Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
TIMING. De 3000 svømmere til Christiansborg Rundt kunne lørdag glæde sig over havnens rene vand. Dagen efter var der rødt flag og badeforbud.
Foto: JACOB EHRBAHN (arkiv)

TIMING. De 3000 svømmere til Christiansborg Rundt kunne lørdag glæde sig over havnens rene vand. Dagen efter var der rødt flag og badeforbud.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Badning forbudt: København hejser de røde flag efter skybrud

De fleste af Øresunds strande er lukkede. Dog er der grønt flag på Amager og i Ishøj.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ingen badning i Københavns Havn og langs alle strandene ved Øresund op til Hornbæk i Nordsjælland. Efter skybrud natten til søndag har alle badesteder fået det røde flag på grund af risiko for forurenet vand.

Eneste undtagelse er Amager Strandpark og Ishøj Strand, der har grønt flag. De øvrige steder i Storkøbenhavn og Nordsjælland er der badeforbud til torsdag - de tre dage badevandsprognosen kigger frem.

Havnebadene i København skulle dog alligevel planmæssigt lukke i dag mandag, så badegæsterne her gik kun glip af søndagen.

LINK Find din strand på oresund.badevand.dk (eksternt link)

»De store vandreservoirer i havnen og ved Svanemøllen kan ikke rumme al vandet, når vi får de helt store skybrud. En måler fortæller, når der er overløb, og så får vi en computerberegning på, at badning i havvandet kan være sundhedsfarlig«, forklarer Lars Amelang, teamchef for Team Bade under Københavns Kommune, der styrer havnebade, bystrande og svømmehaller.

Brug din sunde fornuft

»Lige nu er det indlysende, at vandet er forurenet, når Tivolisøen løber over, og de pumper vandet ud i havnen. Men generelt skal jeg da opfordre folk til at bruge deres sunde fornuft«, siger teamchef Lars Amelang, der selv var nede og svømme ved Christiansborg Rundt i lørdags.

»Hent vores app - eller se på kortet på din computer. Og overvej, hvor meget det har regnet for nyligt. Det grønne flag er vejledende, og vender strømmen kan et overløb fra havnen godt komme ud til Svanemøllebugten«, siger han.

LÆS OGSÅ

De grønne og røde flag på app og kort er baseret på computerberegninger fra DHI, som kommunerne på begge sider af Øresund abonnerer på for at kunne give borgere hurtig besked.

Hvert 10. minut tjekker elektroniske målere, om der er overløb fra rørledningerne til hav eller åer, der fører til havet, og så kombinerer computermodellen den viden med vejrudsigten.

»Det gør vi for at kunne advare i en fart. Vi tager naturligvis også vandprøver. Men en vandprøve skal opbevares i 24 timer ved 37 grader, før vi kan se for eksempel indholdet af colibakterier. Så den type prøver kan aldrig være helt aktuelle«, fortæller Team Bades chef Lars Amelang.

Det forsigtige gæt fra kommunen er, at der vil gå 3-4 dage, før morgenbadere og våddragtssvømmere igen kan indtage Øresund.

Men hold øje med kortet inden badeturen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden