Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Druk. Et nyt dansk studie viser, at unge, der drikker meget, tager stoffer, overspiser eller sulter sig selv, også har tendens til at være selvskadende. (Arkivfoto)
Foto: LÆRKE POSSELT

Druk. Et nyt dansk studie viser, at unge, der drikker meget, tager stoffer, overspiser eller sulter sig selv, også har tendens til at være selvskadende. (Arkivfoto)

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Over halvdelen af gymnasieelever skader sig selv for at tackle livet

Unge, der drikker meget, har tendens til at skære, brænde eller slå sig selv.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Druk, til man ikke længere kan stå på sine ben, hårde stoffer og et anstrengt forhold til mad.

Unge danskere i gymnasiealderen afreagerer på livets udfordringer på forskellige måder, og nu viser et nyt dansk studie, at det, som nogen måske forbinder med almindelig dansk ungdomskultur, kan kobles med direkte selvskade.

»Unge mennesker i verdens bedste samfund mistrives«, lyder det fra professor og specialpsykolog i psykiatri Bo Møhl fra Region Hovedstadens Psykiatri.

LÆS OGSÅ

Han står bag studiet, og sammen med en forskergruppe har han analyseret spørgeskemabesvarelser fra godt 3.000 danske gymnasieelever.

Gymnasieleverne skulle svare på, om de har gjort direkte skade på sig selv, for eksempel ved at skære, slå eller brænde sig. Samtidig skulle de besvare en række spørgsmål om deres spise- og alkoholvaner og eventuelle stofmisbrug.

Heftige drukture, hvor man drikker, til man får blackouts, stofmisbrug, overspisning, til man kaster op, og sultning er metoder, som forskerne bag undersøgelsen har givet fællesbetegnelsen 'indirekte selvskade', og det er sammenhængen mellem denne form for indirekte selvskade og den direkte, de har ønsket at undersøge.

Besvarelserne viser, at lidt over hver femte ung har gjort direkte skade på sig selv på et tidspunkt i sit liv - godt hver sjette har skadet sig selv direkte i løbet af det seneste år.

Og over halvdelen af de unge, nemlig 53 procent, har en form for indirekte selvskadende adfærd, konkluderer forskerne.

Desuden kan de se, at der er en sammenhæng mellem den direkte og den indirekte selvskade.

»En tredjedel af dem, der skader sig selv indirekte gennem druk, stoffer eller forstyrret spisemønster, skader også sig selv direkte. For drengenes vedkommende er kurven stejlere, og knap halvdelen af drengene, der skader sig selv indirekte, skader også sig selv direkte«, forklarer professor Bo Møhl.

Der er forskel på drenge og pigers metoder
»Pigerne skærer i sig selv, og drengene slår sig selv. For eksempel ved at slå en hånd i væggen, til den brækker, eller ved at slå sig selv i ansigtet. Derfor er det også lettere for drengene at skjule, end det er for pigerne. Pigerne holder typisk op med at skære i løbet af gymnasieårene, fordi det utvetydigt er et tegn på selvskade, hvis en kæreste eller en anden opdager, at hun har skåret sig selv. Drengene kan bortforklare deres mærker med, at de har fået en sportsskade«, forklarer professor Bo Møhl.

Den indirekte selvskade er også tydeligere hos drengene, hvor relativt flere tager stoffer og drikker sig fra sans og samling. Til gengæld er der flere piger end drenge, der har et forstyrret spisemønster.

Selvskade bliver en del af en kultur

»Selvskade ses typisk hos mennesker med psykiske lidelser, men det nye, som undersøgelsen viser, er, at det også ses hos helt almindelige, velfungerende gymnasieelever. Det er blevet en del af vores kultur. Jeg kalder det en ny patologi, fordi det ikke bare handler om den enkelte gymnasieelev, men en hel ungdomsårgang, der gør skade på sig selv«, forklarer professor Bo Møhl.

Han mener, at de unges selvskadende adfærd viser, at der hersker en generel mistrivsel hos generationen. Det hænger for ham sammen med en kultur, der stiller krav til, at man skal præstere sit bedste hele tiden.

»Der er et krav om, at man skal være perfekt, og sådan noget som reklamer bidrager med masser af opskrifter på det gode liv. Når de unge ikke kan leve op til det, er de ikke så gode til at håndtere psykiske og sociale vanskeligheder med psykologiske midler. Altså at tale om det og så løse problemerne. De handler og udskyder helst ikke behovstilfredsstillelsen«, forklarer professor Bo Møhl.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

Han forklarer, at selvskaden bliver brugt som en form for følelsesmæssig regulering, hvor man, når livet er svært, kan drikke sig fra sans og samling, tage stoffer, sulte sig eller overspise.

Men hvor dem, der skader sig selv direkte med fysisk smerte, er bevidste om metoden som en form for regulering, ser de indirekte selvskadende måske ikke deres forhold til mad, alkohol eller stoffer som et problem.

Og den skadende adfærd bliver også først et alvorligt problem, når den bliver gentaget som en form for strategi til at holde livet ud.

»Vi mangler nogen, der kan genkende det som et stumt råb om hjælp og som et tegn på mistrivsel. Ligesom man har klinikker til behandling af spiseforstyrrelse, så mangler der et sted og nogle mennesker, der har en viden om selvskade og som ved, hvordan man skal håndtere det«, siger professor Bo Møhl.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden