FAMILIELÆGE. Vi kommer i højere grad til at besøge 'familiens lægehus'  end 'familielægen' i fremtiden. Arkivfoto.
Foto: ASTRID DALUM

FAMILIELÆGE. Vi kommer i højere grad til at besøge 'familiens lægehus' end 'familielægen' i fremtiden. Arkivfoto.

Sundhed

Kig i spåkuglen: Sådan går vi til lægen i fremtiden

Der venter os store lægehuse, der altid har åbent, spår eksperter.

Sundhed

Hvis danskerne skal vælge mellem at gå til lægen i et stort lægehus med 4-6 praktiserende læger undet ét tag eller i en praksis med en eller to læger i, så foretrækker de fleste det første. Næsten halvdelen (47 pct.) af danskerne er klar til større sundhedshuse med mange læger i. Det viser en ny Megafonmåling lavet for Politiken. 34 procent vil hellere tilses af en solopraktiserende læge, evt. med en enkelt kompagnon.

Dermed er danskernes ønsker om større lægehuse fuldstændig på linje med regioner, politikere og eksperter, der i årevis har efterspurgt en udvikling i almen prakis mod større lægehuse. Politiken har spurgt tre eksperter, hvordan de tror, fremtidens store lægehuse kommer til at se ud. Læs her, hvad der venter os som patienter hos lægen:

Flere læger i ét hus

Der bliver færre læger i enkeltmandspraksis, og flere i større kompagniskaber. Antallet af solopraksisser har været langsomt faldende i årevis. Fra 64% i 2005 til 58% i 2013. Antallet af praksisser med over fire læger er steget fra 7% i 2005 til 10% i 2013. Udviklingen mod større lægehuse vil fortsætte. Men der vil stadig være sololæger, både fordi nogle læger foretrækker det, og fordi patienttilfredsheden med sololæger er stor.

Ikke et minisygehus

Store praksisser findes allerede få steder. Fx i Næstved, hvor 12 læger deler ét hus og har 22.000 patienter. Men superpraksisser med over ti læger, som er udbredt i England, vil vi generelt ikke se herhjemme. Heller ikke minisygehuse specialiseret i almen medicin, hvor patienter tilses af skiftende læger alt efter sygdom.

Mere ensartet behandling

Når flere læger deler en laborant, sygeplejersker og måleapparater giver det god mening at ensrette behandlingen. Patienten, der går til diabeteskontrol hos læge A, får samme kronikeromsorg som patienten hos læge B. Læger i større lægehuse vil også dele ny viden med hinanden til gavn for patienterne. Hvis ikke læge A har læst det nyeste om influenza, så har læge C måske.

Aldrig lukket

Forskning viser, at tilgængelighed er afgørende for patienter hos praktiserende læger. Lægen skal være åben, når vi har brug for ham. I store lægehuse kan én læge godt være på ferie, uden at 'lægen lukker'. Patienten fortsætter i samme hus hos en anden læge. ’Familielægen’ vil i fremtiden snarere blive til ’familiens lægehus’.

’Egen læge’ består

I fremtidens større lægehuse kan vi stadig booke tid hos ’egen læge’. Hun vil fortsat være en unik nøgleperson, der skaber den trygge læge-patient-relation, som patienter efterspørger. Jo mere syge vi er, jo mindre ønsker vi at ’doktorshoppe’. Derfor vil det typisk være hos din faste læge, du går til kontrol med din diabetes, mens det akutte – fx halsbetændelse – bliver klaret af skiftende læger i huset.

Fælles laboratorium

Praktiserende læger får flere af de opgaver, som sygehusene har. Fx kronikerkontrol og laboratorietest. Når flere læger deles om den samme laborant og måleudstyr, kan det bedre betale sig. Som patient er det en fordel ikke at skulle på hospitalet for at blive testet. Desuden kommer der svar hurtigere.

Flere faggrupper

Sygeplejersker er den største nye faggruppe hos lægen. I 2002 var der 906 sygeplejersker ansat i almen praksis. I 2013 var det steget til 2.111. I Næstved Lægecenter er der fx en deltidssygeplejerske pr. læge. I fremtiden vil vi se endnu flere sygeplejersker og SOSU-assistenter med egne patienter i egen konsultation, men under tæt supervision af læger. Klinikkerne vil være præget af teamwork.

Nye ejere?

Lægepraksisser har traditionelt været ejet af én læge eller flere i kompagniskab. Men i dag kan andre end læger at eje lægeklinikker. I de områder, hvor lægemanglen er størst, ejer regionen eller fx Falck Healthcare lægeklinikker. Her er læger blot ansat. Men det er nødløsninger og vil næppe betyde, at der i fremtiden går ’koncern’ i den almene praksis, så driftige erhvervsmænd driver lægepraksisser.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Flere managere

Fremtidens større lægehuse vil i højere grad få praksis managere. De er udbredte i England, men findes også i Danmark. En praksis manager er ansat af de læger, der ejer lægehuset, og er en medarbejder, der fx tager sig det administrative, budget, bogholderi og lønudbetaling. Praksis managere frigiver tid til lægerne, så de i højere grad kan fokusere på patienterne.

Længere til lægen

Tidligere var der en regel om, at der højst måtte være 15 kilometer til den praktiserende læge, men den regel er ophævet i dag på grund af lægemangel i yderområder. Når fremtidens praktiserende læger samler sig i større huse, vil det give længere til lægen for nogle patienter. Omvendt vil vi se flere satellitpraksisser, hvor lægehusene sender en læge ud til mindre byer én dag om ugen.

Mest i provinsen

Det er især i yderområder og provinsen, vi kommer til at gå til lægen i store lægehuse. I de store byer, hvor der ikke er samme lægemangel, vil vi fortsat kunne vælge mellem alle former for praktiserende læger; solopraksislæger, mindre kompagniskaber og store lægehuse.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden