuden har ældre ofte tilbagetrukket tandkød og større mellemrum mellem tænderne, som gør det lettere at børste.

Men nonoperativ karieskontrol kan også bruges på voksentænder, hvis en række betingelser er opfyldt. Hullet må ikke sidde mellem to tænder eller et sted, hvor den sorte plet skæmmer kosmetisk.

»Hvis du som voksen har et lille hul i en flade, der vender ud mod kinden, som du nemt kan børste, bruger vi allerede metoden her på Tandlægeskolen«, fortæller dr.odont., kariolog og professor ved Odontologisk Institut på Aarhus Universitet Bente Nyvad.

Mange mennesker kommer hurtigt ind i en rutine, når de skal børste tænder. Kilde: politike.tv/ Peter Vintergaard

Hos de privatpraktiserende tandlæger er det svært at finde en klinik, der tilbyder den nonoperative behandling til voksne. Her skyldes modstanden primært økonomiske hensyn, mener Ole Fejerskov.

Penge styrer adfærd

»Voksentandplejen er organiseret i blomstrende praksisser, hvor tandlægen i vid udstrækning tjener sine penge, i det omfang tandlægen laver tandfyldninger. Men det tjener ikke tandsundheden på lang sigt«.

Også Sundhedsstyrelsen mener, at penge står i vejen.

»Det her kunne lige så godt være en strategi for voksne som for børn. Men penge styrer meget adfærd i privat praksis«, siger afdelingstandlæge i Sundhedsstyrelsen Lene Vilstrup og tilføjer, at det faktisk også er sværere at ’sælge’ den nonoperative kariesbehandling til patienterne, end det er at sælge en fyldning.

»Med en fyldning kan patienterne se, at de får noget for pengene«, forklarer hun.

Et hul, der egner sig til at blive behandlet uden bor og fyldning, vil typisk kræve en slibning, fluorpensling og instruktion i tandbørstning hos tandlægen. En ydelse, der i tandlægesprog er en ’individuel forebyggende behandling’. Det får en privatpraktiserende tandlæge omkring 250 kroner for. Bliver hullet i stedet behandlet med bor og fyldning, får tandlægen et sted mellem 400 og 2.000 kroner alt efter hullets størrelse.

Alligevel afviser Tandlægeforeningens formand pengeargumentet.

»Det er rigtigt nok, at vi tjener penge, når folk kommer og er syge, men som tandlæge lader jeg mig altså ikke styre af, om jeg kan tjene flere penge på behandlinger end på forebyggelse, for vi tjener jo også penge på forebyggelse. Som jeg ser det, er økonomien neutral«, lyder det fra Freddie Sloth-Lisbjerg.

Kræver ny struktur

Omlægning til nonoperativ karieskontrol vil betyde, at tandplejere og klinikassistenter bliver nøglepersoner, som de er blevet det i børnetandplejen i Odder. De står for undersøgelser, forebyggelse, pensling med fluor og instruktion i tandbørstning. Tandlægerne er i stedet blevet teamledere, som sjældnere kaldes ind til tandlægestolen.

»Metoden indebærer, at man skal lave en helt anden struktur af tandplejen, og at tandlæger får en helt anden rolle«, siger Ole Fejerskov om omstruktureringen, som også vil gælde for private praksisser.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men der er ikke en noget problem for tandlægerne, mener deres formand.

De færreste børn kan lide at få børstet tænder. Rikke Harwitch giver dig tip til hvordan det kan blive nemmere. Kilde: politiken.tv/Peter Vintergaard

»Det overordnede opsyn og ansvar for behandlingen skal jo stadig ligge hos tandlægen. Der bliver ikke mindre arbejde til tandlæger, men arbejdet bliver anderledes«, fastholder Freddie Sloth-Lisbjerg. Modstanden er alligevel stor blandt tandlæger, bekræfter flere af dem, der har valgt at arbejde med metoden, såsom tandlæge Niels Hansen fra Frederikshavn:

»Det er et følelsesladet emne. Måske fordi det sætter spørgsmålstegn ved, om den måde, vi har gjort tingene på i mange år, er den eneste rigtige«.

Tandlægeforeningen, som både organiserer private og offentligt ansatte tandlæger, ved godt, at det er et følsomt emne.

»Jeg er overbevist om, at det for mange tandlæger og patienter er lidt grænseoverskridende at lade et hul være. Men tandlæger tilpasser sig også. Og når patienterne begynder at efterspørge det, kommer det også til at brede sig. Det er jeg stensikker på. Men der kommer til at gå lidt tid. Det er ikke, fordi vi er konservative. Vi er bare af hensyn til patientsikkerheden lidt forsigtige«, siger Freddie Sloth-Lisbjerg.

Ikke ny viden

At man er så tilbageholdende med nonoperativ behandling, undrer stadigvæk professor Bente Nyvad fra Aarhus Universitet.

»Vi har vidst det her i 100 år. Men den viden er blevet glemt igen. Måske især da tandlægerne fik hurtigkørende boremaskiner. Når tandlæger ser et hul, vil de gerne fylde noget i det«, siger Bente Nyvad med historisk henvisning til tandlægen G.V. Black, der allerede i 1908 beskrev, hvordan han ofte behandlede sine patienter ved at slibe kanterne på hullerne, så patienterne bedre kunne holde dem rene.

Bente Nyvad og professor Ole Fejerskov er forfattere af den lærebog i karies, som flest tandlægestuderende verden over læser. Den blev udgivet første gang i 2003 og berører flere steder non- operativ karieskontrol.

»Det er en metode, det burde være svært at komme uden om. Men man må jo springe kapitlet over«, lyder det fra Ole Fejerskov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I Odder og Frederikshavn bekymrer man sig for, hvilken behandlingsstrategi de unge møder, når de overgår fra børnetandplejen til privat praktiserende voksentandlæger.

»Jeg har en aftale med de private praksisser her i byen om, at de skal ringe til os, hvis de ser noget i de unges tænder, som de studser over eller er meget uenige i«, siger overtandlæge i Odder Marit Jøssing.

Afdelingstandlæge i Sundhedsstyrelsen Lene Vilstrup opfordrer til, at man som patient forholder sig kritisk og deltagende i forhold til sin egen behandling – også som voksen.

»Det kan helt sikkert være bekymrende, om forebyggelsesindsatsen vil være lige så god i privat praksis som i børnetandplejen. Man kan godt forestille sig unge, der overføres til privat praksis og pludselig har otte huller, der meget hurtigt bliver fyldt. Så skal man selvfølgelig undre sig«, lyder det fra Lene Vilstrup.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden