Unge drikker sådan som kulturen er blandt de voksne i det land, de lever i, viser forskning.
Foto: PER FOLKVER

Unge drikker sådan som kulturen er blandt de voksne i det land, de lever i, viser forskning.

Sundhed

Unges voldsomme druk skyldes voksnes alkoholvaner

Voksne skal selv skrue ned for alkoholen for at bekæmpe ungdomsdruk, viser ny stor undersøgelse.

Sundhed

Når danske unge drikker langt mere end unge i langt de fleste andre lande i Europa, skyldes det langt fra kun de sociale medier, pres fra vennerne, villige værtshusejere, lokkende musikvideoer eller alkoholfikserede reality programmer.

Det er også i høj grad forældregenerationens alkoholvaner eller alkoholkulturen i det land, som de unge vokser op i, der er en afgørende faktor.

Det viser en stor videnskabelig undersøgelse foretaget af Statens Institut for Folkesundhed, offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Addiction.

»Det overraskende mig, at alkoholkulturen blandt de voksne i et land faktisk har så stor en indflydelse på de unges alkoholvaner, som data viser«, siger Pernille Bendtsen projektleder på Statens Institut for Folkesundhed og forskeren bag undersøgelsen, og fortsætter:

»Skal vi fokusere på at nedbringe de danske unges høje alkoholforbrug, så er vi nødt til at fokusere på den alkoholkultur, de vokser op i. Det er det, som de ser og lærer, der i høj grad påvirker deres eget forhold til alkohol. Ikke kun i familien eller skolen, men helt overordnet den kultur, der er i samfundet, de lever i«.

140.000 unge i 37 lande var med

Forskeren har gennemgået 140.000 unges svar på alkoholvaner i 37 lande og sammenlignet med det samlede indtag af alkohol i befolkningen.

Undersøgelsen viser en direkte sammenhæng mellem andelen af unge på 15 år, der har været fulde, og så mængden af alkohol der drikkes i landet. Jo mere alkohol i landet, jo flere unge har været fulde.

I Danmark har 68 procent af de 15-årige været fulde – kun overgået af Litauen – og vi har det næststørste alkoholforbrug i undersøgelsen. Det største alkoholforbrug findes i, ja Litauen, hvor flest unge har været fulde.

I Island drikker de kun 6,3 liter ren alkohol per indbygger, og her har kun 27 procent af de 15-årige været fulde.

Kit Broholm, specialkonsulent i alkohol i Sundhedsstyrelsen er enig i, at der er en direkte sammenhæng mellem voksnes syn på og brug af alkohol og så de unges vaner:

»Undersøgelsen er et interessant og markant udtryk for, at de unge aflæser den kultur, som de eksisterer i – og kopierer. Hvis vi ønsker at ændre de unges alkoholvaner, kan en sådan indsats hænge tæt sammen ændringer af alkoholkulturen i det øvrige samfund«, siger hun.

Jo mere alkohol, jo flere fulde unge

Pernille Bendtsen inddelte i sin forskning også landene i tre grupper ud fra det overordnede alkoholforbrug.

I landene med et medium alkoholforbrug (10,2-12,6 liter ren alkohol per indbygger over 15 år) havde både piger og drenge en dobbelt så stor risiko for at have været fulde som 15-årige sammenlignet med landene med et lavt alkoholforbrug.

I landene med et højt alkoholforbrug – herunder Danmark – havde de 15-årige en tre gange så stor risiko:

»Det er jo helt tydeligt, at de unges alkoholmønster i høj grad følger det generelle alkoholforbrug i landet. Måske er det ikke så overraskende, men det har aldrig været dokumenteret før. Vi har haft en formodning, men nu kan det dokumenteres direkte med tal, at unges alkoholvaner påvirkes af omgivelserne. Derfor nytter det heller ikke, hvis vi kun laver oplysningskampagner for de unge og fokuserer på dem alene, hvis vi skal sænkes deres forbrug. Vi skal se på de generelle rammer i landet, herunder lovgivning. Når danske unge drikker meget sker det jo ikke uden grund, men fordi vi har en udpræget alkoholkultur i Danmark«, siger Pernille Bendtsen.

Udbredt alkoholkultur fører til drikkepres

Forskeren undersøgte også, hvordan sammenhængen var mellem voksne, der slet ikke drikker alkohol og så andelen af unge 15-årige, der havde været fulde. Også her var der igen en sammenhæng.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Danmark var det land af de 37 i undersøgelsen med færrest afholdsfolk – kun 0,8 procent af de voksne danskere drikker aldrig alkohol. Her havde 68 procent af de 15-årige været fulde.

I Sverige er der 8 procent afholdsfolk og ’kun’ 36,5 procent fulde 15-årige. I Israel er der 40 procent ikke-alkoldrikkende voksne og 25 procent 15-årige, der har været fulde.

Sammenhængen er ikke entydig; voksne i Frankrig drikker eksempelvis mere end i flere europæiske lande, selvom andelen af franske fulde unge er lavere. Men mønsteret fra de 37 lande er klart: Jo flere i et land, der ikke drikker alkohol, jo større er chancen for at få unge har været fulde.

Ifølge Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsen vil de få danskere, der ikke drikker kunne føle sig som afvigere og udsat for en form for drikkepres, når alkoholen er så udbredt, som tilfældet er:

»Sådan et drikkepres kan de unge også opleve. Derfor er det vigtigt, at vi har fokus på den alkoholkultur og de rammer for eksempel skolerne og i klubber, hvor de unge færdes, så det at drikke alkohol ikke opfattes som et krav for at være inkluderet og blive opfattet som normal. Det bør ikke være sådan, at de unge får en følelse af, at de skal drikke for at være med i fællesskabet«, siger hun.

Pernille Bendtsen håber, at hendes forskning vil føre til et bredere blik på de unges alkoholvaner.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden