Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
LARS KRABBE
Foto: LARS KRABBE

Få op til 30 minutters sol et par gange om ugen er nok til at sikre et ordentligt niveau af D-vitamin. Så du behøver ikke stege på stranden. Og undgå solskoldning, da det øger risikoen for hudkræft. Men solen er livsvigtig for niveauet af D-vitamin i blodet.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Professor om D-vitamin: Spis fisk og gå ud i solen

Sund livsstil giver de fleste mennesker nok d-vitamin, forklarer professor.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Jeg har altid været meget mistroisk over for al den snak om D-vitamin«.

Sådan siger klinisk professor på Københavns Universitet Børge Nordestgaard, overlæge på Herlev Hospital.

»Jeg har hele tiden troet, at det måtte skyldes livsstilen, når forskellige observationelle studier har påvist, at mangel på D-vitamin førte til øget dødelighed. Altså at folk sad indenfor, røg smøger, var overvægtige, ikke motionerede og spise usundt. At livsstilen både gav det lave D-vitamin-niveau og uafhængigt heraf de medfølgende sygdomme, der så øgede dødeligheden. Men sådan er det ikke. Det har vi nu dokumenteret, så jeg har ændret holdning. Man skal tage sit D-vitamin-niveau alvorligt«.

Professor Børge Nordestgaard har sammen med lægerne Shoaib Afzal, Peter Brøndum Jacobsen og Stig Bojesen lavet en undersøgelse, der er offentliggjort i det velansete lægevidenskabelige tidsskrift British Medical Journal i dag.

Den fastslår, at et lavt niveau af D-vitamin i blodet øger dødeligheden med 30 procent. At det er det lave niveau i sig selv, der er farligt. Risikoen for kræftdød øges med 40 procent.

Studiet dokumenterer ifølge forskerne, at der er en direkte sammenhæng mellem for lidt D-vitamin og den øgede dødelighed, hvilket ikke har været bevist før, påpeger Børge Nordestgaard.

De er nået frem til resultatet via særligt avancerede genvariantsanalyser på de 96.000 danskere fra Herlev-Østerbro-undersøgelsen, der blev fulgt i op til 19 år. 30.000 fik også målt D-vitamin.

Nogle mennesker er født med genvarianter, der gør, at de naturligt har mere D-vitamin i blodet end andre. Ved at inddele forsøgsdeltagerne alt efter de særlige gentyper, kunne forskerne konkludere, at mennesker, der har de gener, der gør, at de som gruppe betragtet har mere D-vitamin i blodet end andre, lever længere.

»Det her handler ikke om en sjælden genfejl, der giver alvorlige sygdomme, som det kendes fra eksempelvis arvelig kolesterolforhøjelse. Men vi har brugt metoden til at forstå årsagssammenhænge«, siger Børge Nordestgaard.

Professoren understreger, at livsstil er den altafgørende faktor til et lavt D-vitamin-niveau, og derfor skal den enkelte dansker ikke være bekymret for, om man har de særlige gentyper:

»Det handler om, hvordan vi lever vores liv, hvad vi spiser, om vi får nok sol, så vi får nok D-vitamin. Når vi bruger generne, skyldes det, at vi kan sige højt og tydeligt, at et lavt niveau af vitamin D er farligt, da det øger risikoen for tidlig død. Folk skal derfor interessere sig for, om de har et lavt D-vitamin-niveau eller ej. Har man det, så er det en god ide at gøre noget ved det«, siger Børge Nordestgaard.

Solen er altafgørende

Solen er den primære faktor til dannelse af D-vitamin i blodet.

Vitaminet bliver dannet i huden i sommerhalvåret, når ansigt, arme og ben får op til en halv times sol nogle gange om ugen. Fra oktober til marts er solens ultraviolette stråling ikke stærk nok i Danmark til, at der kan dannes D-vitamin i huden. Derfor tærer kroppen på de lagre af D-vitamin, der er dannet om sommeren, hvorfor danskernes mængde af D-vitamin falder om vinteren.

»Der er måske en særlig grund til, at vi evolutionsmæssigt er blevet hvide i huden heroppe hos os, så vi bedre kan udnytte solens stråler«, siger Børge Nordestgaard.

Norden er det sted i verden, hvor der ses flest knoglebrud. Knoglebrud er også associeret med mangel på D-vitamin.

Det er ifølge fødevaremyndighederne muligt at spise sig til nok D-vitamin gennem kosten, selv om Fødevarestyrelsen fastslår, at det er »meget svært at få dækket sit D-vitamin-behov via kosten alene«.

Sidste år fastslog DTU Fødevareinstituttet, at ni ud af ti danskere får for lidt D-vitamin gennem kosten. Det er særligt fede fisk, der er kilde til D-vitamin, men også kød, æg og mælk indeholder det livsvigtige vitamin.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fødevareministeriet hævede derfor sidste år dets anbefaling for, hvor meget D-vitamin vi dagligt skal have med 33 procent, og ministeriet oplyser til Politiken, at det fortsat overvejer, om en række basisfødevarer som fx brød og fedtstoffer obligatorisk bør tilsættes D-vitamin, som man allerede gør det obligatorisk i Sverige og på frivillig basis i Finland. I dag er det i Danmark obligatorisk at berige salt med jod.

Ingen sikker viden om tilskud

Den tredje måde at tilføre kroppen D-vitamin på er via kosttilskud, som tusindvis af raske danskere daglig indtager, selv om Sundhedsstyrelsen kun anbefaler det til særligt udsatte grupper som ældre over 70 år, gravide, børn under 2 år, tildækkede mennesker og folk med mørk hud.

En rapport fra DTU Fødevareinstituttet fastslog tidligere på året, at lidt under hver tiende dansker tager et rent D-vitamin-tilskud. Lidt over hver tiende dansker tager et tilskud af kalcium/D-vitamin.

»Måske er tilskud også fornuftigt til almindelige danskere. Men der er endnu ikke videnskabelig evidens for, at det gavner raske at tage vitamin D daglig. Det ved vi først, når det store amerikanske Vital-studie kommer i 2017. De undersøger, om tilskud med D-vitamin i den fineste form for videnskabelige studier, det dobbelt-blindede placebo-kontrollerede studie, reducerer forekomsten af hjertekarsygdom og kræft. Så vi må vente lidt endnu, før vi raske måske skal begynde at spise D-vitamin som tilskud«, siger Børge Nordestgaard.

Professoren medgiver, at kosttilskuddet øger niveauet af D-vitamin i blodet. Men dels skal det kun øges, hvis man personlig har et lavt niveau, dels kan for meget D-vitamin i kroppen ligefrem være skadeligt. Desuden er det ikke sikkert, at tilskud hjælper, hvis det lave niveau skyldes livsstil eller sygdom.

»Det kan jo også være, at det er decideret farligt at tage D-vitamin-tilskud – måske der er bivirkninger, som vi ikke kender i dag. Derfor bør almindelige mennesker ikke tage tilskud, før vi er på sikker videnskabelig grund i 2017, hvor vi ved, om det har en gavnlig effekt«, siger Børge Nordestgaard.

Næsten 500.000 har betydelig D-vitaminmangel

Ifølge professor Lars Rejnmark fra Aarhus Universitetshospital, Endokrinologisk Afdeling, har op mod 500.000 danskere »betydelig mangel« på D-vitamin i vinterhalvåret.

Han mener, at det vil være fornuftigt, hvis man i Danmark begynder at tilsætte lidt D-vitamin til visse fødevarer:

»På den måde ville man i hvert fald kunne udrydde svær mangel på D-vitamin«, siger han og understreger, at langt de fleste ikke har grund til at få målt D-vitamin hos lægen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er meget bedre at tilstræbe en livsstil som sikrer én mod mangel på D-vitamin – sol og fed fisk«, siger Lars Rejnmark.

Men hverken professor Lars Rejnmark eller professor Børge Nordestgaard mener, at den danske undersøgelseskonklusioner bør få Sundhedsstyrelsen til at sikre en national screening for D-vitaminmangel af hele befolkningen.

De mener begge, at fokus skal være på livsstil, altså sol uden solskoldning i sommerhalvåret, masser af fisk til alle, og D-vitamintilskud til de særligt udvalgt risikogrupper.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden