Stuegang. Overlæge Hanne Christensen tilser patinter på Bispebjerg Hospital.
Foto: PETER KLINT

Stuegang. Overlæge Hanne Christensen tilser patinter på Bispebjerg Hospital.

Sundhed

Svage patienter får mindre hjælp på hospitalet end rige patienter

De rige, veluddannede får flere behandlinger og længere indlæggelser end de svageste og mest syge patienter, viser ny analyse.

Sundhed

Det danske sundhedsvæsen forskelsbehandler patienterne, så de svageste og mest udsatte patienter ofte får mindre hospitalshjælp end de rigeste og mest veluddannede danskere.

Det dokumenterer en unik kortlægning af uligheder i behandlingsindsatsen på landets sygehuse.

Hver gang en ressourcesvag pensionist overlever en prop eller blødning i hjernen (apopleksi) er de i snit indlagt i 17 dage og bliver behandlet for 14.000 skattekroner dagligt. En ressourcestærk pensionist derimod er indlagt i 20 dage og behandles for 16.000 kroner dagligt.

Samtidig dør dobbelt så mange af de svageste pensionister af apopleksien, hvorfor man skulle tro, at netop de svageste kostede sundhedsvæsnet mest. Men det er ikke tilfældet, viser undersøgelsen.

Det er Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, der har kombineret officielle behandlingsresultater med patienternes socioøkonomiske baggrunde. Økonomerne har analyseret på 32.000 apopleksipatienter og 11.000 patienter med hjertesvigt fra 2010 til 2012.

Eliten får ofte bedre behandling

På begge områder kan forskerne dokumentere, at ressourcestærke patienter ofte får mere behandling end svage patienter, ligesom folk i arbejde får bedre behandling end pensionisterne:

»De mest syge og dem, der oftest dør af de her sygdomme, burde jo være dem, som får den største opmærksomhed. Det er logik. Når vi taler om apopleksi, ville vi forvente, at de dårligst stillede var dem, der blev længst tid på hospitalet. Men nej, dem sender vi hurtigst hjem – og efter et mindre intensiv behandlingsforløb. Resultatet er, at sundhedsvæsenet nok ikke gør, hvad det kan for at reducere de forskelle, der er i dødeligheden«, siger økonom Søren Geckler fra CASA, der står bag analysen og fortsætter:

LÆS KRONIKEN

»Det burde jo være direkte omvendt, hvis det danske sundhedsvæsen skulle være med til at udligne uligheden i sundheden, sådan som vi forventer. Men det sker ikke systematisk. I stedet ser vi, at der ofte er bedre behandling til dem, der er højt placeret i samfundshierarkiet«.

Patienter: Alarmerende

Lars Engberg, formand for paraplyorganisationen Danske Patienter, der repræsenterer 870.000 patienter, kalder resultatet »alarmerende«:

»Nu får vi tal og beskrivelser på den ulighed, som alle taler om, ikke mindst sundhedsministeren«, siger han.

Direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed Beth Linja er enig:

»Det er utilfredsstillende, at der også er ulighed i behandling. Vi har altid vidst, at der er ulighed i sundheden, fordi folk lever deres liv forskelligt og har forskellige muligheder. Men behandlingssystemets opgave er jo at sikre, at alle får en optimal behandling. Og det tyder resultaterne desværre ikke på, at de gør, når de svageste, der dokumenterbart er de mest syge, får mindst behandling. Det må der ses nærmere på«, siger hun.

Hanne Christensen, formand for landets apopleksilæger, hvorfor forskelsbehandler I patienter ud fra deres sociale baggrunde?

»Det føler jeg heller ikke, at vi gør. Men der er ingen tvivl om, at der sker en forskelsbehandling, som analysen også viser. Derfor er vi virkelig nødt til at finde ud af, hvad det er, der foregår. Det er irriterende, at forskellen er der, da vi via vores kvalitetsarbejde med faste procedure, skemalagte undersøgelser og særlige kvalitetsmål burde have sikret os mod, at forskellene egentlig skulle opstå. Jeg vil dog gerne fastslå, at vi ikke bevist forskelsbehandler patienterne – og det er heller ikke noget, vi taler om i et lukket rum«, siger hun.

En systematisk fejl

Forskerne har defineret de ressourcestærke patienter som dem med en lang videregående uddannelse samt høj indkomst, mens de ressourcesvage gik ud af folkeskolen og har en lav indkomst.

Søren Geckler er overbevist om, at resultatet ville være det samme for mange andre sygdomme, hvis de kom under forskerluppen. Ifølge CASA handler det ikke om apopleksi og hjertesvigt, men en systematiske fejl i behandlingssystemet:

»Det er meget uheldigt, at vi ikke har et større fokus på den ulighed i behandlingen, som vi nu kan dokumentere eksempler på. Jeg er økonom, og i min optik burde sundhedsvæsenets 150 milliarder skattekroner bruges, hvor behovene er størst. Vores undersøgelse viser, at sådan går det ikke nødvendigvis. Alt taler for, at vi har et stort problem. Vi bør sikre os, at sundhedsvæsenet satser mere på dem, der ikke er så gode ved tag-selv-bord, dem der skal hjælpes for at få den rigtige behandling. De offentlige ressourcer bør jo ikke fortrinsvis gå til dem, der er bedst til at holde sig til«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forskerne kan ikke ud fra undersøgelsen forklare, hvorfor der er de registrerede uligheder i behandlingen:

»Det er klart, det må gå galt, når man ikke fokuserer på at få alle med. Næsten alle kvalitets- og kapacitetsproblemer har en tendens til at ramme socialt skævt. Og selv fornuftige initiativer som forebyggelse, udnyttelse af den enkeltes ressourcer, specialisering, patientorganisering, effektivitetsfremmende aflønningssystemer og alt sådan noget kan også hurtigt lade de dårligst stillede i stikken, hvis man ikke fokuserer på at undgå det«, siger han.

Se nærmere på det

Søren Geckler opfordrer til, at hver enkelt behandlingssted analysere nærmere på egne tal. Han mener, at sundhedsvæsenet løbende bør dokumentere de sociale forskelle i behandlingsindsatsen, og ikke kun de to områder, forskerne har set på.

»Data findes allerede, så det kræver ikke meget. Det vil være én måde over tid at sikre sig, at der bliver gjort noget ved problemet«, siger han.

Hos Kræftens Bekæmpelse forsker Susanne Oksbjerg Dalton i social ulighed:

»Det er vigtigt, at disse fund kommer frem i lyset. Alle sundhedsprofessionelle gør det bedste, de kan, men de skal have sig for øje, at der tilsyneladende er systematiske forskelle i, hvordan folk klarer sig, og hvor meget behandling de modtager. Personalet skal være særligt opmærksomme på de svageste patienter og sikrer sig, at også de helt har fået afklaret de spørgsmål og forstået, hvilke muligheder lægen egentlig foreslår«, siger hun.

CASA’s undersøgelsen viser også, at enlige, ældre, kronikere og hyppigt indlagte patienter med fysiske såvel som psykiske sygdomme sjældnere får en behandling, der lever op til alle de lægefaglige kvalitetskrav.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ydelser skal gives hvor behov er størst

I Danmark er der lige adgang til sundhedsvæsenet, men ifølge folkene hos CASA bør det med sundhed som med folkeskolen handle om, at nogle har mere brug for hjælp end andre. Derfor skal fokus og de politiske diskussioner flyttes fra adgangen til hospitalet, at vi sikrer os, at dem med størst behov også får mest behandling:

»Så langt er vi slet ikke kommet på sundhedsområdet endnu, hvor vi kun taler om den frie og lige adgang. Så må folk selv benytte sundhedsvæsenet, så godt de nu kan, og derfor går det galt. Når vi taler kvalitetssikring af vores behandlinger, skal vi ikke kun se på folk som en samlet gruppe med apopleksi eller hjertesvigt eksempelvis, men også holde øje med de sociale og økonomiske forskelle. Så ydelser ikke bare gives til dem, der er gode til at holde sig til. Men også går til dem, hvor behovet er størst«, siger Søren Geckler.

Ifølge undersøgelsen er de socioøkonomiske forskelle på nogle områder blevet mindre i den undersøgte periode, ligesom der er forskel på, hvor gode de forskellige hospitaler er til at sikre en høj opfyldelse af alle de lægefaglige målepunkter for en god behandling til alle patienter.

»Det viser, at det er muligt at gøre noget ved problemet«, siger Søren Geckler.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce