Mellemørebetændelse, forkølelse, ondt i halsen eller hoste. I mange tilfælde kan det slet ikke betale sig at behandle sit barn med antibiotika. Behandlingen virker nemlig aldrig på virusinfektioner og er overflødig ved lette bakterieinfektioner, fordi de går over af sig selv.
Men antibiotika kan også have en skadelig effekt. Hvert 14. barn oplever bivirkninger i form af ondt i maven, diarré, udslet eller opkast - og i sidste ende øger antibiotika risikoen for resistente bakterier.
Det anbefales derfor, at børnene ikke får antibiotikabehandling, medmindre det er nødvendigt. Her er gode råd til, hvad du selv kan gøre, for at lindre smerterne for dit barn.
Mellemørebetændelse
Mellemørebetændelse viser sig ved, at barnet har ondt i ørerne, feber og uro. Der kan også være øreflåd og eventuelt midlertidig nedsat hørelse. I de fleste tilfælde skyldes mellemørebetændelse en virus, men den kan også være en infektion med bakterier.
- Giv barnet smertestillende medicin, for eksempel paracetamol to-tre gange om dagen. Dosering skal tilpasses barnets alder og vægt.
- Lad barnet ligge højt med hovedet eller sidde oprejst for at mindske trykket på ørerne.
- Giv næsedråber eller næsespray, da det kan lette passagen mellem næsen og svælget.
Kontakt lægen, hvis der er øreflåd i mere end et døgn, eller hvis barnet har ondt i mere end to-tre dage.
Forkølelse og ondt i halsen
De mest almindelige sygdomstegn er snot, hæshed, hoste, ondt i halsen, træthed og eventuel feber. Forkølelse skyldes altid virus og er den hyppigste infektion hos små børn.
- Lad barnet ligge højt med hovedet eller sidde oprejst, da det kan mindske trykket på bihulerne og ørerne.
- Giv barnet mad og drikke, der gør mindre ondt at synke, hvis barnet har ondt i halsen, for eksempel is, kold yoghurt og lun mælk to-tre gange om dagen. Dosering skal tilpasses barnets alder og vægt.
- Giv eventuelt smertestillende medicin, for eksempel paracetamol to-tre gange om dagen. Dosering skal tilpasses barnets alder og vægt.
Kontakt lægen, hvis barnet virker meget medtaget, får høj feber, hvæsende eller besværet vejrtrækning, gøende hoste eller ikke vil spise eller drikke.
Hoste
Hoste er ofte en del af en almindelig forkølelse. Især børn under to år kan også udvikle bronkitis, hvor barnet hoster døgnet rundt, har ondt i brystet, hosten forværres ved anstrengelse, og der er eventuelle pibelyde fra lungerne. Andre kan få falsk strubehoste - altså kraftig hoste, der minder om, når en søløve gøer og især kan komme om natten. I de fleste tilfælde er hosten fremkaldt af en virus.
- Giv rigeligt at drikke
- Ved kraftige hosteanfald: Tag barnet op af sengen under hosteanfaldet, så snot og slim ikke besværer vejrtrækningen. Hæv sengens hovedgære. Bliv hos barnet om natten.
Kontakt lægen, hvis barnet bliver meget medtaget, hvis feberen ikke forsvinder efter to-tre dage, eller hvis barnet har smertefuld eller meget hurtig vejrtrækning.
Kilder: Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Dansk Selskab for Almen Medicin, apotek, Lægeforeningen og Europæisk Antibiotikadag.
