Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Operationsrobotter. Flere førende læger og forskere på området sår tvivl om, hvorvidt robotterne hæver kvaliteten for patienterne.
Foto: PETER HOVE OLESEN (arkivfoto)

Operationsrobotter. Flere førende læger og forskere på området sår tvivl om, hvorvidt robotterne hæver kvaliteten for patienterne.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sygehuse kaster millioner efter tvivlsomme robotter

Operationsrobotter, der styres af mennesker, bliver mere og mere almindelige på danske sygehuse. Læger sætter dog spørgsmålstegn ved den dyre teknologi.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På mindre end ti år har danske sygehuse investeret over 260 millioner kroner i robotudstyr fra det amerikanske firma Intuitive Surgical. Robotterne er indkøbt til at foretage forskellige kræftoperationer i eksempelvis prostata-kirtlen, livmoderen og nyrerne.

Men flere førende læger og forskere på området – både danske og udenlandske – sår tvivl om, hvorvidt robotterne hæver kvaliteten for patienterne.

De danske læger hæfter sig blandt andet ved, at der ved indførelse af ny teknologi på sygehusene ikke kræves omfattende undersøgelser på samme måde, som man ser det, hvis et nyt lægemiddel eksempelvis skal godkendes til salg i Danmark.

»Ved markedsføring af nye lægemidler kræves der omfattende forsøg, mens man ved introduktion af avanceret teknologi til kirurgisk behandling blot skal have en CE-mærkning af udstyret, så det kan godtgøres, at det ikke skader patienten. Ny teknologi inden for kirurgien indføres ofte uden medicinsk teknologivurdering og hjulpet godt på vej af en aggressiv markedsføring. Således også operationsrobotten«, skrev Ismail Gögenur, professor i kirurgi ved Københavns Universitet, og Anders Fischer, overlæge på Herlev Hospital, i Ugeskrift for Læger 3. februar i år.

Foruden indkøbsprisen på 260 millioner kroner koster en operation med robot mellem 25.000 og 50.000 kroner mere, end når en læge foretager samme operation med håndkraft. Hertil kommer også vedligeholdelse af de dyre maskiner, som løber op i et tocifret millionbeløb årligt.

Regionsformand ikke bekymret

Men formand for danske regioner, Bent Hansen (S), er ikke bekymret over de store summer, som er blevet brugt på den nye teknologi. Han vægter kvaliteten over pengene. Alligevel erkender han, at kvaliteten af robotoperationer ikke er undersøgt til bunds.

»Det er min tro, selvfølgelig baseret på et spinkelt grundlag indtil videre, at for eksempel patienter med prostatakræft vil have stor glæde og gavn af denne her teknologi«, siger han.

De danske sundhedsdirektører i regionerne har sat gang i en såkaldt MTV (medicinsk teknologivurdering). MTV’en skal kortlægge, om robotterne har hævet kvaliteten for patienterne.

Jeg har opgivet mit korstog. Det er umuligt at stå imod nu

Bent Hansen mener ikke, at det er en fejl, at man har investeret millioner af kroner, før man havde undersøgelser, der klart kunne dokumentere de positive virkninger ved den nye teknologi.

»For at kunne vurdere det her skal du have en rimelig stor patient-population. Mit indtryk er, at i langt de fleste tilfælde har det været en fordel for patienterne. Men nu skal min opfattelse testes i en MTV, og det er jeg helt tilfreds med«, siger han.

Bent Hansen fortæller, at de foreløbige vurderinger, han har kendskab til, viser, at robotkirurgi er mere skånsom, giver mindre blodtab hos patienten og hurtigere udskrivninger. Operationstiden bliver dog ikke forkortet, forklarer han.

Fordelene ved robotterne består i, at de opererer ved at gå igennem små huller i kroppen på samme måde, som man ser det ved almindelig kikkertkirurgi. Til forskel fra robotterne opererer læger traditionelt ved at lave et langt snit og operere direkte på organerne – et såkaldt åbent indgreb.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Svært at rulle teknologi tilbage

I tilfælde, hvor der er sket fejl ved robotoperationer, har en læge kunnet overtage operationen og i stedet gøre brug af traditionel praksis. Men på en række af landets sygehuse, herunder universitetshospitalerne i Aalborg, Aarhus, Odense og Herlev, uddanner man nu kun prostatakirurger i robotoperationer.

Det kan gøre det svært at rulle robotteknologien tilbage, hvis de igangværende undersøgelser, der foregår i Danmark og i udlandet, viser, at robotteknologien endnu ikke er en fordel for patienterne.

Overlæge Peter Iversen fra Rigshospitalet foretager som en af de få stadig prostataoperationer med sine egne hænder af kød og blod. Han oplever allerede at få tilsendt patienter fra andre hospitaler, fordi de ikke længere kan få foretaget andet end robotoperationer, der hvor de oprindeligt var blevet indlagt.

»Jeg har opgivet mit korstog. Det er umuligt at stå imod nu, for det er alle steder. På Herlev laver de stort set ikke åben kirurgi mere, i Skejby er det det samme. Det er en meget, meget påfaldende udvikling«, siger han.

»Jeg frygter, at vi vil se flere og flere situationer, hvor den opererende afdeling ikke vil kunne omlægge til åben kirurgi, hvis noget går galt, fordi de ikke er trænede i det«, siger Peter Iversen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden