Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

tryghed. Erfaringer fra børnetandplejen viser, at børn går velvilligt til tand lægen, når huller bliver behandlet med tandbørsten i stedet for boret. Foto: Katinka Hustad

tryghed. Erfaringer fra børnetandplejen viser, at børn går velvilligt til tand lægen, når huller bliver behandlet med tandbørsten i stedet for boret. Foto: Katinka Hustad

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny børste-strategi giver børn mindre tandlægeskræk

Lægger man boret væk i barndommen, giver det mindre tandlægeskræk som voksen.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hele 40 procent af danskerne lider af tandlægeskræk.

Heraf har 10 procent en decideret fobisk angst, viser forskning i odontofobi ved Aarhus Universitet. Det svarer til en halv million danskere, som er så bange, at de undgår besøg hos tandlægen.

Årsagen er i mange tilfælde smertefulde oplevelser med boret og manglende tillid til tandlægen allerede i barndommen. Også derfor bør boret slukkes oftere.

»Når der ikke skal bores, og man i stedet bruger en forebyggende fluorbehandling, har de fleste det okay med at gå til tandlægen«, fortæller forsker Rod Moore, ekspert i odontofobi og projektleder ved Forsknings- og Behandlingscenter for Tandlægeskræk på Aarhus Universitet.

»Så snart boret kommer frem, går det galt. Jeg hører ofte, at det er kommet bag på folk, at de skulle bores, men at de ikke kunne reagere på det i stolen. Og så kommer der et efterslag med angst bagefter«, uddyber Rod Moore.

Sunde tænder livet igennem kræver, at man tør gå til tandlægen. Og det gør man, når man som barn er blevet mødt med en tandbørste i stedet for et bor, mener både Rod Moore og dr.odont. og kariolog Bente Nyvad, der er professor ved Odontologisk Institut på Aarhus Universitet. Hun er medudvikler af den nonoperative kariesbehandling, som lige nu breder sig i børnetandplejen.

Mange mennesker kommer hurtigt ind i en rutine, når de skal børste tænder. Kilde: politike.tv/ Peter Vintergaard

»Vi ser utallige patienter her på Tandlægeskolen, som fortæller, at skoletandplejen ødelagde deres tandplejevaner, fordi det var så ubehageligt at komme derned. Nonoperativ karieskontrol er absolut ikke traumatiserende, og det tiltaler både børn og deres forældre«, vurderer Bente Nyvad.

Da børnetandplejen i Odder som de første herhjemme tog den nonoperative kariesbehandling til sig, gennemgik man samtidig journaler om nogle af de børn, der havde mange huller. Én oplysning gik igen. Mange af de mest kariesplagede børn var utrygge ved tandlægebesøg.

»Det var dygtige tandlæger, der havde behandlet dem. Men hver gang de her småbørn gik ind i klinikken, blev de mødt af en boremaskine, vatruller og sug. Det var også noget af det, der gav os et skub til at arbejde anderledes. Angsten har sandsynligvis med mængden af behandlinger at gøre«, lyder det fra Marit Jøssing, overtandlæge i Odder, hvor man lige nu samarbejder med Aarhus Universitet om en undersøgelse af årsagerne til tandlægeangst.

Tydeligt rørte forældre

5-årige Magnus, som Politiken møder i tandlægestolen i Odder, har to store huller i tænderne, men de er aldrig blevet boret. I stedet behandler hans mor, Henriette Gissel, dem derhjemme med grundig tandbørstning to gange om dagen. Og Magnus har ikke skyggen af tandlægeskræk.

»Han vil gerne til tandlægen. Det ville han helt sikkert ikke, hvis han skulle bores. Jeg har også selv meget mere ro på, fordi han gør det helt frivilligt«, siger Henriette Gissel, der selv »konstant fik boret huller«, da hun var lille:

»Jeg får stadig svedeture, når jeg selv skal til tandlægen. Jeg får det virkelig dårligt. Derfor er jeg også glad for, at Magnus får en helt anden oplevelse«, siger Henriette Gissel.

I Frederikshavn, hvor man også arbejder med mindre bor og mere medinddragelse af forældre og børn i behandlingen, oplever man mindre tandlægeskræk. Og det giver stærke reaktioner fra forældrene.

»En del forældre bliver tydeligt berørte over, at deres børn kan undgå at blive boret så meget. Og over, at de selv kan være med til at træffe beslutningen. De fortæller om, hvordan de selv blev boret og boret som børn«, siger tandlæge Niels Hansen fra Frederikshavns børnetandpleje.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fokus på hele barnet

Når tandlægeskræk ofte er grundlagt i barndommen, hviler der også et særligt ansvar hos netop børnetandplejen.

»Det er naturligt for den kommunale tandpleje at arbejde med at forebygge angsten. Derfor har vi samtaler med de ængstelige børn og giver dem pauser. Det er et helt barn, vi har med at gøre, ikke kun en tand«, siger overtandlæge i Odder Marit Jøssing.

Det er De Offentlige Tandlæger, der organiserer børnetandlæger, enige i.

»Vi skal gøre alt for at sikre, at de 18-årige fortsat vil gå til tandlæge, når de forlader børnetandplejen. Derfor skal vi ikke altid have fokus på at lave fyldninger fra øre til øre, men på, at der er et barn for enden af de her tænder«, lyder det fra Birgitte Sindrup, formand for De Offentlige Tandlæger.

De færreste børn kan lide at få børstet tænder. Rikke Harwitch giver dig tip til hvordan det kan blive nemmere. Kilde: politiken.tv/Peter Vintergaard

Det hele barn var ikke i fokus tidligere, bekræfter odontofobiforsker Rod Moore.

»Det er reelle ’umenneskelige’ oplevelser, der ligger bag angsten. Når der ikke er tale om en tovejskommunikation. Når man som tandlæge ikke trøster patienten og ikke lytter til de nonverbale tegn såsom tårer eller et ryk med hånden«, forklarer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I Odders børnetandpleje har man indført en pausehånd. Klinikassistent Bonnie Nielsen instruerer 5-årige Juliane i at løfte hånden, når behandlingen bliver for meget. Herefter slibes hendes hul åbent af tandlægen, så hendes mor bedre kan børste hullet rent.

»Skal du slet ikke bruge din pausehånd. Dur den slet ikke«, spørger klinikassistenten.

Men Juliane er ved godt mod.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden