Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
manipulation. Forskergruppe anklager Sundhedsstyrelsen for at presse folk til at blive undersøgt for kræft.
Foto: MIRIAM DALSGAARD

manipulation. Forskergruppe anklager Sundhedsstyrelsen for at presse folk til at blive undersøgt for kræft.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskere: Borgere bliver presset ind i kræftscreeninger

Sundhedsstyrelsen manipulerer folk til at deltage, hævder forskere.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sundhedsstyrelsen manipulerer danskerne til at deltage i screeningsundersøgelser for blandt andet tarmkræft og brystkræft – uden at gøre borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på de skadelige virkninger, som det kan få at deltage.

LÆS OGSÅ

Det mener en forskergruppe ifølge Jyllands-Posten.

Forskerne har undersøgt de informationsfoldere, som Sundhedsstyrelsen sender til borgere, der indkaldes til screeningsundersøgelser, og forskerne konkluderer, at sundhedsmyndighederne lægger et problematisk pres på borgerne.

Blandt andet ved at forhåndsbooke tider til kvinder, der indkaldes til mammografiscreening for brystkræft, eller ved i tarmkræftfolderen at udvælge og præsentere bestemte forskningsresultater, så de gavnlige virkninger overbetones, og skadelige virkninger som overbehandling, komplikationer, risiko for dødsfald og falske alarmer bagatelliseres.

Etikprofessor Thomas Ploug fra Aalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd, er blandt kritikerne:

»Det er stærkt problematisk, at man i sundhedsvæsnet „nudger“ eller skubber borgerne til at træffe valg, som kan være skadelige for dem – uden at gøre ordentligt opmærksom på skadevirkningerne. Det bør en offentlig myndighed afstå fra og i stedet fremlægge forskningsresultater neutralt, så borgerne kan træffe deres egne informerede valg«, siger han til Jyllands-Posten.

Risikoen for at få tarmkræft oversælges

Speciallæge og forebyggelsesforsker John Brodersen kritiserer Sundhedsstyrelsen for at misinformere, når den i informationsfolderen for tarmkræft skriver, at risikoen for at dø af sygdommen falder med 25 procent, hvis man lader sig screene.

»Tallet dækker over, at man nedsætter sin risiko fra 0,5 til 0,43 procent. Det er vigtigt for borgeren at få at vide«, siger John Brodersen.

I Kræftens Bekæmpelse er man uenig i forskergruppens kritik og bakker op om både screeninger og Sundhedsstyrelsens informationer til borgerne.

LÆS OGSÅ

Det siger overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse til Ritzau.

»Vi har det helt klart sådan, at vi anbefaler mammografiscreeninger og screeninger for tarmkræft. Den store engelske rapport, der er lavet på området, anbefaler klart at lave screeninger«, siger hun.

Iben Holten mener, at de danske patienter er i stand til selv at træffe et kvalificeret valg.

»Vi har diskuteret det her i rigtig mange år. Diskussionen i sig selv giver folk viden om fordele og ulemper ved screening. Det må være op til den enkelte person selv at træffe et valg. Der er jo også en masse informationer på nettet, som folk selv kan opsøge, hvis de vil«, siger Iben Holten.

Sundhedsstyrelsen lytter til dele af kritik

Enhedschef Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen har svært ved at se det problematiske i, at kvinder i Danmark forhåndsbookes til mammografi. Det står kvinderne frit for at melde afbud til screeningerne, hvis de ikke vil undersøges, siger han til Jyllands-Posten.

Derimod indrømmer han, at der „plads til forbedringer“ i Sundhedsstyrelsens folder om tarmkræft.

L ÆS OGSÅ

I Danmark tilbydes kvinder mellem 50 og 69 år en røntgenundersøgelse af brysterne hvert andet år. Det vælger 80 procent at takke ja til. Et screeningsprogram for tarmkræft er i 2014 trådt i kraft. Planen er at tilbyde alle mellem 50 og 74 år en screening hvert andet år.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden