LAMMET. Røntgenbilleder af venstre hjertekammer fotograferet fra siden. Til venstre ses et hjerte, der trækker sig normalt sammen og har oval form. Til højre ses et Broken Heart Syndrome, hvor kun øverste del af musklen trækker sig sammen, og hjertet får vaseform.
Foto: Hjerteafdelingen, Rigshospitalet

LAMMET. Røntgenbilleder af venstre hjertekammer fotograferet fra siden. Til venstre ses et hjerte, der trækker sig normalt sammen og har oval form. Til højre ses et Broken Heart Syndrome, hvor kun øverste del af musklen trækker sig sammen, og hjertet får vaseform.

Sundhed

Hvert år dør tre danskere af hjertesorg

Stresshormoner lammer hjertet i kroppen, så det hænger som en sæk.

Sundhed

Hvert år dør omkring tre danskere af hjertesorg. Bogstaveligt talt.

Det viser et større forskningsprojekt på Rigshospitalet, hvor syndromet siden 2010 har skabt en større viden om forbindelse mellem hjerne og hjerte.

»Men der kan faktisk være tale om endnu flere, der er døde af det. Det er ikke til at sige med sikkerhed, for flere af dem, som dør, har også andre komplikationer i kroppen som for eksempel hul på tarmen eller alvorlige infektioner«, siger Thomas Emil Christensen, der er læge, ph.d.-studerende og hovedmand på forskningsprojekt.

LÆS OGSÅ

Der er bånd mellem krop og sind

Hos Broken Heart Syndrome-patienter udløses mange stresshormoner i blodbanerne, og de fortæller hjertet, at det skal slå kraftigere og hurtigere.

Den stimulation bliver så kraftig, at det har den stik modsatte virkning - hjertet svigter og mister sin oprindelige pumpefunktion. Det bliver lammet.

Patienter, der får Broken Heart Syndrome fordeler sig i tre grupper, viser forskningsresultaterne fra Rigshospitalet.

Den første tredjedel får det på grund af psykisk stress, hvis man eksempelvis mister en ægtefælle.

Den anden tredjedel får det på grund af fysisk stress - her er ofte tale om en febersygdom eller patienter med rygerlunger eller diarré.

Den sidste tredjedel får det »ud af den blå luft, og vi ved ikke hvorfor«, siger Thomas Emil Christensen.

Gunny Møller er 82 år og har mistet sin mand. Hendes hjerte blev knust og synligt mindre efter tabet. Det kaldes broken heart syndome. Kilde: Politiken.tv / Foto & interview: Marie Hald, producer: Henrik Haupt, musik: Spuntic

»Det vil vi gerne blive klogere på. Det her syndrom tager udgangspunkt i et enormt spændende krydsningsfelt mellem det fysiske og det psykiske. Der er en tæt forbindelse mellem de to, og det er man begyndt at blive mere og mere opmærksom på«, siger Thomas Emil Christensen.

Hvorfor har man negligeret det før?

»Jeg tror, det er uvidenhed. Vi vil jo så gerne have, at vi mennesker er et eller andet ophøjet, sjæleligt, guddommeligt. Vi vil ikke, at vores hjerne bare er et stykke biologi – og det er den altså! Den hænger sammen med resten af vores krop. Det fysiske og psykiske er noget, som både læger og lægfolk har været tilbøjelige til at adskille«, siger han.

Kan man blive ramt af Broken Heart Syndrome igen, igen?

Ud af de godt 30, der bliver ramt af Broken Heart Syndrome hvert år, er størstedelen kvinder med en gennemsnitsalder på 63 år. Mens tre danskere årligt dør af sygdommen, bliver de resterende helbredt med blodfortyndende, smertestillende og beroligende medicin.

Så kommer hjertet i gang igen. Sygdommen er tilsyneladende ikke noget, som hjertet tager skade af på længere sigt.

»Men for få sker det, at de får flere anfald af 'Broken Heart Syndrome'. Nogle får det gentagne gange med et fast mellemrum på hvert 4. til 5. år. Vi kan ikke forklare hvorfor«, siger Thomas Emil Christensen.

Han fortæller, der stadig er en masse ting, man ikke ved om syndromet endnu, som man over de næste år vil undersøge. Forskningsprojektet på Rigshospitalet vil som minimum strække sig til år 2017.

Til næste år skal man gennem forskningsprojektet på Rigshospitalet undersøge, hvem der har størst risiko for at blive ramt af 'Broken Heart Syndrome'.

Det skal man blandt andet gøre ved at måle, om patienterne er mere sårbare over for psykisk stress og ængstelighed end befolkningen generelt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce