Den skandaleramte akuttelefon 1813 i Region Hovedstaden - en de vigtigste indgangsdøre til sundhedsvæsnet - kom elendigt fra start på grund af svag ledelse i regionen, manglende respekt for opgavens omfang hos politikere og embedsmænd og en manglende overordnet plan, som alle kunne forstå. Og så var der i det hele taget alt for stort hastværk.
Kritikken hegler ned over Region Hovedstaden fra rådgivningsfirmaet Cowi i den første evaluering af det såkaldte »enstregede visiterede akutsystem« med telefonnummeret 1813.
Akuttelefonen fik en kaotisk ilddåb nytårsnat og har siden været plaget af lange ventetider og kæmpemæssige problemer med at skaffe nok personale. Problemer som er fortsat lige siden i den nye telefontjeneste, der afløste den tidligere lægevagt drevet af de praktiserende læger.
Læs også:
Cowi peger i evalueringsrapporten, der offentliggøres i dag, på, at der næsten ingen tid var til at rekruttere medarbejdere, og at de ikke fik nok uddannelse i at arbejde i det nye system. Bedre blev det ikke af, at hele forløbet var præget af dårlig intern kommunikation.
Hovedkulds
I den uafhængige evalueringsrapport, der er bestilt af regionen selv, redegør Cowi i detaljer for, hvor hovedkulds hele det nye system blev til: Regionsrådet besluttede i marts sidste år pludselig at opsige lægevagtsaftalen med De Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og gav dermed kun sig selv ni måneder til at få det nye system til at virke.
Kissejavet førte blandt meget andet til, at der først blev tid til at færdiggøre en analyse af patienternes sikkerhed i det nye system få uger før start. Som Cowi let syrligt noterer, forudså denne sene analyse i december præcist de problemer, der ville opstå kort efter, når 1813 gik i luften nytårsnat. Det var der bare ikke tid til at gøre noget ved
Læs også:
Resultatet blev lange ventetider i telefonen, hvor borgerne skal have et fagligt råd eller visiteres videre til hospitalernes modtageafdelinger og ambulatorier, og ude i hospitalssystemet opstod der også opstod lange køer, selv om hensigten var den modsatte.
Lægeboykot
En af mange årsager til det stærkt problematiske forløb var, at de praktiserende læger som reaktion på at være blevet fyret fra lægevagtsansvaret, boykottede - og stadig boykotter – 1813. PLO siger simpelthen til deres medlemmer, at de ikke kan anbefale dem at tage vagter for 1813.
Akuttjenesten har blandt andet derfor siden starten været invalideret af problemer med at skaffe tilstrækkelig – og tilstrækkeligt uddannet – personale. Vagtplanerne hænger den dag i dag stadig ikke sammen.
Cowi-evalueringen vedrører kun skabelsen af 1813 sidste år og de tre første måneders drift i år, men da det er kendt, at akuttelefonen stadig har store problemer med at »performe«, som det hedder, peger Cowi på, at der skal ske noget radikalt. Først og fremmest må konflikten mellem de praktiserende læger og regionen bilægges.
»Alle parter, politikere, højtplacerede embedsmænd og PLO har et ansvar for at genskabe dialog og samarbejde«, skriver Cowi, der også kritiserere, at regionen ikke allerede sidste forår i højere grad inddrog de fagpolitiske organisationer for at få aftaler om driften af det nye system.
