Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

reformation. I fremtiden skal patienten have meget mere at sige om, hvilken behandling, han eller hun ønsker. For nogle er en knæoperation det rigtige, for andre er øvelser og smertestillende medicin bedre. Det kommer an på livsstilen og individuelle ønsker.
Foto: MARTIN LEHMANN

reformation. I fremtiden skal patienten have meget mere at sige om, hvilken behandling, han eller hun ønsker. For nogle er en knæoperation det rigtige, for andre er øvelser og smertestillende medicin bedre. Det kommer an på livsstilen og individuelle ønsker.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Læger og sygeplejersker vil give patienterne mere magt

Patienters individuelle ønsker og livsstil skal inddrages mere i behandlingen.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det skal være slut med, at overlægen er kongen. Patienten skal være herre i eget liv og skal derfor i langt højere grad inddrages i tilrettelæggelsen af behandlingen. Sådan lyder meldingen fra både Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og Danske Patienter, som er enige om, at fagfolkene har for meget at skulle have sagt, når det gælder behandlingen af patienter på danske sygehuse.

Erfaringer fra forsøg både herhjemme og i udlandet viser nemlig, at det fører til både højere kvalitet i behandlingen, større patienttilfredshed og besparelser i sundhedsvæsenet, hvis patienternes egne observationer og erfaringer inddrages mere. Hvad der er den rigtige behandling for den ene patient kan være helt forkert for den anden, selv om de fejler præcis det samme. Det afhænger af deres livssituation, og den bliver der slet ikke taget nok hensyn til i sygehusvæsenet i dag, mener de tre organisationer.

Derfor går de nu ud med et fælles opråb til politikerne for at få ændret strukturer i sundhedsvæsenet, som hæmmer patientinddragelsen.

»Hvis man forestiller sig, at en ung mor med to små børn og fuldtidsarbejde har en eller anden form for lidelse i sit ene ben, så har hun sikkert nogle andre behov og ønsker til behandlingen end en ældre mand med den samme lidelse. Måske er det nok for den ældre mand at få at vide, at det ikke er noget alvorligt og få noget smertestillende, han kan tage, når det er værst. Mens den unge mor nok vælger operation og genoptræning, der kan få benet til at virke optimalt igen. Men som det er i dag, så er der meget ofte slet ikke tid til at få afdækket patienternes individuelle ønsker og behov«, forklarer Lægeforeningens formand Mads Koch Hansen om baggrunden for de tre organisationers opråb.

Først og fremmest lægger de op til et opgør med den måde, pengene fordeles i sygehusvæsenet i dag. Jo flere patienter, hospitalerne kan behandle, jo flere penge får de. Derfor er der som hovedregel kun afsat mellem 10 og 15 minutter til en samtale med patienten.

»Den ordning modarbejder det, som både sundhedspersonalet og patienterne gerne vil – nemlig, at der bliver lyttet mere til patienten. Politikerne bør finde et nyt system, der giver afdelingsledelsen større incitament til at prioritere patientinddragelse«, siger Mads Koch Hansen.

Fortrolige samtaler er nærmest umulige

Ud over en reformation af takstsystemet peger de tre organisationer på, at der skal undervises i patientinddragelse på uddannelserne, at der skal prioriteres midler til forskning i området og til indsamling og deling af den viden, der allerede findes. Praksis for patientinddragelse skal systematisk indarbejdes i alle officielle vejledninger til behandling af forskellige sygdomme, og de fysiske rammer på hospitalerne skal indrettes, så der er mulighed for at gennemføre fortrolige samtaler.

»Mange afdelinger har ingen samtalerum, og der er mellem fire og seks senge på stuerne. Når de andre patienter ligger og lytter med, så er det nærmest umuligt at opnå en tæt dialog om personlige forhold, følelser omkring en sygdom, der måske er livstruende, seksualitet, religion, eller hvad der nu kan have indflydelse på, hvad den enkelte patient ønsker at dele med lægen eller sygeplejersken i forbindelse med tilrettelæggelsen af behandlingsforløbet«, forklarer formanden for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen.

Danske Patienters formand Lars Engberg er sikker på, at et øget fokus på individet vil blive taget rigtig godt imod hos brugerne af det danske sundhedsvæsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er slet ingen tvivl om, at det her vil gøre behandlingen af den enkelte patient bedre. Læger og sygeplejersker bruger objektive kriterier som blodprøver og scanningsresultater til at tilrettelægge et behandlingsforløb, men patienten kan bidrage med meget mere viden om for eksempel arbejdsforhold, personlige egenskaber, fremtidsønsker og livsstil, der alt sammen giver nye perspektiver til, hvad der er den rette behandling for lige præcis den patient«.

Sundhedsminister: Patientinddragelse er fremtiden

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) er overordentligt lydhør over for de tre organisationers pointer. Inddragelse af patienter og pårørende er noget af det, han er villig til at prioritere allerhøjest i udviklingen af det danske sundhedsvæsen, siger han, og regeringen har foreslået, at der afsættes 300 millioner kroner til området på den kommende finanslov.

»Jeg er meget enig i de ting, organisationerne peger på, at der er behov for at ændre. De 300 millioner skal bruges til at sikre den kulturændring på tværs af hele sundhedsvæsenet, der skal til, hvis det her skal lykkes. Vi skal udbrede viden og læring om, at hvordan vi arbejder med patientinddragelse, og vi skal helt ud på de enkelte afdelinger og fortælle om fordelene«, siger sundhedsministeren.

»Vi skal fortælle, at det giver større tilfredshed med behandlingen, større patientsikkerhed, og at det rent faktisk også kan give luft til at omprioritere nogle ressourcer, fordi al erfaring viser, at en del af patienterne vil vælge en mindre indgribende og dermed mindre kostbar behandling, når man får informeret dem ordentligt og inddraget deres egen livssituation«, uddyber Nick Hækkerup og understreger, at det ikke er en spareøvelse.

»Det er en måde at bruge de ressourcer, vi har i sundhedsvæsenet, bedre«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Beth Lilja, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, bekræfter, at flere store undersøgelser viser, at omkring 20 procent vælger en mindre indgribende behandling, når de bliver godt informeret om, hvilke muligheder, der er.

»Så vælger de en behandling, der er i overensstemmelse med deres livsstil. Men de skal jo kende mulighederne, før de er i stand til at træffe det valg, og derfor er det også meget glædeligt, at både sundhedspersonale og politikere nu har fokus på at se det hele menneske i behandlingen. Ikke alene er det det rigtige at gøre patientsikkerhedsmæssigt; det er også det rigtige at gøre ud fra et rent medmenneskeligt perspektiv«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden