Hvor er du god til at dele din morgenmad med mig«. En far og hans søn hygger sig, mens de spiser en omelet ved et køkkenbord. Faren roser den lille purk, hver gang han gør noget positivt.
»Hvor er du rar. Tak skal du have. Godt gået«.
Scenen udspiller sig på en stor fladskærm. I en halvcirkel foran sidder 12 forældre og ser opmærksomt med. Psykolog Maria Møller Cassøe stopper filmen.
Forældrene nikker opmærksomt. De suger al den viden og gode råd til sig, de kan, for de er ikke kommet for sjov. Alle har de børn med adhd, der for mange familier betyder en hverdag med store udfordringer. I dag er ottende gang, de er samlet til undervisning på Center for ADHD i Aarhus. I et forløb, der varer et halvt år, mødes de hver mandag aften for at lære at tackle deres børns udfordrende adfærd på en ny og bedre måde. Dagens tema er ’effektiv ros’.
»Børn med adhd har brug for særlig opmuntring, når de skal lære noget nyt, for de skal ofte træne mere for at lære nye ting og få nye, gode vaner«, siger Maria Cassøe til forældrene og forklarer, at belønningssystemet i hjernen er svækket hos børn med adhd, der derfor behøver mere ros for at kunne ændre deres adfærd.
Den oplysning giver god mening for de fleste i gruppen. Men det er svært på daglig basis.
»Hvad skal man gøre, hvis han løber på væggene og hænger i gardinerne hele dagen? Der er der ikke meget at rose«, konstaterer en mor opgivende.
»Så er det med at lede efter nålen i høstakken«, svarer Maria Cassøe.
»Nogle gange er man nødt til at sige »flot, du ikke skubbede til din lillesøster, da du gik forbi« eller »dejligt, du ikke taler grimt til mig«. Det handler om at fokusere på den adfærd, vi gerne vil fremme«.
Tidobling i medicinering
Kurset på Center for ADHD er gratis for forældrene og finansieret af fondsmidler. Udgangspunktet er undervisningsprogrammet ’De Utrolige År’, der har til formål at hjælpe forældre til at styrke deres barns sociale kompetencer og gøre deres opførsel bedre blandt andet ved at give mindre skældud.
»Vi har målt på børnenes adfærd før og efter gruppeforløbet, og der har været en signifikant bedring både i forhold til uro, impulsivitet og vanskelig adfærd«, siger psykolog Anegen Trillingsgaard fra Aarhus Universitet, der har forsket i effekten af undervisningsforløbet på Center for ADHD.
Det anslås, at omkring to procent af alle piger og fem procent af alle drenge i løbet af deres opvækst får diagnosen adhd, der er en forkortelse for Attention Deficit Hyperactive Disorder. De seneste ti år er antallet af børn med en adhd-diagnose steget markant, og medicineringen af opmærksomhedsforstyrrelsen er tidoblet.
På Center for ADHD henvender forældrene sig selv og får en plads på baggrund af de vanskeligheder, deres børn har, ligegyldigt om børnene har en adhd-diagnose eller ej.
»Det er vigtigt at gribe ind tidligt, også gerne inden børnene får en adhd-diagnose, fordi deres adfærd har det med at accelerere. Undervisningen giver forældrene en bedre forståelse af, hvilke vanskeligheder deres børn har, og det giver dem flere handlemuligheder og en større tolerance over for børnene. Det er vigtigt, hvis deres familieliv skal fungere«, siger Anegen Trillingsgaard.
Den udlægning kan Torben Høyrup og Anne Lux genkende. De er med på kurset, fordi de er forældre til Axel på 7 år, der for et år siden fik diagnosen adhd efter en barndom præget af urolig adfærd og en følelse af, at alle verdens indtryk vælter ind over ham »som kviksand«, han ikke kan styre.
»Vi har store udfordringer, som vi har rigtig godt af at lære at håndtere på nye måder. Førhen handlede vi ofte i affekt og afmagt, nu er vi blevet bedre til at stoppe op og håndtere Axels problemer på en mere hensigtsmæssig måde. For eksempel ved at fokusere på de positive ting, han gør, i stedet for det negative. Det er virkelig rart, og vi kan allerede mærke en markant forbedring«, siger Anne Lux.
