Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Unge drikker sådan som kulturen er blandt de voksne i det land, de lever i, viser forskning.
Foto: PER FOLKVER

Unge drikker sådan som kulturen er blandt de voksne i det land, de lever i, viser forskning.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Unges voldsomme druk skyldes voksnes alkoholvaner

Voksne skal selv skrue ned for alkoholen for at bekæmpe ungdomsdruk, viser ny stor undersøgelse.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når danske unge drikker langt mere end unge i langt de fleste andre lande i Europa, skyldes det langt fra kun de sociale medier, pres fra vennerne, villige værtshusejere, lokkende musikvideoer eller alkoholfikserede reality programmer.

Det er også i høj grad forældregenerationens alkoholvaner eller alkoholkulturen i det land, som de unge vokser op i, der er en afgørende faktor.

Det viser en stor videnskabelig undersøgelse foretaget af Statens Institut for Folkesundhed, offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Addiction.

»Det overraskende mig, at alkoholkulturen blandt de voksne i et land faktisk har så stor en indflydelse på de unges alkoholvaner, som data viser«, siger Pernille Bendtsen projektleder på Statens Institut for Folkesundhed og forskeren bag undersøgelsen, og fortsætter:

»Skal vi fokusere på at nedbringe de danske unges høje alkoholforbrug, så er vi nødt til at fokusere på den alkoholkultur, de vokser op i. Det er det, som de ser og lærer, der i høj grad påvirker deres eget forhold til alkohol. Ikke kun i familien eller skolen, men helt overordnet den kultur, der er i samfundet, de lever i«.

140.000 unge i 37 lande var med

Forskeren har gennemgået 140.000 unges svar på alkoholvaner i 37 lande og sammenlignet med det samlede indtag af alkohol i befolkningen.

Undersøgelsen viser en direkte sammenhæng mellem andelen af unge på 15 år, der har været fulde, og så mængden af alkohol der drikkes i landet. Jo mere alkohol i landet, jo flere unge har været fulde.

I Danmark har 68 procent af de 15-årige været fulde – kun overgået af Litauen – og vi har det næststørste alkoholforbrug i undersøgelsen. Det største alkoholforbrug findes i, ja Litauen, hvor flest unge har været fulde.

I Island drikker de kun 6,3 liter ren alkohol per indbygger, og her har kun 27 procent af de 15-årige været fulde.

Kit Broholm, specialkonsulent i alkohol i Sundhedsstyrelsen er enig i, at der er en direkte sammenhæng mellem voksnes syn på og brug af alkohol og så de unges vaner:

»Undersøgelsen er et interessant og markant udtryk for, at de unge aflæser den kultur, som de eksisterer i – og kopierer. Hvis vi ønsker at ændre de unges alkoholvaner, kan en sådan indsats hænge tæt sammen ændringer af alkoholkulturen i det øvrige samfund«, siger hun.

Jo mere alkohol, jo flere fulde unge

Pernille Bendtsen inddelte i sin forskning også landene i tre grupper ud fra det overordnede alkoholforbrug.

I landene med et medium alkoholforbrug (10,2-12,6 liter ren alkohol per indbygger over 15 år) havde både piger og drenge en dobbelt så stor risiko for at have været fulde som 15-årige sammenlignet med landene med et lavt alkoholforbrug.

I landene med et højt alkoholforbrug – herunder Danmark – havde de 15-årige en tre gange så stor risiko:

»Det er jo helt tydeligt, at de unges alkoholmønster i høj grad følger det generelle alkoholforbrug i landet. Måske er det ikke så overraskende, men det har aldrig været dokumenteret før. Vi har haft en formodning, men nu kan det dokumenteres direkte med tal, at unges alkoholvaner påvirkes af omgivelserne. Derfor nytter det heller ikke, hvis vi kun laver oplysningskampagner for de unge og fokuserer på dem alene, hvis vi skal sænkes deres forbrug. Vi skal se på de generelle rammer i landet, herunder lovgivning. Når danske unge drikker meget sker det jo ikke uden grund, men fordi vi har en udpræget alkoholkultur i Danmark«, siger Pernille Bendtsen.

Udbredt alkoholkultur fører til drikkepres

Forskeren undersøgte også, hvordan sammenhængen var mellem voksne, der slet ikke drikker alkohol og så andelen af unge 15-årige, der havde været fulde. Også her var der igen en sammenhæng.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Danmark var det land af de 37 i undersøgelsen med færrest afholdsfolk – kun 0,8 procent af de voksne danskere drikker aldrig alkohol. Her havde 68 procent af de 15-årige været fulde.

I Sverige er der 8 procent afholdsfolk og ’kun’ 36,5 procent fulde 15-årige. I Israel er der 40 procent ikke-alkoldrikkende voksne og 25 procent 15-årige, der har været fulde.

Sammenhængen er ikke entydig; voksne i Frankrig drikker eksempelvis mere end i flere europæiske lande, selvom andelen af franske fulde unge er lavere. Men mønsteret fra de 37 lande er klart: Jo flere i et land, der ikke drikker alkohol, jo større er chancen for at få unge har været fulde.

Ifølge Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsen vil de få danskere, der ikke drikker kunne føle sig som afvigere og udsat for en form for drikkepres, når alkoholen er så udbredt, som tilfældet er:

»Sådan et drikkepres kan de unge også opleve. Derfor er det vigtigt, at vi har fokus på den alkoholkultur og de rammer for eksempel skolerne og i klubber, hvor de unge færdes, så det at drikke alkohol ikke opfattes som et krav for at være inkluderet og blive opfattet som normal. Det bør ikke være sådan, at de unge får en følelse af, at de skal drikke for at være med i fællesskabet«, siger hun.

Pernille Bendtsen håber, at hendes forskning vil føre til et bredere blik på de unges alkoholvaner.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden