Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: ANNELENE PETERSEN (arkiv)/Jyllands Posten
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sundhedsekspert til regeringen: Pas på med den sunde fornuft

Forsker advarer mod at indføre helbredstjek på baggrund af sund fornuft.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sund fornuft.

Præcis det argument har flere ledende ministre brugt, når regeringen har skullet forsvare, hvorfor den vil bruge millioner af skattekroner på at tilbyde sundhedstjek til udsatte grupper, eksempelvis lavtuddannede mænd, der beviseligt har flere sygdomme end veluddannede.

»Jeg synes også, at det har den sunde fornuft for sig«, sagde nu afgående økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) eksempelvis på pressemødet for nyligt, da regeringen præsenterede sit sundhedsudspil 'Jo før – jo bedre'.

Der findes nemlig ingen videnskabelig dokumentation for, at helbredstjek får særligt udvalgte befolkningsgrupper til at leve længere, og det fik politikerne til at tale om sund fornuft og sundhedsminister Nick Hækkerup (S) til på Politikens forside at forsvare sig med:

»Nu er jeg jo heller ikke videnskabsmand. Jeg er politiker«.

Men ingen bør basere nye sundhedstiltag på sund fornuft alene, advarer seniorforsker på Det Nordiske Cochrane Center dr.med. Karsten Juhl Jørgensen, der er ekspert i screening og forskningsmetode:

»I lægekunstens historie har man gjort mange mærkelige ting, der har kostet menneskeliv, og bygget det på sund fornuft. Det grundlæggende problem er, at det, man tror, er sund fornuft og derfor en god ide, ikke altid er det, når man undersøger det videnskabeligt. For virkeligheden er langt mere kompliceret, end det vi kan tænke os til via den sunde fornuft«, siger han.

Han forklarer, hvordan eksempelvis mere end 100.000 amerikanere med hjerteproblemer døde i 1980’erne, fordi lægerne brugte deres sunde fornuft.

Når folk får blodpropper i hjertet, vil en del af dem efterfølgende får rytmeforstyrrelser, hvor hjertet slår underligt. De er dermed i en forhøjet risiko for at få nye blodpropper og dø af disse.

Derfor begyndte lægerne i USA – men også Danmark – at behandle deres patienter med rytmeforstyrrelser med ny medicin. Og når lægerne så på EKG’et – der måler hjertets rytme – kunne lægerne med tilfredshed konstatere, at rytmeforstyrrelserne var blevet færre og mere normale. Alle var glade.

Men efter nogle år foretog forskere et lodtrækningsforsøg, hvor patientgruppen blev delt i to. I den ene gruppe fik patienterne den nye medicin. I den anden gruppe fik de ikke medicinen.

Resultatet afslørede, at patienterne, der fik den nye medicin, der normaliserede deres hjerterytme, oftere døde end de patienter, der ikke fik medicinen.

Det var bivirkninger ved den nye medicin, der medførte en højere dødelighed, end selve den forøgede risiko for nye blodpropper og dødsfald, som rytmeforstyrrelserne i hjertet i sig selv medførte. Derfor skulle forstyrrelserne ikke behandles.

»Den sunde fornuft slog med disse nye præparater sandsynligvis flere amerikanere ihjel, end der døde i Vietnam-krigen. Man kiggede kun på, at gruppen med rytmeforstyrrelser oftere fik blodpropper end gruppen uden. Man havde ikke medregnet, at lægelige interventioner ikke er omkostningsfrie. Det er derfor, at solid videnskabelig forskning med lodtrækningsforsøg er så vigtige, så vi kun indføre nye behandlinger og screeninger på et evidensbaseret grundlag«, siger Karsten Juhl Jørgensen.

Når lidt kemo er godt så er meget bedre

I 1990’erne fik brystkræftlægerne gode resultater, når de gav mindre dosis kemoterapi til kvinder med brystkræft. Kræftcellerne, der havde spredt sig rundt i kroppen, kunne slås ihjel, så kvinderne overlevede eller levede længere. Så kemoterapi i små mængder til brystkræftpatienter med spredning var i USA, men også Danmark, et gennembrud i behandlingen.

»Kemoens formål er at udrydde metastaser (spredning, red) i kroppen. Derfor var den nærliggende lægelige tanke jo, der igen byggede på den sunde fornuft, at så måtte en større dosis jo slå endnu flere kræftceller ihjel. Men lægerne vidste også, at øger du mængden af kemo, så vil patienten oftere dø af infektioner, fordi immunforsvaret ikke fungerer. Derfor skulle kvinderne isoleres i et sterilt miljø. Igen en god logisk tanke. Men de øgede mængder kemoterapi viste sig at hav den modsatte effekt. Men der gik lang tid, før vi fandt ud af det«, siger Karsten Juhl Jørgensen.

For både læger og patienterne mente, at det ville være uetisk at lave et videnskabeligt lodtrækningsforsøg, der skulle undersøge effekten af de højere dosis kemoterapi, mens kvinderne var isolerede.

For det betød jo, at nogle kvinder med brystkræft, der havde spredt sig, ikke skulle have adgang til den mere intensive behandling, der jo logisk måtte være bedre.

»Lægerne var indlysende imod forsøget, da det var svært for dem at fortælle patienten, at de ikke måtte få den mere aggressive behandling, når de nu var ilde stedt. Men forsikringsselskaberne, der i USA betaler for de meget dyre behandlinger, krævede det til sidst. Og heldigvis«, siger Karsten Juhl Jørgensen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Resultatet var, at de isolerede kvinder, der modtog de store dosis kemoterapi oftere døde end dem i kontrolgruppen.

Det var åbenbart ikke muligt for hospitalspersonalet at holde de isolerede patienter i et så sterilt miljø, at de ikke pådrog sig infektionssygdomme, der kunne medføre døden.

Screening giver folkelig mening – ikke altid faglig

»Screening for kræftsygdom er også et område, hvor det umiddelbart virker som en god ide. Men ikke altid er det. For alle tror jo, at finder man kræftsygdommen tidligt, så er chancen for overlevelse og helbredelse større. Og sådan er det også i nogle tilfælde. Men ikke alle. Det er ikke alle celleforandringer eller ligefrem kræftceller, der ender med at tage livet af folk. Og på mange områder kan vi endnu ikke skelne det godartede fra det dødbringende«, siger Karsten Juhl Jørgensen.

Ifølge forskeren giver screening for lungekræft eksempelvis oplagt god mening. Man kan hurtigt finde dem, der har røget en pakke cigaretter dagligt i 30 år og tage røntgenbilleder af lungerne.

Det vil kunne påvise uregelmæssigheder, der så kræver nærmere undersøgelser. Men når en nål til biopsien føres ind i lungen, er der stor risiko for, at den klapper sammen, og patienten i nogle tilfælde dør eller udvikler en livstruende lungebetændelse. Derfor medfører lungekræftscreening med røntgenbillede flere problemer og dødsfald end ved at undlade den ellers logisk oplagte screening. Derfor bruges screening for lungekræft heller ikke.

Mange mænd lever fint med prostatakræft

Lægerne er i Danmark også enige om, at en såkaldt og meget omdiskuteret prøve, der kan spore prostatskræft, en såkaldt PSA-test, ikke kan bruges til screening for prostatakræft. For nok kan prøven afsløre forhøjede værdier, der er forstadier til eller direkte prostatakræft, men det er ikke det samme som, at manden, der desværre får et positivt svar, vil dø af kræftcellerne.

»60 procent af alle mænd på 60 år har celleforandringer, forstadier eller reel prostatakræft. 80 procent af alle 80-årige mænd har det. Men det er kun 3 procent af alle mænd, der dør af sygdommen, derfor lever rigtigt mange mænd fint med kræftceller i prostata. Uden det kræver behandling. For behandlingen er ikke uproblematisk, da den kan medfører eksempelvis inkontinens og impotens – fordi du behandles for en sygdom, som mange slet ikke bliver syge og dør af«, siger Karsten Juhl Jørgensen.

Både forskerne fra Cochrane Centeret, der gennemgår videnskabelige undersøgelser, Kræftens Bekæmpelse og prostatakræftlægerne er også alle enige om, at vi i Danmark ikke bør bruge denne særlige prostakræfttest til systematisk screening.

Kogende olie i såret

Det er på baggrund af de mange eksempler, at Karsten Juhl Jørgensen opfordrer til at være varsom med for meget af den sunde fornuft i sundhedsvæsenet:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De færreste tænker jo over, at noget, der lyder så fornuftigt som et helbredstjek til folk, der oftere får sygdom, kan skade. For når du opdager forhøjede kolesterolværdier eller let forhøjet blodtryk tidligere, så tænker ingen videre over, at medicinsk behandling eller undersøgelser inde i kroppen kan skade mere, end de sygdomme, som man ikke nødvendigvis får. Alle med forhøjet kolesterol får jo ikke hjertekarlidelser. Derfor skal effekten af interventionen overstige skadevirkningen«, siger Karsten Juhl Jørgensen.

Han understreger, at det ikke er danskerens tankegang, der fejler noget. For det virker jo indlysende rigtigt. Problemet er, at de færreste mennesker, inklusiv forskere og eksperter, har de forudsætninger, der kræves at forstå alle de komplekse biologiske processer, som sygdomme i kroppen er.

Og til sidst kan forskeren ikke dy sig:

»Skulle vi igen lade vores lægelige indsats bestemme af sund fornuft alene, så vil det groft sagt være et tilbageskridt til middelalderen. Dengang hældte man kogende olie i soldaternes sår for at stoppe blødningen. Og man brugte glødende jern til det samme. Sårene skulle jo renses, det er jo logisk. Nogle overlevede også disse indgreb, men langt flere døde som følge af det, der egentlig skulle hjælpe. Det opdagede man først, da feltlægerne engang for flere hundrede år siden løb tør for kogende olie, og derfor måtte rense sårene med noget så simpelt som vand. Det viste sig jo, at langt flere overlevede og klarede sig bedre. Det er et klassisk eksempel«, siger Karsten Juhl Jørgensen fra Det Nordiske Cochrane Center.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden