Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

NEDTUR. Endnu en rapport om unges mistrivsel slår det dystre faktum fast, at det bliver værre og værre. Arkivfoto.
Foto: Mads Nissen.

NEDTUR. Endnu en rapport om unges mistrivsel slår det dystre faktum fast, at det bliver værre og værre. Arkivfoto.

Sundhed

Hver tredje unge kvinde har fået psykologhjælp

Unge kvinders mentale deroute fortsætter, viser helt ny rapport.

Sundhed

Flere end hver tredje unge pige har gået til psykolog, hver fjerde har haft en psykisk lidelse, og hver tiende er blevet medicinsk behandlet for en psykisk lidelse. Dertil kommer, at syv procent har forsøgt selvmord. Det viser en ny, stor rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

Men ikke nok med det, så går det også kun én vej. Det er blevet værre. SFIs rapport »Børn og unge i Danmark, Velfærd og Trivsel 2014« er en opfølger til en tilsvarende rapport fra 2009. Allerede dengang var graden af mistrivsel blandt de unge kvinder alarmerende. 29 procent af de 19-årige kvinder havde modtaget psykologbistand og 27 procent følte sig ofte utrygge eller bekymrede. I dag er tallene steget yderligere til henholdsvis 35 og 33 procent i 2013.

»Det var meget overraskende og foruroligende allerede første gang, vi lavede rapporten, at så mange rapporterede psykisk mistrivsel. Her anden gang, vi laver rapporten, forventede vi nok, at det havde stabiliseret sig. Men det er faktisk blevet en smule værre. Det er trist at se, at det ikke går i den rigtige retning«, siger seniorforsker Mai Heide Ottosen, der har ledet undersøgelsen fra SFI.

LÆS OGSÅ

Rapporten fra SFI er blot den seneste i en række af rapporter, der over de senere år har vist det samme dystre billede af unges mentale trivsel. Tilbage i september offentliggjorde Vidensråd for Forebyggelse en stor rapport om udviklingen i de unges mentale sundhed over de sidste 20 år. Her fremgik det, at andelen af stressede unge kvinder er fordoblet, at de unges livsglæde er dalet, at symptomer på angst og depression er stigende, og at antallet af selvmordsforsøg er fordoblet blandt piger siden 1994.

Professor Bjørn E. Holstein fra Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet har forsket i unges sundhed i årtier og bidrog til rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse fra september. Han er ikke overrasket over de nyeste tal:

»De helt nye data bekræfter fuldstændig det billede, som andre studier har antydet i de senere år. Det er stadig ikke begyndt at gå fremad. Der er stadig en voksende andel af især unge piger, der har det dårligt psykisk«.

Den nye rapport, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggør i dag, kommer ikke ind på de bredere samfundsmæssige årsager til, at så mange unge mistrives mentalt.

»Det kunne være spændende at gå længere ind i, hvad årsagerne til det her fænomen er. Vi har gransket lidt i det, og kan se, at for det enkelte individ kan mobning, eller at mødrene til de unge piger selv er depressive, have en betydning, men hvad det i bredere forstand skyldes, kræver nok en anden type undersøgelse«, siger Mai Heide Ottosen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Forskning i årsager til de unges mistrivsel er i det hele taget en mangelvare, understreger professor Bjørn E. Holstein.

»Man er ikke kommet til at udforske årsagerne endnu. Det har været svært nok at finde ud af, hvordan man overhovedet skulle kortlægge mental sundhed«, fortæller Bjørn E. Holstein.

Et slidsomt ungeliv

Selv om forskningen i årsagerne til de unges mistrivsel er sparsom, tør Bjørn E. Holstein godt give et par bud:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Presset på familierne er blevet større end for10-20 år siden. Børnene må i højere grad leve det slidsomme liv med en tiltagende familieopløsning. Samtidig er der i skolevæsenet færre voksne med det overskud, som vi så for bare ti år siden«.

Men også den voksende virtuelle arena, som børn i færdes, er hård for mange.

LÆS OGSÅ

»De unge lever i en elektronisk verden, som rigtig mange bolter sig i, men hvor et mindretal er åbenlyst udenfor og med få chancer for at komme ind i varmen«.

Det er nødvendigt at kende årsagerne for også at kunne forebygge bedre, så den nedadgående kurve i de unges trivsel stoppes. Men forebyggelse er en relativt ny tanke, påpeger Bjørn E. Holstein:

»For bare 10 år siden var den almindelige holdning, at psykiske vanskeligheder ikke kunne forebygges. I dag ved man, at de i allerhøjeste grad kan forebygges. Man ved for eksempel, at indsatser i uddannelsesvæsenet er meget virkningsfuldt. Men dette er først ved at gå op for os i Danmark nu«.

Derfor er det Bjørn E. Holsteins forventning, at »der vil ske noget inden for få år«:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi skal ikke forvente os hurtige mirakler, men min fornemmelse er, at der er stor interesse for at sætte noget i gang ude i kommunerne på det her område. Min forventning er, at vi i løbet af nogle år vil se en forbedring«.

Mai Heide Ottosen opfordrer også til, at der gøres noget nu.

»Jeg er skrivebordsteoretiker, men hvis du spørger mig, så kunne det godt være de mange dropouts på uddannelserne og fremtidens førtidspensionister, vi ser i de her tal. Det er helt væsentligt at gå ind og have fokus på det her, så vi hjælper de unge til et bedre liv, mens ungdommen står på, og så vi forebygger vanskeligheder senere i tilværelsen«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce