Læger lytter for lidt til patienter og pårørende

Hver fjerde får ikke spurgt om deres sygdom. Regeringen vil bruge 300 millioner til at inddrage patienter.

Sundhed

Helen Papp Mikkelsen skulle bare have fjernet galdeblæren. En operation, der normalt kun er forbundet med lille risiko. Men den gik galt.

Efter få timer blev den 46-årige kvinde fra Tappernøje i hast kørt tilbage på operationsbordet for at blive tømt for adskillige liter blod, der styrtede ud i maven fra de indre organer.

Blødningerne fik lægerne dog styr på efter nogle dage, men hendes pårørende undrede sig over et stort sår, der var opstået i Helen Papp Mikkelsens højre side, hvor galdeblæren var blevet opereret ud ved kikkertoperationen.

De fik aldrig en forklaring på såret, selv om de blev ved med at bede personalet undersøge, rense og behandle det mere. Og heller ingen nærmere forklaring, da et pludseligt voldsomt angreb af kødædende bakterier i såret tog livet af Helen.

Travlt personale

I dag, knap et år senere, har familien svært ved at forstå, hvorfor der ikke blev lyttet mere til dem. Især fordi sygehuspersonalet på et tidspunkt faktisk havde mistanke om, at netop de livsfarlige bakterier kunne være til stede i såret. Men den første alarm blev afblæst igen – indtil bakterierne fik fat nogle uger senere.

»Vores undren over såret blev ikke hørt. Det kunne ellers have reddet vores Helen«, mener søsteren Jeanette Papp.

Køge Sygehus erkender over for Politiken, at de pårørende ikke i tilstrækkelig grad blev inddraget i behandlingen.

At familien Papp ikke står alene med den oplevelse, fremgår af en nylig undersøgelse blandt 525 patienter. Hver fjerde fik ikke stillet spørgsmål eller talt om deres bekymringer med personalet. Lige så mange mener, at heller ikke deres pårørende havde mulighed for det.

I undersøgelsen fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Trygfonden siger otte ud af ti, der ikke fik spurgt, at de mener, personalet havde for travlt.

Sundhedsminister: Der skal tales i øjenhøjde

I torsdags havde sundhedsminister Nick Hækkerup (S) inviteret den absolutte top i sundhedsvæsnet til Bernstorff Slot i Gentofte for at drøfte anvendelsen af de 6,5 milliarder kroner, som regeringen agter at løfte sundhedsområdet med over de næste fire år.

Heri indgår en »national strategi om patientinddragelse« til 300 millioner kroner, som blandt andet skal bruges til oplæring af sundhedspersonalet i samtaleteknikker med patienterne om deres viden og ønsker.

I strategien understreges, at det vil forbedre kvaliteten af behandlingen, hvis samarbejdet mellem personale og brugere af sundhedsvæsnet bliver tættere. Så det eksempelvis kan opdages tidligere, når der opstår en forværring. Ministeren er sikker på, det kan føre til færre fejl, at lægen kender patientens bekymringer:

»Nu er vi nået forbi den billige tale og den søde portvin – nu skal der ske noget konkret«, siger Nick Hækkerup.

Han mener, at det kræver arbejde med hele kulturen i sundhedsvæsnet: »Man skal som læge ikke længere stå i fodenden af sengen og tale hen over hovedet på patienten. Der skal tales i øjenhøjde. Det kan blive dødhamrende svært, men jeg er fortrøstningsfuld. Sygeplejersker, læger, jordemødre og social- og sundhedsansatte siger selv, at de gerne vil det. Men det skal læres og kræver værktøjer og kompetencer«.

Tid er en knap ressource

Det er direktør i Dansk Patienter Morten Freil enig i. Selv om han erkender, at personalet kan opleve patienternes mange spørgsmål som belastende, fordi der er travlt, så mener han, at sundhedsvæsenet vil blive tvunget til mere aktivt at lytte til brugerne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Selv om det måske umiddelbart koster tid, kan det skabe mere effektive forløb og sikre, at ressourcer anvendes mere effektivt. Man kan undgå mange genindlæggelser eller gøre indlæggelser kortere«.

Morten Freil understreger, at patientens viden systematisk skal efterspørges af personalet, som skal uddannes til det.

Der kan dog være langt til målet om øget ligeværdighed mellem patient og behandler, vurderer formanden for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen.

Han efterlyser en mere systematisk tilgang, herunder undervisning af personalet. Han er enig i bestræbelsen, men:

»Rammerne til at gøre en masse mere for patientinddragelse er reelt ikke til stede lige nu«, siger han og uddyber:

»Tid er en knap ressource i sundhedsvæsnet. Måske sidder der tre ekstra akutte patienter i venteværelset, og så falder man let tilbage til det, man plejer at gøre: Konkrete beslutninger og videre i teksten. Dialog koster tid«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce