Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skævhed. Nye tal viser, at der er stor social skævhed i danskernes tandlægebesøg. Kontanthjælpsmodtagere og borgere med anden etnisk baggrund er blandt dem, som går sjældnest til tandlægen.
Foto: JOACHIM ADRIAN (arkivfoto)

Skævhed. Nye tal viser, at der er stor social skævhed i danskernes tandlægebesøg. Kontanthjælpsmodtagere og borgere med anden etnisk baggrund er blandt dem, som går sjældnest til tandlægen.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nydanskere går sjældent til tandlægen

Det er sundhedsmyndighedernes ansvar, mener tandlægernes formand.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver gang én borger med anden etnisk baggrund end dansk går til tandlægen, ligger to etniske danskere allerede i tandlægestolen.

Det viser en ny undersøgelse fra KL's (Kommunernes Landsforening) nyhedsbrev Momentum, der har målt, hvor mange borgere, der gik til tandlægen mindst én gang i 2012.

Resultatet viser stor ujævnhed mellem etniske danskere og borgere, som selv eller hvis forældre kommer fra udlandet.

Kun lidt over en fjerdedel af borgere med ikke-vestlig baggrund og en tredjedel af borgere med anden vestlig baggrund end dansk gik til tandlægen i 2012. Begge tal ligger langt under, hvor mange etniske danskere, der besøgte tandlægerne - de gjorde næsten to ud af tre nemlig.

Det er overraskende, at især vestlige indvandrere og efterkommere går til tandlægen så sjældent, fordi en stor del sandsynligvis vil have den økonomiske formåen.

Det mener Eskild Klausen Fredslund, som er projektleder ved KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) og tidligere har undersøgt danskernes brug af tandlægen. Han gætter på, at kulturelle normer er en del af forklaringen.

»Etniske danskere har en kollektiv viden om, at tandlægen er noget, man bør gå til forebyggende. Vi vokser op med den forståelse hos skoletandlægen, men det kan være en reel udfordring for indvandrere, som måske er vant til kun at gå til tandlægen, hvis det gør rigtig ondt«, siger han.

Tandlægeforeningens formand: Det handler om oplysning

Det er samfundet opgave at lære borgere med udenlandsk baggrund at navigere i sundhedssystemet, mener Eskild Klausen Fredslund. Det handler i høj grad om at introducere dem til tandlægerne.

»Når man som indvandrer får sit cpr-nummer, får man tildelt en læge - men man bliver ikke introduceret til en tandlæge. Der kan være en tendens til, at man ikke kommer til tandlægen, fordi man ikke bliver introduceret til systemet«, siger han.

Det er Tandlægeforeningens formand, Freddie Sloth-Lisbjerg, enig i:

»Der ligger et problem i, at man ikke oplyser nydanskere om, at det er en god idé at få en tandlæge. Der burde ligge en folder på mange sprog, som oplyste om, hvordan man skulle gøre og hvilke tandlæger, der er i kommunen«.

Han efterspørger kampagner målrettet befolkningsgruppen. Det er myndighedernes ansvar, mener han, og foreslår, at Sundhedsstyrelsen påtager sig opgaven.

»Det er oplysning, som skal til, når borgere kommer fra en kultur, hvor man er vant til at gå til tandlægen, når man har problemer. Vi skal oplyse om, at det er bedre at gå til tandlægen, før man har problemer. Det er en samfundsopgave«, siger formanden.

Hvorfor går Tandlægeforeningen ikke selv i spidsen for at informere borgerne?

»Som forening bliver vi skudt i skoene, at vi vil fremme tandlægernes egen forretning, hvis vi fører an i kampagnen. Så den rigtige afsender er sundhedsmyndighederne«, siger Freddie Sloth-Lisbjerg.

Kontanthjælpsmodtagere undgår også tandlægebesøg

Ser man på undersøgelsens øvrige tal, er det tydeligt, at der også er stor social skævhed i borgernes tandlægebesøg.

Især borgere, som er økonomiske udfordrede, går sjældent til tandlægen. Længst nede på listen er arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, hvor omkring en femtedel besøgte en tandlæge i 2012. Det står i skarp kontrast til, at 61 procent af de beskæftigede gik til tandlæge i 2012.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Både Eskild Klausen Fredslund og Tandlægeforeningens formand er enige om, at økonomiske udfordringer også er en grund til, at borgere med udenlandsk baggrund ikke går til tandlægen.

»Det er en kombination af økonomi og kultur, at borgere med anden etnisk baggrund end dansk ikke går så tit til tandlægen. Dem med den svageste økonomi går sjældnest til tandlægen«, siger Freddie Sloth-Lisbjerg.

Eskild Klausen Fredslund fra KORA ser den økonomiske problemstilling som en længerevarende politisk diskussion, men håber, at man kan gøre en forskel nu og her ved bedre oplysning:

»Som samfund har vi valgt, at det skal koste noget at gå til tandlægen. Så hvis det er den økonomiske formåen, som forhindrer indvandrere og efterkommere i at komme af sted, er det en politisk beslutning, om vi vil affinde os med det. Men hvis det handler om oplysning om systemet eller kulturelle normer, bør vi sætte ind der«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden