Læger skal lære af klageboom og fejlregistreringer

Flere klager over behandlingsfejl skal lære de sundhedsansatte at blive bedre.

Sundhed

Systemerne, der behandler patientklager og fejl i sundhedsvæsnet, bliver stadig mere belastede.

Med i alt 7.000 patientklager i året, der gik, er der sat ny rekord. Det er 1.000 flere end året før.

Halvdelen af patienterne klager over et helt behandlingsforløb. Den anden halvdel vil have kritikken rettet mod enkelte navngivne sundhedsansatte. En ud af tre får medhold

Imens skrider sagsbehandlingstiderne i Patientombuddet, så patienterne nu typisk venter langt over et år på svar.

Antallet af erstatninger stiger også

En del skuffede patienter henvender sig også til Patienterstatningen, som er et andet klageorgan, for at få penge. Antallet af erstatningssager er vokset fra 6.800 til 9.800 på fem år, og mens der blev udbetalt 600 millioner kroner i erstatninger for fem år siden, er beløbet nu vokset til 800 millioner kroner. Ventetiden er dog kortere her: omkring syv måneder.

Ud over at patienterne kan klage, kan de ansatte selv rapportere fejl. Det sker til et særligt register for såkaldt utilsigtede hændelser. Her vokser sagstallet med astronomisk fart: Fra 5.000 til 180.000 på 10 år. En 36-dobling, som primært skyldes, at de ansattes pligt til at indberette er skærpet og sat i system.

Uagtet de mange voksende tal over fejl og problemer mener formanden for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen, at »vi aldrig før har haft et bedre sundhedsvæsen, hvor vi prøver at arbejde mere med patientsikkerhed og patientinddragelse«. Samtidig understreger han, at »sker der fejl, skal der klages og indberettes«:

»Der er ikke nogen facitliste, når man arbejder med helbred og sygdomme; den største synd er, hvis vi ikke lærer af fejlene. Vi er ved at udvikle en kultur, der er mere indstillet på læring, når der sker fejl«, siger lægernes formand.

Formanden for paraplyorganisationen Danske Patienter, Lars Engberg, er enig i, at mange klager og indberetninger ikke kun er skidt. Men han frygter, at hvis patienterne på grund af stigende ventetider i det tilsandede system helt opgiver at klage, er det ikke kun et problem for den enkelte patient.

»Det er vigtigt, at de ansatte ude på de enkelte afdelinger tager klagerne og afgørelserne om dem alvorligt. Orker patienterne ikke at klage så meget, fordi de skal vente for længe på svar, bliver læringspotentialet også mindre«, siger Lars Engberg.

Mange orker ikke at klage

Aase Høg, der er næstformand for den lille medlemsorganisation Patientforeningen Danmark, er ikke i tvivl om, at mange patienter ikke orker at klage. Dels fordi det tager så lang tid at få en afgørelse, dels fordi det er svært.

»I systemet hænger de sig kun i det, der er på skrift. Jeg siger altid til dem, der ringer for at få et råd, at de skal have kopi af alt journalmaterialet. Og at de skal læse journalerne undervejs i deres behandlingsforløb og gøre opmærksom på det, hvis de er uenige i det, der bliver skrevet. For i klagesystemet er de som regel fløjtende ligeglade med din egen fremstilling af det, der er sket. Man tror simpelthen ikke på, hvad patienterne siger, hvis det ikke kan dokumenteres i journalerne«, siger Aase Høg.

Hun mener, at man bør overveje helt at nedlægge Patientombuddet i dets nuværende form sammen med de tilhørende nævn og ankeinstanser, der blev organiseret i 2011 efter en ny lovgivning.

»I de forskellige nævn sidder der et flertal af dommere, læger, repræsentanter for Sundhedsstyrelsen og regionerne og så en enkelt patientrepræsentant. Og så er det jo klart, at det er svært for patienterne at få ret«.

Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde, mener, at det fortsat er en god idé med én central klageindgang: »Det er positivt, at patienterne kender deres rettigheder, men det nytter ikke noget, at sagerne bliver parkeret på én lang venteliste. Det er skidt for de patienter, der klager, og for sundhedsvæsenet betyder det dårligere mulighed for at lære af fejlene og rette op«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce